2 hurtige til Helen Sørensen

Helen Sørensen er 29 år, hun er med i styregruppen hos Kvindeøkonomien og til vores Ladies:Meet – Investér dine penge d. 26. januar, kommer hun og fortæller om, hvordan hun investerer sine penge. Vi har stillet hende to hurtige spørgsmål om investeringer. 

Hvorfor investerer kvinder ikke?
Kvinder investerer ikke værdipapirerer, fordi de ikke finder nogen social værdi i det. Når kvinder bruger 5-10.000 kr. på en taske vil de blive mødt af anerkendelse, beundring og sågar misundelse. Reaktionen fra andre på et køb er mindst lige så meget værd som selve produktet. Og det er en af hovedårsagerne til at kvinder investerer i forbrugsgoder og ikke i aktier.
Det eneste som kan ændre dette er kvinderne selv. Forbilleder, trends og værdi er noget vi selv er med til at konstruere. Så derfor gør som mig næste gang du har købt en aktie eller går og overvejer en specifik investeringsforening, så tal med dine veninder om det. I starten vil du måske blive affærdiget, men på et tidspunkt vil deres nysgerrighed tage over.

For hvorfor skal kvinder interessere sig for for investering?

Svaret er egentligt – hvorfor ikke?
Det er slet ikke så svært, som mange går og tror
For at få råd til de store ting i livet
For at tjene penge uden at løfte en finger

Fordi at kvinder rent statistisk set er bedre til det end mænd

Hvis du som kvinde går op i brands, hvorfor så ikke udnytte den viden og købe aktier i de selskaber, der producerer de produkter, som du kan se en fremtid i? Så kan du med din ejerandel i selskabet ( for en aktie er nemlig en lille bid af et selskab) tjene penge på, at alle de andre bruger deres surt tjente penge på forbrugsgoder.
Mit råd er; prøv at find et par veninder, aftal at mødes en gang om måneden til vin og investeringshygge. Lav research sammen, tag til gratis investeringsarrangementer, og begynd at spare sammen til det allerførste køb allerede nu.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *