3 hurtige til Helle Snedker

Forud for vores Ladies:Meet – Investér dine penge d. 26. januar, har vi stillet Helle Snedker, kundechef i Formuepleje og den ene af vores oplægsholdere, 3 hurtige spørgsmål om kvinder og investeringer.

Hvorfor er det så fedt at vide alt om aktier?
Det er fedt at være herre i egen økonomi! Derfor er det også vigtigt at vide, hvordan man bedst får sin opsparing til at yngle – og hvorfor det ikke er farligt – bare man tænker sig om.
Det du investerer klogt i dag – kan være fordoblet om 10 år. Det du sætter i banken i dag – kan være langt mindre værd om 10 år. Hvad vil du helst?

Hvorfor er Formuepleje et fedt sted at arbejde?
Jeg har kun én eneste opgave – at gøre mine kunder tilfredse. Det bliver de, hvis vi passer godt på deres opsparing og tager hånd om dem – både fra start og gennem hele livet. Vi skal gudskelov hverken sælge lån; forsikringer; pensioner eller noget som helst andet – og vi har tid til vores kunder.

Hvilket godt råd vil du give til en januartrængt økonomi?
Jeg vil altid give det råd at lægge en plan. Med en god plan i hånden, kan man klare hvad som helst. Hvis man ikke selv har mod på at lægge den, vil jeg anbefale at finde nogen der kan hjælpe. Allerhelst nogen som vil mig det bedste – og primært er sat i verden for at tjene MINE interesser.

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *