3 hurtige: Iben Larsen

Den 14. september afholder vi vores første Ladies:Meet i København efter en god og lang sommer. Vi glæder os enormt meget til, at vi denne gang skal snakke om diversitet. Vi snakker ofte på kryds og tværs af byerne i Ladies First om emnet og derfor glæder vi os til at høre tre fantastiske kvinder fortælle deres egne erfaringer med det. Vi har behov for at sætte det på dagsordenen!

Iben Larsen er den eneste statsautoriserede kvindelige revisor og partner i revisionsfirmaet BDO. Hun besøger os til Ladies:Meet, med titlen: Dyrk diversiteten den 14. september, som afholdes på Iben’s egen arbejdsplads, nemlig hos BDO i deres skønne lokaler på havneholmen. Vi glæder os til at se og høre Iben, men inden da så kan du læse lidt om, hvad hendes tanker er om emnet diversitet. Vi har nemlig stillet hende tre hurtige spørgsmål:

Hvorfor er diversitet et vigtigt emne at tage op?

Det er det desværre kun fordi, vi ikke er i mål endnu – og dermed er der virkeligt meget potentiale, der går tabt

Hvad kan man gøre for at sikre en bedre diversitet på arbejdsmarkedet?

Man kan sætte det som et prioriteret punkt på dagsorden. Jeg tror på at let pres og nudging er vigtigt i starten – herefter tror jeg på det, at diversiteten opfylder sig selv, når beviserne foreligger

Hvad har du selv oplevet inden for emnet?  

Som eneste kvindelige revisionspartner ud af 20 i København oplever jeg konsekvensen ved manglende kønsdiversitet hver dag.

Vi ses den 14. september.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *