Bestyrelsesdrømme – part 2:
You go, girl!

For næsten 2 uger siden offentliggjorde jeg en drøm på min Linkedin-profil om en fremtidig post i en bestyrelse – og samtidig tog jeg en beslutning om, at tage jer med på min rejse mod målet om at finde en ægte post i en ægte bestyrelse i en ægte virksomhed. Læs første del af historien her!

Opslaget er i mellemtiden blevet set af mere end 39.524 og mere end 165 personer har liket og kommenteret på mit opslag med tags til deres netværk, links til uddannelser, gode råd og meget andet. Og her er lige et mindre udpluk af alt det jeg har modtaget:

Gode råd fra Linkedin:

  • Få skabt taletid hos revisionshusene, de kan blive en god indgangsvinkel for dig til at få en post. God jagt 🙂
  • Hvis du ikke har siddet i en prof. bestyrelse tidligere vil jeg helt klart anbefale en bestyrelsesuddannelse idet denne gerne skulle give dit et 360 grader overblik over bestyrelses -arbejdet, forpligtigelser og ansvar.
  • I InSourze arbejder vi med at øge kompetencerne indenfor bestyrelsesarbejdet bl.a. via uddannelser vi udbyder og via konkret arbejde i bestyrelser. Ring gerne for en snak om dine ønsker om bestyrelsesposter.
  • Prøv at blive en del af netværket “Kvinder i Bestyrelser”. Det er en absolut fordel med en bestyrelsesuddannelse inden og erfaring fra eksempelvis advisory boards. Held og lykke!
  • Her er en ny bestyrelsesuddannelse for kvinder på ErhvervsAkademi Aarhus.
  • Jeg hører at den erfaring man får på bestyrelser hos fx skoler og børnehaver er noget man sagtens kan tage videre. “School boards are the only elected bodies in America that have ever come close to achieving gender parity. But right now, the vast majority of these women do not seek higher office after their service ends. They get the best political training in America, and then they go home.” (Politico). Og fedt du siger det højt, første skridt allerede.
  • Der er viden at hente her om, hvordan verden ser ud fra virksomhedens stol. Måske du kan bruge det.
  • Hvis du leder efter en relevant bestyrelsespost, så skal du helt sikkert tjekke BOARD GOVERNANCE ud! 

 

Jeg blev særligt beæret og glad over kommentarerne her fra en kvinde, som jeg har en masse fælles bekendte med, men endnu ikke kender personligt; Laura Vilsbæk – og jeg har bare på fornemmelsen, at jeg skal drikke en kop kaffe med hende en dag. Hun er selv bestyrelsesmedlem i Logitrans, kan jeg se på hendes profil, og hun skrev:

Hej Maria. FEDT! Jeg har selv efterlyst kvinder, som turde sige det højt, for det er dér, det starter. Og det er også lige præcis dér, der pludselig begynder at ske en masse, fordi dit netværk pludselig ser dig i det lys og kan tune ind på de ting i din profil, som gør dig interessant og relevant i en bestyrelsessammenhæng. Vejen til den første bestyrelsespost er på mange måder den samme som til dit første job: De rette kompetencer, dit gode netværk og en virksomhed, som ser mulighederne 🙂 Good luck! Tillader mig lige at connect’e. Så vil jeg i hvert fald dele de relevante opslag, jeg ser og hører om.

You go, girl 🙂

En anden kommentar, som også vækkede min interesse var denne fra Henrik Nielsen:

Hej – Måske er Danmarks største og førende netværk for bestyrelsesmedlemmer i små og mellem store virksomheder noget for dig. Vi har en medlemskategori for folk der har kompetencen, men ikke nogle poster, hvor vi stiller et erfarent bestyrelsesmedlem til rådighed som mentor. Du kan se mere om os på asnet.dk – p.s vi er non-profit.

Sådan en mentor-ordning lyder sindsygt interessant, og jeg glæder mig til at høre og læse mere om netværket.

Verdens bedste netværk <3
Efter jeg udgav det første blogindlæg om mine bestyrelsesdrømme her på Ladies First bloggen, har jeg desuden fået en masse helt vildt dejlige henvendelser fra Ladies First følgere og medlemmer rundt omkring i landet – og det har udelukkende været god karma – både i kommentarer og private henvendelser, og det er jeg fandme glad for!

Nu har jeg:

  • Søgt om optagelse i ASNET Board (det ser umiddelbart ud til at være en længere optagelsesproces, som du kan læse mere om her!)
  • Læst en hel masse om forskellige bestyrelsesuddannelser, som jeg vil dele i en af de kommende indlæg

 

Og så glæder jeg mig meget til at fortælle om mit møde med en kvinde, som står bag et bestyrelsesnetværk for kvinder i Aarhus i en nystartet forening, som jeg skal blive meget klogere på lige om lidt.

 

Og tak til alle dem, der har liket, læst med og givet inputs – jeg er helt på røven over, hvad netværk kan betyde.

Tusind, tusind tak 🙂

1 Comment

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *