Bestyrelsesdrømme – part 5:
Femininja-offer

For nogle uger siden mødtes jeg med en skøn og foretagsom kvinde, som jeg kender gennem Ladies First fra et netværksforløb jeg faciliterede for nogle år tilbage. Egentlig mødtes vi for at tale om vores netværksforløb, som hun har været flittig deltager på de sidste par sæsoner, og nu skal lave en video til omkring salg via sociale medier, men det kom også til at handle lidt om noget andet.

Foto: Maria Refsgaard

IC var nemlig lidt nysgerrig på mit bestyrelses-eventyr (læs evt. part 1, part 2, part 3 og part 4 her), og kunne ikke lade være med lige at nævne at hun var kommet til at blande sig i en tråd på Twitter med bl.a. Mette Reissmann og Martin Thorborg.

I tråden fremsætter Mette Reissmann at der er alt for få kvinder i bestyrelser og på ledelsesposter, hvortil Martin svarer, at det er fordi kvinder ikke gider, og at de bare kan tage sig sammen. IC linker til en artikel og argumenterer for, at det måske ikke altid er fordi kvinder ikke gider, men at der også kan være andre barrierer. Martin Thorborg svarer (meget modent og voksent):

Offer.

Jeg lader den lige hænge i luften lidt. Jeg mindes nemlig også for et par år siden at have blandet mig lidt i en tråd på Martin Thorborgs Facebookside, hvor han sidder i et undervisningslokale på en bestyrelsesuddannelse og skriver noget i stil med: “kvinder – hvor er I?”, og hvor tråden netop også handlede om, at det jo netop betyder at kvinder ikke gider ledelse, og at kvinder ser sig selv som ofre.

Jeg er begyndt at vænne mig til at omtale mig selv som feminist. Eller femininja, hvis crowdet ikke helt er klar til det andet.

For mig handler feminisme ikke om ligestilling, men om lige muligheder. Og så handler det i rigtig høj grad om diversitet. Jeg har faktisk ikke rigtig nogen holdning til bestyrelseskvoter, men synes debatten er interessant. Jeg er nok af den mere aktivistiske type, der ikke går ind for stram regulering, men som hellere vil løse det “nedefra”. Det er også en af grundene til at jeg er så pisse glad (og stolt) over at være en del af Ladies First, hvor vi netop ikke brokker os eller kræver at andre løser verdenssituationen for os, men vi hylder alle de seje kvinder, som bare gør det, så vi kan få fokus på nogle af de mange glimrende rollemodeller, som allerede er derude.

Jeg spurgte Mie Krog (som jeg mødtes med for nogle uger siden), hvorfor hun egentlig synes det var vigtigt med flere kvinder i bestyrelser. Og hun svarede; fordi det bliver sjovere. Hun er træt af at være den eneste kvinde i bestyrelseslokalerne, fordi det netop bliver så tydeligt at hun er anderledes end mængden af blå jakkesæt. Og jeg tror jeg har det lidt på samme måde.

Jeg vil ikke særbehandles fordi jeg er kvinde, men jeg vil heller ikke sorteres fra udelukkende fordi de fleste (fra naturens side) har tendens til at ansætte folk, der ligner dem selv. For så kommer vi aldrig videre.

Jeg er sgu’ ikke noget offer. Og det er IC i øvrigt heller ikke. Vi er unge, ambitiøse kvinder, og vi har lidt færre rollemodeller at spejle os i, når det kommer til ledelse og bestyrelsesarbejde end Martin Thorborg har haft, og det vil vi faktisk gerne gøre noget ved.

Og jeg tror på at der er forskel på mænd og kvinder, og derfor kommer jeg nok heller ikke til at gå samme vej til bestyrelsesposten som den “typiske mand”.

Hvilket minder mig om den her artikel som jeg netop har læst, som fortæller, at: 3 ud af 4 nye, mandlige bestyrelsesmedlemmer er fuldstændig uden erfaring.

Kvinder skal have bestyrelseserfaring for at blive taget i betragtning til en bestyrelsespost, hvorimod mange flere helt uerfarne mænd får buddet.

87 % af nyansættelser i bestyrelsesposter er nemlig ansat gennem anbefalinger og netværk, og mænd netværker mest med mænd, der ligner dem selv – you do the math!

Nå, men således opløftet, vil jeg holde ferie! Og dernæst begive mig videre på min bestyrelsesrejse…

Stay tuned – og hils Martin Thorborg, hvis I ser ham! #alterlove

1 Comment

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *