DEN STORE FØDSELSDAGSKONKURRENCE

JUHUUUUUUUUU – LADIES FIRST FYLDER FEM ÅR!!!!

Torsdag, d. 24. august, er det præcis 5 år siden at den første Facebookgruppe med navnet Ladies First, så dagens lys. Gruppen, der i dag hedder Ladies First x Aarhus er vokset til et landsdækkende netværk med over 12.000 medlemmer, og er i dag også at finde i København, Aalborg, Viborg, Vejle, Varde, Kolding og Odense – og til og med en afdeling i San Francisco.

Som flere af jer også ved har vi netop lanceret et premium medlemsskab, vi laver podcasts, netværksforløb, events og driver også en blog. Ladies First er i den grad et netværk med vokseværk og vi er så stolte og beærede over, at vi nu kan fejre 5-års jubilæum, som vel er den første slags store fødselsdag.

TAK til alle jer, der er med til at forme Ladies First – frivillige, medlemmer, samarbejdspartnere og alle andre, der giver os klap på skuldrene og grund til at fortsætte.

Som vi har gjort de andre år, fejrer vi også i år vores fødselsdag med en konkurrence, hvor nogle af vores seje og dygtige medlemmer har doneret lækre præmier for over 10.000 kr!

DU KAN VINDE:

 

Pakke 1 (1.220 kr.):
Boble fra About Form and Function
Mundblæst, smuk boble fra det danske mærke About Form and Function. Vinderen får en Ø80 mm stående boble i enten en 50mm eller en 80mm høj glasstand. Værdi 400 kr

Puslespil fra The Mind Pieces
Advarsel! Et puslespil fra The Mind Pieces kan ændre din hjerne og gøre dig afhængig. Kvinderne bag, anbefaler at du slukker alle digitale apparater omkring dig, og brygger en langsom kop kaffe inden du går i gang. 100% garanteret mindfulness. 112 brikker til en værdi af kr. 245 kr.

Langærmet, sort bluse i økologisk bomuld fra Grobund
Det er jo bare en basis, mener nogen. Nej, siger Grobund. Skønhed kommer indefra. Og Grobunds bluser er bløde, bæredygtige, ordentlige, lækre og skabt med god samvittighed. Aldrig før har du mødt en basis bluse, der rummer så mange gode overraskelser. Og så er den endda økologisk og med raglanærmer. Grobunds langærmede bluse er skabt med kærlighed, syet med værdighed og overlegen enkel i udtrykket. 100% GOTS certificeret. Værdi 350 kr.

Limited Edition Broche fra Kritisk Pynt (værdi: 100 kr.)

1 års Ladies First PREMIUM medlemskab (værdi 125 kr.)

 

 

 

Pakke 2
Sandaler fra Shangies
Shangies er et nyt dansk sandalbrand, der fås i 12 fine nordiske farver. Shangies er kendetegnet ved de bløde, iøjnefaldende bomuldsbånd, som danner et fint flet-mønster, der sikrer at de er skønne at have på.
Indersålen er udført i luftigt og slidstærkt lærredsstof fra jute-planten, som har en svalende effekt og gør, at dine fødder har det behageligt. Maria Stilov står bag brandet Shangies. Det var i Shanghai, at idéen til sandalerne opstod, heraf navnet Shangies. Værdi: 295 kr.

3 x coaching sessioner med coach Julie Navntoft
Julie Navntoft arbejder med coaching og personlig kommunikation
Det vi tænker og siger om- og til os selv påvirker vores følelser og vores adfærd, som igen påvirker vores eget selvbillede og dermed vores identitet – den vi føler, vi er. Hvis vi grundlæggende har en følelse af, at vi ikke er tilstrækkelige, er der ingen grænser for, hvor meget vi kan ende med at spænde ben for os selv. Derfor må vi tage udgangspunkt i vores egen selvkommunikation, når vi ønsker at skabe det liv, vi drømmer om. Et coachingforløb med Julie tager derfor udgangspunkt i dig. Hvad vil du gerne nå? Og hvorfor?
Vi arbejder med dine mål og undersøger, hvordan du kan styrke din (selv)kommunikation, så du når derhen. Det er uanset, om dit mål er et nyt job, opstarten af en ny virksomhed eller et mere grundlæggende ønske om at skabe et betydningsfuldt liv for dig selv. 3 sessioner af en samlet værdi på 2.200,-

Styr(k) Kommunikationen, af Kirstine Fabricius og Katrine Bütow
Bogen henvender sig til kommunikatører, studerende såvel som professionelle, der ønsker at blive skarpere på begrebet, eller som tænker, de mangler inspiration til at styre og styrke deres mundtlige og skriftlige kommunikation. Hvad enten konteksten er uddannelsesrelateret eller professionel, vil de konkrete kommunikative redskaber, bogen introducerer, være enkle at bringe i anvendelse. Værdi 148 kr.

Limited Edition Broche fra Kritisk Pynt (værdi: 100 kr.)

1 års Ladies First PREMIUM medlemskab (værdi 125 kr.)

 

Pakke 3
Waterfalltop i sort bambus fra Sabine Petri
Vandfaldstoppen der er designet så genialt at den ikke at åbner sig når du bukker dig frem. Oven i købet lavet i blød Øko-Tex bambus, som din krop vil elske dig for, fåes i str. 34-46..
Din nye yndlingstop til en værdi af 650 kr.

Her Essentials Pack fra Organic Basics
Det Aarhus baserede startup Organic Basics har længe haft succes med deres linje af økologisk undertøj til mænd, og i foråret kunne de lancere deres første kollektion til kvinder. Her Essentials Pack inkluderer 1 trusse, 1 bh, 1 t-shirt og 2 par strømper fremstillet i økologisk bomuld. Valgfri farve sort eller rosa. Perfekt uanset om du skal på kontoret eller til yoga. Værdi 556 kr.

Collet Brut Art Deco Champagne, fra Champ de Luxe
Champ de Luxe sælger champagne til private og firmaer og altid i bedste kvalitet. Vi vælger selv leverandører og produkter på vore ture rundt i Champagne distriktet i Frankrig. Champ de Luxe er et år gammel og baggrunden for at starte egen forretning er en stor interesse for Champagne og et ønske om at ændre på det forhold, at vi i Danmark drikker alt for lidt ‘bobler’ !! Værdi 299 kr.

Limited Edition Broche fra Kritisk Pynt (værdi: 100 kr.)

1 års Ladies First PREMIUM medlemskab (værdi 125 kr.)

 

Pakke 4
Gavekort til produkter fra The Baand
The Baand er et af Danmarks første, økologiske tøjbrands, og Julie og Stine har faktisk fejret mærket 10-års jubilæum. Målet med The Baand er at skabe favoritter til klædeskabet. The Baand skriver “Everyday Heroes” under vores navn, for det er hvad de ønsker deres produkter skal være. Den T-shirt, som klæder dig bedst, og som føles rar og altid fungerer, selv på en dårlig dag. Den T-shirt, skal være fra The Baand.
Præmien er et gavekort på 300 kr.  til webshoppen til tøj fra The Baand

CUBE Rygsæk i sort læder, Birkmond
Birkmond er en ny dansk lædervareproducent, der designer og producerer tasker og beklædning i skind og læder. CUBE har et simpelt og moderne design, der passer til bærbare computere op til 15″ – perfekt til arbejde, skole eller udflugter. Værdi 695 kr.

Godt nok – 10 bud på en venligere hverdag, bog af Konsulenthuset Leben
Ny bog spækket med med sjove spil og lege, der skal få folk til at anerkende, at de gør det godt nok til daglig. Bogen er ifølge forfatterne, Astrid Thorhauge og Thilde Højen fra Konsulenthuset LEBEN, en slags omvendt bibel. Godt nok er bygget op over 10 (til)bud, som man kan bruge som man vil – men helst sammen med andre. Den er spækket med spil og selskabslege, som inviterer til nye måder at tale om hverdagen. Tag et spil Rutine-Bingo med dine venner, start personalemødet med Tilfredshedshjulet eller invitér til SnakBar om Spildtid. Værdi 199 kr.

Limited Edition Broche fra Kritisk Pynt (værdi: 100 kr.)

1 års Ladies First PREMIUM medlemskab (værdi 125 kr.)

 

 

Pakke 5: 2220,50 kr
Online netværksforløb for selvstændige hos Ladies First
For første gang afprøver vi et online netværksforløb for selvstændige hos Ladies First og det kan du vinde en plads på. Forløbet er for alle kvinder i hele Danmark, så du har altså mulighed for at danne dig et nyt, inspirerende netværk på tværs af land, vand, kommune og regionsgrænser. Forløbet bliver faciliteret af partner og erfaren facilitator Marie Olofsen. Værdi 1.497,50 kr. inkl. moms.

Bøgerne LEV og ELSK af Daisy Løvendahl
LEV, af Daisy Løvendahl, er skrevet til dig der både elsker dit arbejde, din partner og dine børn så meget, at det er utænkeligt at leve uden noget af det. Her får du argumenterne for, hvorfor du skal have det hele. Du får også gode eksempler på, hvordan andre har gjort, samt en guide med konkrete tilgange, der viser, hvordan du kan mestre livskunsten og træffe modige valg, som giver dig mere lykke ved at udleve dig selv i alle dine centrale livsområder.
I ELSK finder du en gennemgang af parforholdet i dag samt 10 sande historier, der har bevæget Daisy som menneske og lært hende om kærligheden. Hver historie er skrevet med udgangspunkt i et livsprincip, der kan have stor betydning for, hvordan du lever med kærligheden i dit liv. Du får også de værktøjer, som har gjort en forskel for Daisy’s klienter, samt 45 mærkbare råd, du kan lade dig inspirere af.
LEV og ELSK er inspireret af samtaler fra Daisys virke som personlig rådgiver, eksistensfilosofiske tanker og teori fra den positive psykologi. Se mere på Facebook eller på daisylovendahl.dk. Bøgernes samlede værdi er : 498 kr.

Limited Edition Broche fra Kritisk Pynt (værdi: 100 kr.)

1 års Ladies First PREMIUM medlemskab (værdi 125 kr.)

 

SÅDAN DELTAGER DU:

Du deltager i konkurrencen om en af ovenstående præmiepakker, ved at fortælle os om det bedste, du har oplevet i forbindelse med Ladies First gennem årene, ELLER hvad du drømmer om at få ud af netværket. Skriv svaret i kommentarfeltet herunder, og husk at fortælle os hvilken (eller hvilke) pakker, du helst vil vinde.

Når du skriver dit svar, får vi samtidig din mailadresse, så vi kan kontakte dig, hvis du er en af de heldige vindere.

Vi udtrækker vinderne tilfældigt. Konkurrencen kører fra NU og frem til på fredag d. 25. august kl. 12, og vinderne får efterfølgende direkte besked.

 

HELD OG LYKKE OG HURRA FOR LADIES FIRST

80 Comments

  • Lærke Andersson siger:

    Jeg er for nylig blevet en del af gruppen på facebbok og er fuldstændig blown away af den stemning og støttende kvindepower der er i gruppen.
    Alle er utroligt hjælpsomme og jeg glæder mig til selv at hente og give feedback og råd.

    Jeg går med en drøm om at blive selvstændig indenfor de næste 2 år og jeg er konstant i mindsettet – og min motivation fordobles bare når jeg møder så fantastisk et sikkerhedsnet af seje kvinder!

    Håber at vinde Pakke 2, da det indeholder coaching, som jeg tror jeg ville få utroligt meget ud af!

  • Eva siger:

    Jeg har tilmeldt mig jeres netværksforløb for ansatte og jeg håber at kunne blive inspireret af andre mega seje kvinder. Jeg håber at gennem disse kvinder, at jeg kan blive klogere på mig selv og min vej frem i livet og derfor er pakke nummer 2 også relevant for mig idet der er coaching sessioner.

    Jeg har taget for mange valg baseret på normer og hvad som var forventet af mig og jeg har sjældent fulgt mit eget hjerte og det skal ændres nu, gennem Ladies First.

  • Bonnie Jensen siger:

    Jeg har allerede haft stor glæde at netværket online og “live”. Måden netværket er sat op på, passer så fint i min hverdag. Det er let og overskueligt, og i de perioder jeg er ude og rejse, kan jeg stadig følge med på FB.
    Fremover håber jeg at få tid til at komme med til et arrangement eller to mere om året.

    Hvis jeg er en af de heldige vindere, vil jeg sætte stor pris på pakke 1 eller 3

  • Hejsa Ladies First
    Jeg glæder mig til d. 29. august at møde andre kreative selvstændige kunstneriske kvinder, og på den måde udvide mit netværk – med ny inspiration til følge ☆
    Skulle jeg blive den heldige vinder af konkurrencen – så vil jeg vælge pakke nr 2 ☆

  • Trine siger:

    Hej Ladies First.

    Det bedste jeg har fået ved at være med i Ladies First er modet til at starte mit eget, efter at være blevet inspireret af så mange modige, stærke kvinder!

    Præmie 2! ☆

  • Lone Østergaard siger:

    Skønne Ladies.
    Jeg er næsten lige kommet med – forstår ikke hvordan jeg har kunne overse jer til nu. Sikke en energi ! Jeg har det som om jeg er kommet hjem og glæder mig til at udforske mulighederne i netværket, lære nyt men også dele ud af mine egne erfaringer og uddannelser
    Jeg er vild med alle pakker, men især pakke 4 og 5 ville jeg nyde Max.
    Kram
    Lone

  • Sandra siger:

    Det arrangement, hvor der var tre forskellig ude at fortælle om deres karriereveje. Det var simplethen så inspirerende og det viser jo bare at der er mange veje til Rom. Jeg går med en lille iværksætter i maven, så jeg elsker at læse med inde på jeres facebook side, selvom jeg ikke har den gode ide hel på plads endnu. Indtil da vil jeg vil jeg forsætte med at læse med inde i siden, og jeg holder jævnligt øje med jeres arrangementer. Jeg er vil med pakke nr. 2.)

  • Jane siger:

    Netværksarrangementerne i Vejle i foråret – altid god inspiration og fed energi. Jeg ville elske at vinde pakke nr. 2 eller 5.

  • Berit Pold siger:

    Jeg er helt ny i dette netværk, og jeg håber meget på at få støtte til at springe ud som selvstændig, når jeg helt har samlet mod til det. Derfor ønsker jeg mig pakke 5 med et online netværksforløb, så jeg kan mærke netværkets kraft.

  • Nanna Jensen siger:

    Jeg har været til en del events med Ladies First, og et af de bedste var klart et der fokuserede på Sociale medier. Oplægsholderne var fantastiske, og stemningen var bare så god og motiverende! Har brugt mange af de tips og tanker fra eventet siden 🙂
    Præmie 3 eller 4 ser lækre ud!

  • Anja siger:

    Jeg er ny i Ladies First, men håber på at få inspiration og mulighed for at udvide mit netværk.
    Skulle jeg være heldig, vil jeg gerne have pakke 3

  • Malene siger:

    Jeg har været medlem af Facebook-gruppen nok de sidste 3-4 år, og jeg kender ingen grupper som på samme måde giver inspiration og gåpåmod. I den tid har jeg været studerende med drømme om eget firma, jobsøgende med brug for både et skub og et skulderklap, siddet i inspirerende kontorfællesskab fundet gennem netværket og er nu fastansat, flyttet fra Aarhus til Kbh. og har netop købt min første aktie… det er svært at sætte en præcis finger på hvad gruppen kan, for der er så meget – men det er et fantastisk sted at få øjnene op for nye muligheder og pludselig turde lidt mere…
    Tak for det!

    Pakke 3 – hvis man nu skal vælge 😊

  • Filippa siger:

    Jeg tænker, at jeg måske kan bruge ladies first til at finde mod til at springe ud som selvstændig. Hvis jeg vinder, ønsker jeg pakke 1 eller 3

  • Helle siger:

    Jeg er ny i Ladies First og glææææder mig !!
    Jeg glæder mig til netværksmøderne, sparring ifht. min virksomhed og til at vi skal løfte hinanden med feminin energi og power 😊

    Jeg vil med glæde vinde pakke nr. 4

  • Julie siger:

    En masse overvejelser og inputs til både mit arbejdsliv og privatliv.
    Jeg kunne godt bruge en ny pæn arbejdstaske så jeg håber på nr 4.

  • Ann siger:

    Alle pakkerne er skønne, men jeg er især vild med nummer 2, da jeg længe har drømt om er coaching forløb. Pakke 4 og 5 er også lækre, da de kan bidrage med nye indspark til at strukturere ens hverdag, arbejde og livet generelt.

    Jeg er lønmodtager på barsel. Jeg er glad for mit arbejde. Men under min barsel har jeg gået rundt og leget med tanken om at bygge noget op. Mit eget. Jeg har mange ideer. Men jeg har også en fortid med stress, og jeg er bange for at springe ud, hvor jeg ikke kan bunde. Et netværksforløb vil kunne inspirere mig og måske give mig er skub på vej mod en ny hverdag.

  • Kristina Marcussen Harvits siger:

    Women power! Jeg er selv ved at starte egen virksomhed, og hvert lille post fra Ladies first er et lille inspirations- og motivationsspark til at fortsætte og komme ud over rampen med min egen biks. Samtidig har jeg bl.a. fundet en god fotograf, lært om SEO og andre helt lavpraktiske ting i gruppen. Jeg ville ELSKE at vinde pakke 5, fordi et netværk for selvstændige netop er hvad jeg har brug for som nyopstartet virksomhed. Og da jeg bor i New York, er det perfekt, at det er online..

  • Tina B siger:

    Sidste efterår deltog jeg i et event som ikke kostede det vilde – tror det var under kr 100,- og jeg blev udfordret, mødte nye fremme i skoene ladies og fik værktøjer med hjem til at takle livet som selvstændig/karrieremindet, familielivet og kvinden i mig. Tak for det <3 🙂 <3

    Jeg burde vinde pakke 3 fordi jeg er vild med champagne men vælger pakke 5 for et netværk for selvstændige. Ses 😀

  • Maria siger:

    Stort tillykke med fødselsdagen. Jeg er ny og kender ikke netværket endnu. Jeg er ret imponeret over den opløftende stemning der er, hvor anerkendende og opbakkende man er overfor hinanden. Det er fedt 👏🏻👏🏻
    Stort tillykke 😊

  • Pernille Nielsen siger:

    Ladies First er uden tvivl det bedste netværk for selvstændige og iværksættere, jeg har oplevet. Der er flere grunde til det, men særligt én kommer jeg altid til at tænke på; man kan spørge om alt – og faktisk få hjælp. Jeg ser så ofte folk stille spørgsmål i andre netværksgrupper, hvor man bliver mødt med nedladende svar som: “Hvorfor spørger du om det? Du kan jo bare google det” eller værre endnu: “Hvis du ikke ved det, så bør du slet ikke være selvstændig.” I Ladies First ser jeg folk bygge hinanden op, og det er virkelig ikke en selvfølge i det her miljø. Tak for det, mine damer! Og pakke 3 ser vildt lækker ud.

  • Ciara siger:

    For mig er Ladies First et netværk, der altid viser sig fra sin bedste side. Uanset hvad man spørger om på netværkets facebook-side, er andre medlemmer klar til at svare grundigt og dele åbent og ærligt ud af erfaringer, som særligt en nyuddannet som mig har fundet enormt inspirerende! Med et netværk som Ladies First ved jeg, hvor jeg skal gå hen med drømme, der kan virke uoverskuelige – det giver mod til at tro på sig selv.

    Pakke nr. 4 ville gøre underværker!

  • Christine siger:

    Jeg har fulgt ladies first fra siden i et stykke tid men kun deltaget i et enkelt arrangement – nemlig åbnings arrangemententet i Odense i juni måned, da ladies first endelig kom til Odense! Første møde var en stor succes og jeg glæder mig VIRKELIG til at deltage i mange spændende måder og forløb fremover. Jeg håber på at få læring, netværk og motivation ud af at være med. At lære nye seje damer at kende, at lære noget nyt og blive inspireret. Og så glæder jeg mig selvfølgelig til at se hvad ladies i Odense finder på fremad.

  • Kathrine Røhr bengtsen siger:

    Jeg har brugt netværket i flere sammenhænge – både været på et netværksforløb og til flere events. Jeg ser det som et stærkt netværk hvor alle er velkomne og man får et boost af at komme til arrangementerne med så mange inspirerende og spændende kvinder. Rart og trykt og energisk gruppe. Jeg vil klart deltage i flere arrangementer den kommende tid.
    Jeg er klart på pakke 2, da det lige er hvad jeg mangler på nuværende tidspunkt i mit liv – indspark til kommunikation og træning af dette, samt et rum for reflektion og en snak omkring tankespind, job, karriere og fremtid.

  • Karina siger:

    Jeg har tilmeldt mig Ladies First Netværksforløb i Århus her i efteråret, og jeg glæder mig SÅ meget! Jeg er blevet selvstændig inden for det seneste år, og der er så mange nye ting at få styr på. Desværre har jeg ingen kolleger at sparre med i min hverdag, så jeg savner meget at kunne sparre med andre selvstændige, seje og handlekraftige kvinder.
    Derudover har jeg været til et arrangement med Ladies First tidligere, hvor jeg blev meget positivt overrasket over, hvor fede rammer det var fagligt og bestemt også socialt at færdes blandt disse ladies 🙂
    Derfor har jeg store forventninger til at netværksforløbet bliver et hit!
    Hvis jeg vinder, vælger jeg pakke nr. 2, da den indeholder coaching, som vil gavne mig…og desuden så mangler jeg nogle flotte sandaler! 😉

  • Dorthe Bille siger:

    Pakke 1 og 3 er mine favoritter. Jeg kender ikke så meget til Ladies First, men det lyder vildt spændende og jeg er altid åben for nye input

  • Christina siger:

    Jeg går og venter på at der bliver arbejdet med “Kvinder i Bestyrelser” og andre tillidserhverv, så vil jeg også melde mig ind i netværket 🙂

    Indtil nu har jeg fulgt netværket fra starten for fem år siden. Det er hårdt arbejde at facilitere online networking – godt gået!

    Jeg har ikke en favorit-pakke, så den er valgfri.

  • Cathrine Sørensen siger:

    Tillykke med fødselsdagen 🙂
    Jeg har fulgt med på sidelinjen og på facebook igennem længere tid, og har nu meldt mig på et start-up forløb, som jeg glæder mig rigtig meget til.
    Jeg håber på at blive udfordret og inspireret af andre selvstændige. Og jeg ser frem til at møde nye holdninger og vinkler på mine tanker, så jeg kan rykke mig og vokse.
    Jeg bliver utrolig inspireret i samværet med andre, og det giver mig energi og inspiration. Jeg glæder mig til mit første møde med netværket og ser frem til at kunne bidrage med en masse selv.
    Jeg vil blive utrolig glad for at vinde pakke nr. 2.

  • Det bedste ved Ladies first er den positive ånd, og åbenhed blandt medlemmerne. Man vil gerne hjælpe hinanden, og dele sin succes:)
    Jeg har fået blod på tanden til at starte mit eget, og er lige ved st tage springet fuldt ud, og glæder mig til at deltage i endnu et netværksforløb i efteråret 🙂

  • Henriette Christiansen siger:

    Tillykke med fødselsdagen !

    Jeg deltog i et forløb sidste år, som jeg ikke helt kan huske hvad hed, men jeg kom hjem med nye metoder til at tackle livet og jeg lærte mig selv som kvinde meget bedre at kende !
    Jeg følger med på Facebook og jeg elsker jeres positive sind og tilgang til livet !
    Så keep up the good work :-))

    Pakke 3 er min farvorit men er også vild med pakke 1 og 4, så dem vil jeg da også gerne vinde ;-))

    God dag fra mig !

  • Stort tillykke med fødselsdagen!
    Jeg har i flere år været medlem af Facebookgruppen “Ladies First x Aarhus”, og er så vild med den positive ånd, der hersker på siden. Kvinder hjælper og sparrer med hinanden på kryds og tværs, og man behandler hinanden ordentligt.
    Til efteråret skal jeg med på mit første netværksforløb, og jeg storglæder mig! Derfor tror jeg, jeg har endnu mere til gode, for jeg er endnu mere vild med at møde seje, passionerede mennesker i den virkelige verden.

    Jeg vil meget gerne vinde pakke 2, men de andre pakker (særligt 3 og 4) ser også spændende ud 🙂

  • Michelle Barløse siger:

    Mens jeg læste min psykologibachelor i Skotland, tog jeg på udveksling i Norge i slutningen af 2016. Her kunne jeg naturligvis ikke beholde mit almindelige studiejob, så jeg sprang ud som freelancer – og det at være selvstændig (godt nok på deltid).
    Jeg blev inspireret af jeres fantastiske podcast, og alle de spændende iværksættere i har interviewet. Hvis alle de andre kvinder kunne, så kunne jeg sgu også! Den tankegang bar frugt, og jeg har haft en masse spændende samarbejder i løbet af det seneste års tid. I mellemtiden er jeg kommet ind på drømmekandidaten på CBS i København, og gennem et samarbejde der blev etableret, mens jeg boede i Skotland, er jeg nu blevet fast konsulent på et nyt og spændende app-projekt for en dansk klient.
    Selvom jeg ikke ender med at blive en heldig vinder, vil jeg egentligt bare sige TAK! Jeres podcast har i den grad været med til at give mig modet til at springe ud i noget helt, helt nyt! 🙂

    Forresten, så er jeg mest lun på pakke 2 og 4, men jeg synes egentligt at alle pakkerne er suuuuper lækre! Jeg krydser fingre!

  • Meral siger:

    Jeg har faktisk ikke kendt til jer før nu, hvor jeg så et opslag om konkurrencen på Instagram. Det lyder bare så fedt med sådan et netværk. Jeg er gået rimelig meget i stå, da jeg er droppet ud fra flere uddannelser. Lejer lidt med tanken om at blive selvstændig, da jeg godt kan lide at være “fri” og selv bestemme. Måske kan dette netværk inspirere mig og give mig et lille skub samt blod på tanden.
    Kunne godt tænke mig at vinde pakke 4. Lækker praktisk taske, som jeg også kan bruge som pusletaske ( termin 5. Sept.), da jeg ikke gider rigtige pusletasker:)

  • Thora Knudsen siger:

    Det bedste jeg har taget med mig fra flere netværks forløb hos Ladies First er: MOD, sparring med ligesindede og et stærkt bredt netværk med fokus på selvstændig virksomhed. Wauw det virker 🤸🙏

  • Anne siger:

    I Ladies First har jeg oplevet, at man er god til at give sine medkvinder komplimenter og støtte hinanden. Man er måske ikke altid selv god til at give – eller for den sags skyld modtage komplimenter. I netværket er der en åbenhed og gensidig støtte, som jeg virkelig har nydt.
    Jeg kunne godt tænke mig at vinde præmie 3 eller 2.

  • Janne siger:

    Tillykke med de 5 år! Odense afdelingen har desværre kun haft et arrangement – men det har været fyldt med energi, inspiration og anerkendelse! Det giver et fantastisk break i hverdagens trummerum – man får stoppet op og reflekteret og bliver samtidig fyldt med god energi 🙂
    Skulle jeg være så heldig at blive udtrukket som vinder, ville jeg blive super glad for enten pakke 1 eller 3 🙂

  • Line siger:

    Har tidligere været medlem af netværk hvor engagementet hos deltagerne ganske enkelt manglede 🤔
    Sådan virker det ikke til at være her 🤗
    Pakke 4

  • Cecilie siger:

    Tillykke med de 5 år. Jeg har først fornylig opdaget netværket, og jeg er allerede hel vild med det. Jeg er studerende, og jeg synes at historierne om ambitiøse karriererkvinder er utrolig inspirerende. Det er skønt endelig at finde et forum, der er målrettet de mere seriøse emner som selvudvikling og karrierer. Jeg kan godt bruge lang tid på at læse de forskellige artikler, og håbe på jeg en dag kan blive lige så succesfuld.
    Alle præmierne ser fine ud. Hvis jeg var så heldig at vinde, kunne jeg godt tænke mig præmie 3 eller 4:)

  • Julie Ravn siger:

    Hej Ladies,
    Som selvstændig kvinde har jeg brugt ladies first meget til at finde inspiration og hjælp fra andre.
    Jeg har blandt andet mødt en dygtig blogger, som har hjulpet med at skrive min personlige historie omkring at være iværksætter.
    Jeg vil vildt gerne vinde én af pakkerne, mest af alt for at få premium medlemsskab i et år. Hvis det skal fordeles er pakke nr. 4 at foretrække 🙂

  • Hej.
    Jeg har netop denne sommer meldt mig ind i netværket og deltaget i første møde i Odense. Et fantastisk nyt initiativ i det fynske, hvor et samlingspunkt for driftige, positive og videndelingskvinder kan udveksle og udvikle ideer og tanker omkring det gode arbejdsliv – på tværs af fag, alder og interessefelter. Jeg ser frem til mange flere møder. Præmie 1, 4 og 5 ville være skønne præmier for mig.
    De bedste hilsener fra Githa

  • Lisa siger:

    Tillykke med de 5 år.🇩🇰
    Tror umildbart jeg har samlet inspiration fra jer helt tilbage fra 2013, hvor min spæde start som iværksætter/selvstændig startede. Fik god hjælp med et kursus ved jer til min hjemmeside og god vejledning fra Alexandra Balshøj iforhold til et iværksætter kursus mener jeg. Dejligt ladies netværk at følge 😊
    Hvis jeg er heldig vil jeg helst vinde pakke 3 eller pakke 2. 🍀👍

  • Nadja siger:

    Jeg har været medlem af gruppen i Aalborg siden de begyndte at promovere det allerførste event. Der deltog jeg. Det blev afholdt i BDO Aalborg, og der var både vand, interessante snacks, netværk og interessante 3×3. Det var virkelig godt og vellykket. Jeg kom i snak med flere den dag, selvom jeg var dukket op helt alene (hvilket jeg næsten altid gør). Det er derfor jeg synes netværket er så værdifuldt – man får altid noget ud af netværket. Man kommer i snak med nogle nye interessante kvinder, hører om et nyt produkt fra kvinder i netværket til et oplæg og prøver nye produkter. Jeg synes det hele er godt – det at der er en hel pakke – gennemført – og jeg vil gerne være en del af at det fortætter 🙂
    Pakke nr. 1

  • Min bedste oplevelse var til arrangementet med kvinder, som arbejder med koncepter inden for fødevarer m.oplæg fra Istid og flere andre meget inspirerende kvinder. Vil helst vinde 1,3 eller 5.

  • Gitte siger:

    Først STORT tillykke med fødselsdagen Ladies! 🙂
    Svært at vælge ønske til pakke – men er jeg så heldig vil pakke 2, 4 eller 5 skabe glæde <3
    Jeg drømmer om et netværk til sparring, støtte og ideer til opstart/udvikling med selvstændig virksomhed indenfor sundhed. Min egen historie har givet en masse viden i bagagen, som jeg ved kan hjælpe andre kvinder i samme situation. At hjælpe andre med min viden er mit nye ønske for fremtiden.

  • Line Voss Pedersen siger:

    Hej Ladies First, stort tillykke med fødselsdagen.
    I løbet af årerne har jeg deltaget i mange forskellige arrangementer, kurser mm. En af de bedste oplevelser er uden tvivl et arrangement, som i holdte ude ved Filmbyen i Aarhus i et kontorfællesskab. Her kom nogle forskellige kvinder som fortalte om blandt andet iværksætteri. Det var en virkelig inspirerende aften, som gav stof til eftertanke og samtidig mod til at bevæge sig ud i det ukendte. Hvis jeg er så heldig at vinde, skulle det være pakke 2 eller 3 🙂

  • Sara Pernille Christiansen siger:

    Jeg er blevet en del af Ladies First i Odense og har siden det første arrangement fået mod på at netværke andre steder. For mig er Ladies First et fantastisk trygt og positivt sted at netværke, så jeg er rigtig glad for, at I på kun 5 år har spredt netværket til så mange andre byer. Stort tillykke og tak herfra

  • Jeg har nydt at blive inspireret at fb gruppen, med spændende historier og nyheder. Endelig er det passet med jeres netværksforløb, som jeg glæder mig meget til at tage del i. Jeg tror det bliver endnu mere inspirerende at samles med en flok kvinder med ’samme’ mål og drømme om en spændende og udfordrende fremtid. Ladies First er simpelthen det fedeste, og jeg glæder mig til at få endnu mere ud af det!

    Pakke 3 er simpelthen alt for lækker, den drømmer jeg om 🙂

  • Ditte Boll siger:

    Jeg er ny i netværket, og finder umiddelbart diskussionerne meget konkrete og konstruktive, hvilket glæder mig. Jeg ser frem til fortsat at følge med.
    Jeg ville elske at vinde 1 eller 2 eller 3 🙂

  • Christine siger:

    Jeg deltog i “Invester dine penge”-arrangementet i efteråret, og jeg blev vanvittigt overrassket over mit udbytte. Det var fortalt i et forståeligt sprog, og der herskede en super god atmosfære over hele arrangementet – med lyttere bestående af interesserede, men kritiske kvinder, som “turde” stille “dumme” spørgsmål. Jeg referer stadig til arrangementet, når jeg taler investeringer med andre 🙂 Håber på flere arrangementer, der på samme måde kan inspirere.

    Jeg kunne vældig godt tænke mig premie 1.

  • Et skønt sted, hvor kan kan få hjælp og blive inspireret til at blive en bedre iværksætter. Det er imponerende så mange skønne mennesker der tager springet som iværksætter. Tak alle smukke mennesker. Jeg vil gerne vinde pakke 5, den passer så fint, til det jeg gerne vil arbejde videre med😎

  • Jeg har fået det bedste heppekor af 8 fantatiske iværksætterkvinder, jeg ikke vil bytte for noget i verden ❤️ Jeg ved de altid har min ryg og det er sådan set deres skyld at jeg er selvstændig nu, og jeg elsker det! ❤️ De gjorde, at jeg turde tro på det, turde tænke at jeg er god nok og at jeg har en masse at byde ind med. Jeg har fået meget mere ud af dette fantatiske netværk, men de er det vigtigste.

  • Ifeta Cerimagic siger:

    Ladies, stort tillykke med fødselsdagen og tak for et super godt netværk 🙂 Jeg har fulgt jer de sidste 4 år og deltaget i en del arrangementer, som er altid helt i top. Jeg håbet MEGET på at jeg snart kan deltage i et netværksforløb for ansatte, da jeg syntes at forløbet virker som en fantastisk mulighed. Jeg vil sætte enormt stort pris på pakke 1 eller 3. Endnu engang tillykke og god fødselsdagsfejring herfra!

  • Camilla Koefoed Pilegaard siger:

    Jeg har i de sidste par år fulgt jer via gruppen i København, hvor jeg også boede indtil for nylig.Herfra er mine bedste oplevelser fra de 2-3 arrangementer jeg har deltaget i, at jeg har oplevet nogle seje kvinder fortælle om deres arbejde og passion. Jeg synes, at det kan være forholdsvis angstprovokerende at tage alene til arrangementer, men fordi det her er forbeholdt kvinder, føles det på en måde lidt mere trygt. Derudover har jeg til hvert arrangement, som jeg har deltaget i, mødt kvinder som jeg har kendt mere eller mindre perifert fra sociale medier, hvilket gør det lidt mindre ‘farligt’ at møde op alene, da jeg oplever en følelse af at se nogen ‘jeg kender’.

    Mine forhåbninger til netværket og særligt afdelingerne i det midt/sønderjydske er, at jeg kan få udbygget et personligt netværk både professionelt og privat.

    Jeg ville sætte stor pris på at vinde pakke 2.

  • Jette Schrum siger:

    Jeg er helt nyt medlem i Ladies first. Jeg har udfordret mig selv til at blive bedre til at netværke og det skal mit medlemsskab hjælpe mig med at sætte fokus på – jeg forventer at jeg kommer til at lære nye søde og dygtige kvinder med egen virksomhed eller drømmen om egen virksomhed, at kende. Som jeg kan lære af og som jeg forhåbentlige kan give dem samme retur – det vil ihvertfald glæde mig utrolig meget. Jeg glæder mig til at deltage i et netværksforløb hos Ladies first, på et hold efter jul, da jeg er bortrejst på flere af mødedagene på det kommende. Så derfor vil jeg elske pakke 5, med onlineforløbet – så kunne jeg komme igang med at praktisere netværk allerede nu :O)

  • Randi Christensen siger:

    Tillykke for Søren! 5 år, og jeg er først lige blevet medlem.
    5 år i et netværk vidner i den grad om, at I har fat i den lange ende, og at et netværk som dette har været ønsket og manglet.
    Jeg er ret ny og også ret ny i forhold til erhvervslivet, men jeg har en klar fornemmelse af, at dette netværk kan være med til at skubbe godt gang i min karriere. Jeg har et kæmpe ønske om at blive selvstændig. Ikke nu, men måske inden for de næste 5-10 år. Og med et netværk som dette, har jeg mulighed for at sparre med andre, der enten har samme drømme eller opnået målet. Jeg ser frem til at blive inspireret af andre KVINDER! Lytte og diskutere op- og nedture, erfaringer og det at være selvstændig kvinde generelt med alt hvad dertil hører.
    Da jeg gik med overvejelsen om at melde mig ind i Ladies First, var jeg bange for, at jeg ikke havde noget at byde ind med, og at min rygsæk var for fattig, men efter at have læst nyhedsmails, på hjemmesiden og lyttet til podcasts, så er jeg ikke længere i tvivl om at ALLE har noget at bidrage med i netværket.
    Hvis jeg skulle gå hen at vinde, ønsker jeg at vinde præmie nummer 3. Og hvis jeg ikke vinder, så er jeg stadig glad for at kunne sende jer mine tanker.

  • Sofie Telling siger:

    Tillykke med fødselsdagen!
    Det bedste ved Ladies First er, at det er et community, hvor kvinder styrker hinanden i stedet for at modkæmpe hinanden. Det sker desværre ikke særlig mange andre steder i verden, men Ladies First er med til at ændre det faktum. Og derfor fortjener I virkelig et klap på skulderen! Hver gang jeg møder én fra netværket er fællesskabet en fremtrædende følelse, og jeg glæder mig til at møde endnu flere seje kvinder. Jeg håber, at netværket kan styrke mig til at starte mit eget en dag. High five and keep up the good work <3 Pakke 3 er min personlige favorit.

  • Et stort tillykke til jer, os og hele dette fantastiske netværk!

    Jeg er ikke en superbruger og må ærligt indrømme jeg ikke er god nok til at bruge netværksmøderne. Men jeg får masser af inspiration og viden via de dialoger der foregår på Facebook. Her henter jeg information, som jeg ikke lige finder andre steder.

    Min bedste oplevelse… Kun én? The cherry on my sunday må være at jeg har fået en partner i firmaet via dette netværk. Men også en pokkers masse sparring. Jeg har mødt masser af ladies som inspirerer mig til hele tiden at blive bedre.

    Af hjertet tak, til jer alle! Det er jer der holder liv i dette netværk!
    /Monica

  • Charlotte siger:

    MIn BEDSTE oplevelse var helt klart at deltage i Ladies:eat arrangementet sidste år! Jeg fik mødt en masse herlige kvinder denne aften, og selvom vi ikke kendte hinanden, så svingede vi så godt sammen og havde en masse interessante samtaler på bordet.

    Jeg drømmer om at jeg gennem Ladies First kan få sparket mig selv nok i røven til at tage springet som selvstændigt, og så er det bare så givende og inspirerende at møde kvinder, enten i samme situation, samt at møde kvinder, der allerede har taget springet og høre deres erfaringer, tanker og drømme!

    Tak til jer! 🙂 og ikke mindst et kæmpe stort tillykke!!!!!

    Vil gerne helt klart allerhelst vinde PAKKE 2!

  • Laura Schultz siger:

    Har deltaget i flere af jeres netværksforkøb og det har givet masser af inspiration og nye relationer ☺
    Pakke 4 hvis jeg skulle være så heldig at blive udtrukket!

  • Der hvor Ladies First virkelig har gjort en forskel for mig, er ved at bekræfte mig i, at fællesskaber virkelig betyder noget, og kan flytte bjerge.
    I dette senmoderne samfund, hvor vi har flyttet os væk fra de store, originale fællesskaber, som familien, lokalsamfundet, kirken og til dels også de oprindelig foreningstanker og store politiske partier, er det fantastisk at finde ud af at mindre og mere nicheprægede fællesskaber med fokus på kvinders karriere og fremdrift, også har ben at gå på.
    Det er let at “stemple” ind og ud af mindre smagsfællesskaber i dagligdagen, men hos Ladies First (og her taler jeg både som bruger af fællesskabet på Facebook, som co-lady og som deltager til flere Ladies:Meets) oplever jeg at kvinderne aldrig bliver trætte af at støtte hinanden, dele viden/erfaringer og snakke sammen i en uendelighed.

    Tak for jer! Og tak for pakke 2.

  • Stine Rathcke siger:

    Den bedste oplevelse jeg har haft med Ladies First, er.. hmm den er svær, for der har faktisk været rigtig mange fede, sjove og øjnåbende oplevelser (det takker jeg for!). Men jeg tror den bedste oplevelse har været, at deltage i jeres netværksforløb dette forår, hvor jeg mødte en flok helt fantastiske kvinder. Det er vidunderligt at kunne samles med en flok kvinder og en facilitator (Katja), hvor man virkelig kan mærke at de alle ønsker en det aller bedste! – her kan man komme med sine tanker, ideer, følelser, “yes” og “øv” oplevelser, uden at bliver stemplet eller dømt, men blot få en masse kærlige inputs. Jeg har fået mit eget personlige heppekor, og det føles temmelig fantastisk!

    Jeg synes alle skal give sig selv et netvæksforløb hos Ladies First i gave! Hvis jeg dog skulle vælge en af jeres gaver, så skulle det være pakke 2 eller 3. Tak. / Stine

  • Jeg er ny i Ladies First og synes det virker som om der er en fed stemning i Facebook gruppen.
    Jeg har en forventning om at møde flere ligesindede og andre iværksættere, for det ved jeg er en vigtig del, når man er solo-selvstændig.
    Jeg ville gerne vinde pakke 5.

    Anja, Social Media by Heart

  • Louise Mosgaard siger:

    Jeg har været med i netværket i mange år, uden at bruge det til så meget – men nu presser drømmen om at blive selvstændig sig meget på og jeg håber at få en god støtte og sparring igennem netværket. Både det at der er nogen der hepper på en og at man kan få helt konkrete råd er jo guld værd! Jeg kunne derfor rigtig godt tænke mig at vinde pakke 2 (alternativt pakke 5) så jeg kan få lidt coaching til at kaste mig ud i livet som selvstændig!

  • Det bedste jeg har oplevet med Ladies First var, da jeg holdt oplæg om sociale medier for en hel masse seje iværksættere i netværket. Der var en fantastisk energi og nysgerrighed i rummet – og det var fedt at kunne give noget viden videre til andre, som kan hjælpe dem med at styrke deres virksomhed og karriere. Det håber jeg at få mulighed for igen en anden gang.

    Jeg krydser fingre for, at jeg vinder pakke 2 eller 4

  • Jeanette Sylvest siger:

    Jeg søgte sidste år et netværk for kvinder, og valgt dette. Det har jeg ikke fortrudt. Masser af gode arrangementer og dejlig energi.
    Vil gerne inspireres og provokeres. Lære nyt samt sparre med andre kvinder, der har en travl hverdag, hvor karriere og familieliv skal gå op:-)
    Tak for det.
    Jeg ville supergerne vinde pakke 2, alternativt pakke 3.

  • Jeg har gennem flere år været medlem af Ladies Fist gruppen i Kbh og jeg nyder at være en del af et større netværk. Gennem tiden er der flere og flere der stiller spørgsmål i gruppen og som hjælper hinanden, det nyder jeg.
    Desværre blev netværksgruppe for ansatte i Kbh ikke til noget i foråret, hvor jeg havde tilmeldt mig. Jeg håber at få muligheden på et senere tidspunkt – desværre kan jeg ikke her i efteråret. Indtil da nyder jeg at være en del af fecebookgruppen.
    Hvis jeg vinder ønsker jeg pakke 3

  • Vivian Pedersen siger:

    Jeg vil gerne vinde pakke 5, så jeg kan få netværksforløbet. Det er nemlig det, jeg gerne vil have ud af Ladies First. Et netværk af kloge, selvstændige kvinder, som jeg kan spørge til råds og måske selv hjælpe.

  • SusieQ siger:

    Kære Ladies First

    Hjertelig tillykke med fødselsdagen.
    Muligheden for at få 3 minutter og fortælle om de TRIVSELSgrupper som jeg lavede sammen med lærere og frivillige på 17 skoler i Vejle Kommune. Vi hjalp 335 børn de første 2 år.
    Håber at vinde pakke 2 – så jeg kan få coaching til at få luft under vingerne til mit sommerfugleprojekt – vil gerne redde sommerfuglene og lave en folkebevægelse, der vil være med til det. Der er allerede 8 medlemmer i bevægelsen – og en af dem har fået en børnehave til at dyrke sommerfugle larver og hun har fået spejderne til at dyrke sommerfuglehaver.
    Jeg så nemlig en lille oase af liv, mit i Berlin, med vilde blomster og den var fyldt med honningbier, sommerfugle og andre insekter. Det var lige op af en trafikeret vej, og hvis det kan lade sig gøre midt i en storby, så kan det lade sig gøre alle steder.
    Kærligst SusieQ

  • Ane Nord siger:

    Efter et oplæg om forhandling af løn gik jeg hjem og ændrede satsen på mit foredrag til det jeg faktisk mente det var værd i stedet for at “sælge mig selv” for billigt! Det var en fed fornemmelse, at turde gøre det og ikke sætte mit lys under en skæppe. Der ligger en kæmpe styrke i Ladies first og ikke mindst en vilje til at dele ud. Min holdning er, at Ladies First modbeviser udsagnet om ” at kvinde er kvinde værst” og viser, at sammen er vi stærkere! Jeg ønsker mig pakke 2.

  • Janni siger:

    Jeg har desværre ikke haft mulighed for at deltage i fysiske arrangementer endnu. Men jeg har både fået udvidet mit netværk og min horisont i facebookgrupperne og er blevet inspireret gang på gang af stærke spændende kvinder. Det sammen med den gode opbakning man altid møder er nok det bedste 👍

  • Marlene siger:

    Jeg har deværre ikke været med til noget live endnu. Det harmonere ikke helt med mit familieliv. Men det er stadig min plan! Jeg elsker at det er sp god en stemning og folk hjælper hinanden, jeg kan svare når jeg har noget at byde ind med og får løbende god inspiration. Jeg ville elske at ind epoke nr 2 eller 4.

  • Bettina Jensen siger:

    Hey Ladies!
    Jeg har efterhånden været til en del af jeres fantastiske arrangementer, og jeg går altid derfra med opløftet humør, god energi og en ‘Yes-jeg-kan-attitude’! Jeg har som regel mange projekter i gang, og også en drøm om at sætte gang i noget som selvstændig, men er ikke afklaret om præcis hvad endnu. Derfor ville jeg blive rigtig glad for pakke nr. 2, for jeg er sikker på at coaching sessions er noget jeg ville ha’ godt af:-)

  • Helene Christiansen siger:

    Hej og tillykke. Jeg stod som ny sygeplejerske og skulle pludselig lede og tage ansvaret for en masse kollegaer, som jeg ikke kendte, samtidig med at jeg også skulle være den bedste sygeplejerske for en masse rigtig dårlige patienter. Selvom jeg hurtigt fandt ud af, at mine kollegaer støttende mig, har det haft stor betydning for mig også at kunne snakke om det pludselig at skulle lede mennesker, som man ikke kender med jeres fantastiske netværk. Det gav mig mod og jeg lærte at tro mere på mig selv ! Jeg har intet dårligt at sige om jer, for mig har i nærmest været uundværlige.. i hjalp mig i en svær tid, og jeg er helt bestemt ikke færdig med at gøre brug af jeres støtte og support!
    Jeg ønsker enten pakke 1, 3 eller 4.
    Endnu engang tillykke!

  • Maria Skou siger:

    Det bedste jeg har oplevet med Ladies First er at lave en fælles artikelserie om danske kvindelige iværksættere som vi publicerede på Innovationscenterets/den danske ambassade i Seoul’s hjemmeside i foråret 2016. Det var et super godt projekt og Ladies First hjalp med at finde alle de stærke profiler, og os fra ambassaden skrev artiklerne og lavede et fedt lille logo 🙂
    I min optik er Ladies First et netværk som kan samle kompetente iværksættere og forretningskvinder, i et nærværende og hyggeligt forum. Tillykke med jubilæet!

  • Signe Larsen siger:

    Tillykke med de 5 år 🙂 Og jeg takker for en skøn event på refshaleøen, hvor emnet var at lære at investere i aktioner. Jeg synes det var et rigtigt godt arrangement, der gav mig lysten til at prøve at investere – men mest af alt, som gjorde, at jeg følte, jeg kunne stille alle de dumme spørgsmål, fordi der ikke var smarte tårnhøje mænd i jakkesæt, der gjorde mig nervøs. Alle spørgsmål blev mødt med en åbenhed ligegyldig, hvor meget man måske selv mente, at man “burde” vide. – Siden følger jeg med på facebook, og jeg holder meget af den åbne og frie snak og sparring 🙂 TAK for jer! Jeg kommer helt sikkert til at bruge jer mere i fremtiden 😉 (Pakke 3)

  • Maria Leerbeck siger:

    Tusind tak for alle jeres skønne kommentarer! Vi har nu trukket 5 vindere, og de har fået direkte besked. Alle jer andre, håber vi at se til nogle af vores arrangementer i efteråret – og endnu en gang; tusind, tusind tak fordi I er med til at gøre Ladies First til Danmarks (måske verdens?) bedste netværk <3

    God weekend

    Katja, Marie & Maria

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *