Hvornår mon de finder ud af,
at jeg slet ikke er så god?

“Hvis du får lyst til at vende tilbage, så sig til. Det er ikke sikkert, vi kan tilbyde en stilling, men måske kan vi finde ud af noget.”

KLANG.

Sådan må det have lydt, da min kæbe faldt til jorden, da jeg sad der på chefens kontor til den afsluttende samtale, efter jeg havde sagt mit faste job op. Jeg var klar over, at min nærmeste leder var glad for mit arbejde. Men at et medlem af direktionen satte så højt pris på det, overraskede mig.

Hvornår mon de finder ud af, at jeg faktisk ikke er så god?

For jeg havde følt mig lidt som en svindler nogle gange. Hvornår mon de finder ud af, at jeg faktisk ikke er så god, tænkte jeg. Jeg havde været heldig. Og andre gange havde jeg slået mig selv i hovedet, når tingene gik skævt. Selvfølgelig var jeg ikke direkte dårlig til mit arbejde … Men der er garanteret mange, som kunne gøre det bedre.

Imposter syndromet. Kender du det?

70 % af alle mennesker, føler af og til, at det bare er et spørgsmål om tid, før nogen afslører, at vi slet ikke selv har fortjent, det vi har opnået.

På dansk kan vi kalde det bedragersyndromet, og at du kender det, er der en vis sandsynlighed for. For ifølge undersøgelser føler 70 % af alle mennesker af og til, at det bare er et spørgsmål om tid, før nogen afslører, at vi slet ikke har fortjent, det vi har opnået. At alle en dag finder ud af, at det er en fejl, at vi er kommet så langt.

Oftest nager det lille monster højtuddannede kvinder med god begavelse. 12 i eksamen – sikke et held. En forfremmelse – hvornår opdager de, at det ikke er mig, som er skyld i min succes? Succes tillægger vi ydre omstændigheder. Når det går skidt, kan vi ikke stoppe med at bebrejde os selv.

Jeg arbejder på at gøre op med det lille indre monster. Kaster mig ud i en tilværelse som selvstændig freelancejournalist, klapper mig selv på skuldrende, når det går godt. Og lytter til min mand, når han siger, at jeg skal være mere stolt af det, jeg har opnået.

Den nedslående nyhed:

Lige meget hvor meget vi arbejder med det, vil vi højst sandsynligt aldrig slippe helt af med det. Det er en del af vores personlighed.

Den gode nyhed:

Vi kan lære at håndtere det bedst muligt.

Det kræver mest af alt en holdningsændring. Og det kræver nok en længere udredning at minimere monstret, end hvad jeg kan nå at forklare her. Men jeg kom til at tænke på Imposter syndromet, da Ladies First efterlyste klummer med et fejringstema. For at anerkende og fejre vores successer er en af metoderne til at minimere monstret.

Hver gang du føler den lille tvivl nage, er det tid til at tage dit seneste gode stykke arbejde frem og dele og fejre det med andre. Ja, det er din succes. Og nej, det bliver aldrig perfekt, men det er værd at fejre alligevel. Se helt objektivt på, hvad lykkedes. Tillæg det ikke ydre omstændigheder. Og fejr det så på din måde: Køb kage til kollegerne, del en øl med kæresten eller drik bobler med veninderne og lad dem sige tillykke med dit gode arbejde.

For ja, det er dig – og mig – der har gjort det godt.

Du kan læse mere om, hvordan du kommer din indre ‘imposter’ til livs her:

https://www.linkedin.com/pulse/should-you-worry-imposter-syndrome-grace-windsor/?trackingId=nw0MV4kyRLWqKWKv5wquiQ%3D%3D

og her:

Impostor syndrome – kan jeg komme over det?

 


Katrine Friisberg er frivillig co-lady i Ladies First X Varde, og så er hun freelance journalist og tekstforfatter.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *