Der skal også være plads til ikke-handling

Egentlig plejer jeg ikke at dvæle så meget ved nytåret, men 2017/2018 var alligevel på en måde lidt anderledes, for det markerede ikke kun et årsskifte, men virkelig mange skift for mig. 1. januar 2018 var nemlig også dagen, hvor min anden barsel ophørte, og mit nye arbejdsliv som fuldtidsselvstændig begyndte. Pludselig (og jo, det føltes lidt pludseligt, selvom man godt kan sige, at det jo næppe kommer helt bag på nogen) er jeg mor til to og iværksætter. På mange måder en dag jeg har set frem til i flere år – altså ikke at min barsel skulle slutte, men at jeg kunne kalde mig selvstændig. For real. En drøm går i opfyldelse.

De første par uger af 2018 var sådan lidt zombie-agtige. Jeg havde det fantastisk, men også lidt surrealistisk og med tusind ting jeg skulle igang med, men samtidig lidt handlingslammet.

Fuld af glæde og forventning, men også af uvished og selvfølgelig en lille flig af frygt for, at det ikke lykkes, og at jeg i løbet af 2018 igen finder mig selv siddende i et lønmodtagerjob, og drømme om noget andet.

Derfor var det ret kærkomment, da der dukkede en mail op i min indbakke med en invitation til ‘Nytårskur for selvstændige’.

Først scrollede jeg forbi – man er jo vant til at der dukker alle mulige tilbud og kurser op i ens feed. Men alligevel vendte jeg tilbage. Måske fordi det ikke er første gang, jeg er stødt på Anne Pernille, der stod bag nytårskuren, og har fået hende anbefalet af flere. For måske var det lige præcis dét, der skulle til for at jeg kunne “lande” rigtigt i 2018. På begge ben.

Så jeg tilmeldte mig, og i fredags sad jeg så sammen med 5 andre selvstændige kvinder i Balsalens Rum til nytårskur.

Når man er ’særligt impulsiv’
Sagen er nemlig den, at jeg er ’særligt impulsiv’. Det er en diagnose jeg har givet mig selv, og det dækker dels over, at jeg ikke særlig god til at fordybe mig. At jeg er klart mere hurtig end jeg er grundig. Og at der hos mig er ualmindelig kort vej fra tanke til handling.

Nogle gange er jeg faktisk i tvivl, om der overhovedet var en tanke, før handlingen tog over.

Samtidig tænker jeg virkelig meget. Jeg er bare så hurtig til at handle på det, at jeg ikke altid registrerer de tanker og overvejelser der flyver gennem hovedet på mig, før jeg er videre til næste projekt.

I langt de fleste tilfælde er foretagsomheden (og til dels impulsiviteten) min superheltekraft og min største styrke, og det, der driver mig fremad. Men det er også nogle gange skyld i, at jeg tit bruger min energi lidt forkert, løber afsted med 100 ubrugelige ting og ofte får brug for at rydde gevaldigt op i mine tanker bagefter.

Og det må jeg bare erkende, at det har jeg altså brug for hjælp til. Ellers vokser det mig over hovedet.

Nødvendig vedligeholdelse hele vejen rundt
Jeg tror man skal se en nytårskur (eller et netværksforløb, en workaway, konferencer, business coaching eller hvad man nu bruger som sit Business get-away), som en slags nødvendig vedligeholdelse af sin business. Lige som man tager til frisøren og lige får taget spidserne en gang hvert halve år, selvom man selvfølgelig vasker håret jævnligt.

Og til nytårskuren havde jeg det bare lidt lige som når jeg er ved frisøren, hvor man bliver forkælet, og nogen siger man har flotte krøller, men at man skal huske at pleje dem. Og man får serveret lækker kaffe med nødder og chokolade.

Og når man går derfra dufter man virkelig godt af en masse produkter man normalt ikke under sig selv, og man føler man kan klare hele verden.

Anne Pernille havde lavet små arbejdshæfter og pakket notesbøger ind med sløjfer på, og stillede sig 100 % til rådighed for os og vores virksomheder hele dagen. Og på behagelig vis guidede hun os igennem dagen med visualiseringer og opgaver, målsætninger og sparring. Frokosten var virkelig lækker, kaffen var varm (og der var både nødder og chokolade), selskabet var fantastisk, og da jeg gik derfra duftede jeg nok lidt af champagne og humøret var helt i top.

 

Et særligt rum for ikke-handling
Én af mine målsætninger for 2018 er derfor blevet, at jeg virkelig skal huske at stoppe op og nyde udsigten. En anden er, at jeg kun vil omgive mig med mennesker der er dygtigere end mig selv. Det betyder dels for mig, at fokusere på netop de ting jeg selv er dygtigst til, og lade andre om resten – og dermed også sagt, at jeg vil omgive mig med mennesker, der kan noget andet end jeg selv kan.

Så jeg har skrevet til Anne Pernille og bedt hende følge mig igennem 2018 – som min coach eller sparringspartner eller forretnings-frisør – eller nytårs-kurator (er det et ord?).

Når man har virkelig mange gode og pisseseje iværksætter-mennesker omkring sig til daglig, så er der rigeligt med fokus på “go-do-it”-mentaliteten. Og den er god og helt åbenlyst uundværlig i mit nye arbejdsliv.

Men jeg har altså åbenbart også brug for at skabe mig et lille rum til ikke-handling, hvor jeg kan reflektere og fordybe mig i mine virksomheder. Og det glæder jeg mig faktisk til, for det er nyt for mig.

 

Hvad er dit mål for 2018?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *