Jeg gider egentlig ikke at tænke på penge, men …

Skrevet af Bettina Sønderskov, Verdenskvinde.dk.

Jeg har altid haft et anstrengt forhold til penge. Fornylig blev jeg så træt af at tænke på dem, at jeg forsøgte at lægge dem på is. I sidste uge gik det godt. Jeg følte mig kreativ, på toppen, overbevist om, at nogen ville få øje på mit unikke talent og tilbyde mig en masse penge for at fortælle verdenskvinde-historier. Eller også ville det aldrig ske, og så ville jeg være ligeglad.
Jeg er så vild med at lave det, som jeg gør, at jeg ville gøre det uden at få penge for det, so why bother?

Jeg bildte mig ind, at jeg havde frigjort mig fra det pengebehov, som har styret mit liv indtil nu.

Jeg fik tårer i øjnene af glæde og lettelse, da jeg læste om en familie, som har bygget en hytte langt ude i en svensk skov og nu er så selvforsynende, at de kun behøver, at tjene 4000 kroner om måneden til børnenes institutionspladser. Hvilken frihed.  Tænk sig at kunne svare igen på den klassiske kommentar; Jamen, der skal jo mad på bordet hver dag med ordene;

Ja, så jeg går lige ud og skyder en elg, når det passer mig.

Slut med bekymringer om, hvad der sker, hvis man bliver arbejdsløs og pludselig ikke tjener det samme, som man gjorde i sidste måned og slut med at at blive hængende i et job for pengene og tryghedens skyld.

Men jeg får næppe lokket min mand og børnene ud i den skov. Jeg ville sikkert også løbe skrigende væk af ensomhed efter en uge, men hvad gør man så, når man har fundet ud af, at personlig frihed betyder mere end en fast løncheck hver måned.

Jeg har skåret mit forbrug ned til et niveau, som jeg ikke i min vildeste fantasi havde forestillet mig muligt for et halvt år siden. Det er slut med dyre impulskøb og jeg er blevet rutineret tilbudsjæger og hardcore madspildsbekæmper.

MEN vi har jo stadig et hus, et par biler og et par børn, som vi med jævne mellemrum skal hælde penge i. I øjeblikket bliver der ikke hældt ret mange kroner i det projekt fra min side. Selvom vi har sat lidt penge til side og kan klare os uden indtjening fra min side det næste halve år, så føler jeg mig som en nasser.

Hveranden dag gentager der sig derfor dette scenarie her på adressen.

Mig: Er du nu HELT sikker på, at det er i orden, at jeg kun har tjent 2000 kroner siden nytår?

Manden: Ja. Skal vi nu til at have den snak igen?

Og ja, det skal vi så.

Inklusiv en masse snak om, hvorfor jeg ikke er gået i gang med at sælge en en masse artikler , hvis det virkelig betyder så meget for mig at tjene de penge + bekymringer fra min side om, hvor højt jeg kan tillade mig at juble over, at manden bruger sin bonus på den forårsrejse, som vi ikke havde regnet med, at der blev råd til, uden at jeg kan bidrage til festen med en krone.

Jeg føler mig pludselig mindre værdig til at træffe beslutninger om større investeringer i husstanden, selvom manden siger, at det er noget pjat. Derfor tjekker jeg jævnligt jobannoncer for at se, om der tilfældigvis skulle være et job med en fast løncheck til mig et eller andet sted. Måske kunne jeg fortsætte projekt Verdenskvinde på hobbybasis og have et job ved siden af, eller jeg kunne være iværksætter på deltid, ligesom et par af de kvinder, som I kan læse om på bloggen senere på ugen.

Jeg er fanget i et limbo, hvor jeg på den ene side ikke bryder mig om at føle mig som en nasser, der ikke bidrager til samfundet og hustandens økonomi. På den anden side kan jeg ikke finde ud af at tænke profit og penge ind i mit projekt, uden at det lægger en kraftig dæmper på lysten og kreativiteten. Hmmm. What to do?

Er der mon andre derude, som har det på samme måde eller har knækket koden, så hører jeg gerne fra jer :-)

Læs flere blogindlæg af Bettina Sønderskov på Verdenskvinde.dk.

1 Comment

  • Åh, hvor var det en fornøjelse at læse denne artikel! Jeg har det ret meget på samme måde!

    Jeg er selvstændig jurist og har været det siden jeg kvittede a-kassen i slutningen af april 2014. Jeg gad ikke være ledig mere som nyuddannet jurist og besluttede mig for at skabe mig mine egne erfaringer. Jeg har lært en helt masse om mig selv og om dét at drive forretning – men jeg havde uden tvivl tjent mere med dimittendsatsen på dagpenge…! Selvom min mand siger, at man ikke kan betale med frihed nede i Brugsen, så har det været en stor personlig frihed at “slå op med” a-kassen og prøve nogle ting af.
    Jeg er på den anden side ikke specielt god til at lave forretningsplaner (startede nærmest op uden) og det kan jeg godt se, har manglet. Nu har jeg idéer til at gå i andre kreative retninger med juraen, men hvordan jeg lige tjener en skilling på det, er jeg ikke klar over endnu. Efter nytår starter jeg som adjunkt/underviser (i erhvervsret) på en lokal handelsskole i en 80 % stilling indtil sommer, og så er der tid til at tænke lidt kreativt ved siden af – bare med en fast indtægt… (dét bliver rart)! Det kommer da helt sikkert til at give noget luft. Jeg overvejer en kreativ kombi af undervisertjansen og firmaet, så det er jeg lidt spændt på, hvordan spænder af – det vil tiden vise.

    Så indtil videre har jeg ikke knækket koden. Men min mand og jeg har da på det sidste flere gange sagt til hinanden, at vi da vist er nogle fattige lus, men at vi jo egentlig ikke mangler noget, og vi har nok aldrig været lykkeligere! Så den ikke-økonomiske kode er vel knækket 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *