“Jeg har ikke nogen penge”

Den her sætning har været min baggrund for at forholde mig ganske minimalt til min privatøkonomi i mange år. Jeg har jo ikke nogen penge. Og jeg hører det bare virkelig ofte (og især fra kvindelige bekendtskaber), og undervejs i hele det her tema omkring investeringer, så har jeg bare pludselig hørt mig selv sige den åndssvage sætning højt lidt for mange gange. Jeg har jo ikke nogen penge.

Penge er jo ikke noget man har. Det er noget man tjener og noget man bruger. Punktum.

Jeg mener bare – jeg har jo, hånden på hjertet, siden jeg var 22 år on-and-off haft et fuldtidsarbejde med en helt fornuftig løn. Så jeg har da forvaltet i omegnen af 20.000 kr. efter skat hver måned. Så kan jeg jo argumentere herfra og til (næste) juleaften for at de er forsvundet på dit og dat, men det er jo fordi jeg har købt noget for dem. Husleje, mad, fornøjelser, rejser, gaver, etc. Med vilje, vel at mærke.

Men det er jo så de penge, der er ‘mine penge’. De penge som jeg hver måned tjener, og hver måned forbruger på den måde, jeg nu engang vælger at forbruge dem på.

Hvis jeg forbrugte anderledes, så kunne jeg jo beholde nogen af dem. Spare op. Og det har jeg også gjort ind imellem, hvis jeg eksempelvis skulle ud og rejse. Der er jo ikke ret mange mennesker som bare “har” penge. De har jo nok tjent dem. Der er selvfølgelig nogen, som har fået flere tildelt hjemmefra, eller som tjener mere hver måned. Men der er også nogen der har færre og som tjener mindre hver måned.

Jeg kan styre mine kalorier – så kan jeg vel også lære at styre mine penge!

Det er ikke fordi jeg er den helt store mad-fanatiker eller noget, men i perioderaf mit liv (mest før jeg blev mor) har jeg trænet relativt meget, og i selvsamme perioder har jeg haft et ret godt indblik i hvad jeg spiste. Og det tror jeg at mange i min omgangskreds selv kan nikke genkendende til. Man ved sådan rundt regnet, hvor mange kalorier der kommer ind, og man ved i hvert fald godt når det var i overkanten, og så kan man jo lige løbe en ekstra tur eller leve af salat og rugbrød i en uge. Det skal jo gå op.

Det er gået op for mig, at princippet er det samme med pengene (rundt regnet). Luksusfælden og slanke-programmerne i TV3 forklarer jo folk fuldstændig det samme; det er smart, hvis der går lige så meget ind som der går ud. Ellers går det galt.

Og så er det en ekstra god idé, hvis man er i god form (læs: har en opsparing), for så bliver kroppen (læs: økonomien) også stærk nok til at kunne holde til lidt modvind (læs: december måned / tandlægeregninger).

Så jeg siger det aldrig mere. Jeg tager det på mig. Jeg HAR penge. Jeg TJENER penge. Jeg BRUGER penge. Og fremover lover jeg at tage lidt mere stilling til det – igen – uden at blive fanatisk.

Hvis man har en indkomst, så har man penge. Hvis jeg ikke sparer dem op eller investerer dem, så bruger jeg dem på noget andet – og det er helt okay – men det er tid til at stå ved det, og ikke bilde folk ind, at jeg aldrig havde pengene til at starte med!

Og alt det der med, hvor meget 100 kr. om måneden kan blive til når du skal pensioneres – dét vil jeg så lade nogle andre om at belære os om 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *