Journalistens 5 tip til din podcast

”Begynd med det vigtigste,” var mit bedste redskab, da jeg først lærte at skrive nyhedsartikler. Stjæl det, kære podcaster. Og, med al respekt, kom til sagen. Resten finder jeg selv i programnoterne.

Jeg ved, at alle nye podcastproducenter har gjort sig alle de overvejelser, de kunne komme i tanker om for at lave den bedst tænkelige form på lige netop deres podcast. Følgende er derfor ment i bedste mening og møntet på ikke-journalistiske, kommercielle podcastere, som enten enten vidensdeler, inspirerer, eller markedsfører med deres podcasts.

Hvis du er interesseret i at vide mere om lydkvalitet, kan jeg anbefale at melde dig ind i ’Podcast-nørderne – den hårde kerne’ på facebook. Når det er sagt, retter mit fokus sig mod podcastens form – og altså hverken indhold, markedsføring eller forretningen bag podcasting. Det ved I mere om, end jeg gør. Jeg ved til gengæld, hvordan man kan bruge journalistik i podcasting.

Lad os gå i gang.

1. Kom til sagen.

Så snart vi har fundet din podcastepisode og trykker PLAY, glæder vi os til at høre, hvad du har at sige. Indledningen skal for de fleste lytteres (hvis ikke også podcasteres) vedkommende overstås. Det skal du udnytte. Ellers står jeg med træskeen i tomatsovsen og synker sammen over gryden, mens spændingen langsomt fortager sig. Det er lidt ligesom, når nogen ringer uden at fortælle, hvad de vil.

Så gå endelig bare i gang og gerne højest inden for de første to minutter. Eller ligeså lang tid, det tog dig at læse de første to paragraffer, jeg brugte som indledning over for. Du ved allerede, hvad jeg vil, og hvad du kan forvente dig. Behøves du vide mere? Eller er du tilfreds med at kunne finde linket til mine profiler i toppen af artiklen og læse videre, hvis du mangler information efter endt læsning? Js. Sådan skal det også være i din podcast.

Lad dig eventuelt inspirere af Rikke Collin’s Taarekanalen for et godt eksempel på, hvor simpelt det kan være at lave en skarp introduktion af podcast, episodeemne og interviewperson på meget kort tid.

 2. Du er en PRO.

På høfligste vis vil jeg prøve at argumentere for følgende. Lytter er ligeglad med, om du kender den person, du interviewer, og (måske endnu vigtigtere) lytteren vil helst ikke føle sig uden for. Derfor skal du skære de personlige anekdoter ned til et minimum, sætte din professionelle kasket på sned og rette fokus på emnet.

Med professionel mener jeg, at du endelig skal dykke ned i din nysgerrighed eller den medvirkendes viden. J. D. Salinger sagde engang; ”it’s nice when people get excited about something,” og det er det perfekte udgangspunkt for en podcast. Din begejstring smitter, og du kan videreformidle den viden, du vil, på en fangende måde til lytteren. Men det kræver, at du forholder dig forholdsvis nsygerrig, analyserende og åben frem for indforstået, jokende og lukket om dig selv og hende, du interviewer. Lyt selv til for eksempel Digitale Tanker eller Help Marketing for gode eksempler på PRO-tilgangen hos podcastere, der vidensdeler med begejstring og formål.

3. Hold fokus.

Det virker måske kontraproduktiv, men tro mig: Tør at lade én episode svare på kun ét spørgsmål. Vi vil ikke både høre om den medvirkendes rejse til Thailand, hendes sorgbearbejdelse og hendes markedsføringsstrategi i én episode. Hold fokus. Lav en ny episode i stedet for, hvis det hele er interessant. Det er alt rigeligt at lade en udsendelse løse et problem af gangen. Hvis ikke, risikerer du at hægte lytteren af.

Et skarpt fokus kræver også, at hvis du taler dig varm, mens båndet kører, skal du klippe det ud og begynde episoden der, hvor indholdet begynder. Nogle gange får jeg fornemmelsen af, at introduktionen af ligeså meget for podcasterens skyld, som for lytterens. Hvis du snik-snakker i mere end to minutter, skal dit personlige brand være kanonstort. Ane Høgsberg-stort. Sæt fokus på emnet og hold det stramt.

4. Tænk i lyd.

Det her er mere et ønske, end det er et tip. Jeg ville elske at have hørt Line Kjeldsen Jensen fra en tidligere Ladies First-episode sidde og tegne. Lyden af blyant på papir. Måske høre hende blive irriteret over at tegne forkert og viske det ud igen. Det kan også være lyden fra slutningen fra et foredrag med tilhørende klapsalver fra foredragsholderen, som du senere interviewer i studiet.

Fortællestrukturen behøves ikke være lineær i tid, sådan som det er i de fleste – hvor episoden er ét klassisk one-take interview. Forskellige lydbidder kan give episodens budskab mere tyngde og spænding, som giver lytteren lyst til at hænge på. Andrew Davidson fra Akkurator gør det. Og jeg har selv forsøgt at kaste mig ud i et eksperiment med at klippe lyd og historiefortælling sammen på kryds og tværs. Episoden er spækket med fejl, men pointen er, at det er muligt at inkludere journalistiske fortællegreb i enhver podcast. Du kan med større fordel hente inspiration til anderledes tilgange til form i følgende podcasts: HowSound, Show Case from Radiotopia, Third Coast Pocket Conference og Transom Podcast.

5. Lav ordentlige programnoter (også kaldet shownotes).

Form betyder også progamnoter. Det er sært undervurderet, hvor vigtigt ordentlige programnoter er, og lige nu flyder det med halvfærdige, slappe programnoter i det danske podcastlandskab. Og det er en skam, for jeg vil gerne lytte, hvis jeg bare kan få lov at læse, hvad det handler om, før jeg vælger at downloade endnu et program i min allerede overpakkede podcastapp.

Overvej, at en podcast i forvejen er løsrevet fra tid og rum, og første gang jeg scroller ned gennem dine podcastepisoder, ved jeg ikke helt, hvad jeg kan forvente mig. Hvis jeg ser en interessant episodeoverskrift, klikker jeg mig ind på programnoterne. Hvis de er lovende, downloader jeg måske den episode. Hvis jeg ikke de er gode, går jeg ud igen.

Programnoter fungerer lidt ligesom et landkort, hvis de bliver skrevet rigtigt. Forestil dig eventuelt at fortælle om din podcast til din far for første gang. Fortæl lige kort, hvad episoden handler om og hvad den overordnede idé med podcasten er. Og giv ham så, hvad han skal bruge for at finde de personer, idéer og begreber, I taler om i episoden – i den virkelige verden. Med andre ord, du skal sørge for aktive links.

Her er en tjekliste med et bud på, hvad dine programnoter skal indeholde:

  1. Episodetitel. Den skal være kort og fyldestgørende. Husk både for- og efternavn på evt. medvirkende
  2. Kort beskrivelse af episodens indhold. Det behøves ikke være mere tre linjer lang.
  3. Medvirkende. Vi behøves ikke vide deres livshistorie, det er nok med nuværende beskæftigelse, for- og efternavn og evt. grunden til, at de er med i episoden, hvis ikke det allerede fremgår.
  4. Podcastvært. For- og efternavn, eventuel stillingsbetegnelse ud over podcastproducent.
  5. Aktive links til podcastens, din og de medvirkende hjemmesider samt SoMe-profiler. Lytter skal kunne finde det i den virkelige verden uden at lede.
  6. Aktive links til bøger, artikler, profiler, personer, virksomheder osv., som blev nævnt i løbet af episoden.
  7. Eventuelle samarbejdspartnere (som ikke er sponsorer)
  8. Sponsorer. De skal ikke kun stå der, hvis I er kontraktmæssigt forpligtede til at nævne dem. De skal også stå der for lytterens oplysning. Det viser gennemsigtighed.

Få eventuelt mig til at kigge jeres programnoter igennem, hvis du vil have et udkast til de rigtige programnoter til din podcast.

_____________________________________________

Rikke Winther er journalist og har i januar 2018 arbejdet med Ladies First podcasten Ladies:Talk – og som en lille gave på hendes sidste officielle dag, har hun samlet et par af sine vigtigste pointer i dette indlæg. Vi håber, det kan bruges.

Hvis du selv brænder for at få fingrene ned i noget af vores arbejde i Ladies First, er du altid velkommen til at kontakte os på hello@ladiesfirst.dk.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *