Ladies First på udebane

For omtrent 3 mdr. siden, modtog vi i Ladies First en mail, med emnefeltet: ”Kvinder i bestyrelser – frivillighed eller tvang?”
Det viste sig at være fra en advokat, der var med i Søllerød Rotary Klub, og ville høre, om det var noget, vi kunne have lyst til at sige noget om.

Som tidligere bestyrelsesmedlem i Best.Women (en aktionærforening, der arbejder for flere kvinder i bestyrelser og øverste ledelse), var undertegnede straks fyr og flamme og skrev, uden videre betænkning; ja tak – hvilket straks medførte et panik-anfald og koldsved – hvorfor havde jeg nu sagt ja til det?!

Nå, men har man sagt A, må man jo også sige B, så en måneds tid efter, jeg havde sagt ja, mødtes jeg med advokaten fra Søllerød Rotary Klub og vi fik talt lidt om, hvad der optog herrerne i klubben (jeps, der er nemlig kun mænd i den klub – og et kvindelig æresmedlem, der kun kommer ved særlige lejligheder) og hvorfor emnet var brandvarmt – som det jo ofte er, når man bevæger sig ind på områder, der har med ligestilling og lovgivning at gøre.

Efterfølgende brugte jeg så rigtig meget af min sommer på at læse artikler, følge med i nyhedsstrømme om emnet, især Berlingske Business har fokus på det, researche og forberede det her famøse oplæg – og panikke lidt engang imellem.

Dagen oprandt så i torsdags, d. 15. September.

Jeg var total parat, nervøsiteten var faktisk erstattet af glæde og spænding, og bare lige for at øve mig lidt, afprøvede jeg lige et par af mine pointer på min kæreste om morgenen.

Det faldt dog ikke i så god jord – han sagde at han ikke lige var klar til at diskutere den slags om morgenen, med mig i total kamphumør og ønskede mig i stedet held og lykke… Nå, men med hovedet fyldt af uafprøvede pointer, efterspurgte jeg lidt karma hos både en veninde og mine gode partnere i Ladies First, og således opmuntret med mentale tilråb og en god portion kampgejst, bevægede jeg mig mod Søllerød.

Jeg havde fået lovning på et lift af en af herrerne, men havde taget fejl af adressen, så vi kørte vild af hinanden i sådan ca. 20 min., og da jeg endelig steg ind i den ret så fancy bil (og nej, jeg ved ikke, hvad mærke, jeg er i virkeligheden ikke særlig bilinteresseret), var jeg topsvedig af at have hjulet rundt i Københavns gader på nok ca. den varmeste efterårsdag i mands minde. Skidegod start! Heldigvis havde den fancy bil et ret så effektivt aircondition system, så jeg var pænt nedkølet, da vi nået frem.

Der blev taget vældig godt imod mig. Som i virkelig vældig godt.

En samling på måske omkring 40 smilende, høflige mænd fra 35 og opefter i en lille hyggelig krostue på Søllerød kro. Ene høne i kurven, så selvfølgelig blev jeg bænket ved siden af præsidenten (jeps, sådan én har de faktisk).

Udover, at de her mænd var utrolig imødekommende, så var det også en vældig fantastisk antropologisk oplevelse – som at træde ind i nogle hemmelige loge-gemakker, dog uden at være så rituelt mystisk (i hvert fald ikke den dag, jeg var der). Vi startede med at synge, i dagens anledning var valget faldet på en sang, der hedder Du Danske Mand (hø hø). Efterfulgt af frokostbord, med først sild og snaps og så en gang ris med lam og øl  – rigtig husmandskost, som det blev kaldt. Derefter et par korte meddelselser og så var det min tur til at optræde.

Bevæbnet med slides og en fjernbetjening, der faktisk virkede, indtog jeg scenen med mit slideshow og mine pointer. Eller måske nærmere en slags nedsabling af myter, som jeg synes, jeg ofte møder, når talen falder på kvinder, karriere, ledelse, bestyrelse, lovgivning og den slags.

Jeg havde fem af slagsen – altså myter, som jeg forsøgte at demontere – for at nå frem til min hovedpointe – at lovgivning omkring kønskvoter i bestyrelser er den eneste vej frem mod ligestilling på området:

1. Kvinder vil hellere have børn og familie end karriere
(Konklusion: nej, kvinder er som de fleste mænd – vi vil gerne have det hele. Nogen vil kun have børn, nogen vil kun have karriere – de fleste vil faktisk gerne have begge dele. Men vi opdrager stadig børn efter nogle ret så stereotype kønsroller og de rollemodeller børn ser i reklamer, i Disneyfilm etc. giver dem også et skævt billede af, hvad det vil sige at være en ”rigtig” pige og en ”rigtig” dreng. Desuden har vi ret mange forventninger til, hvordan kvinder opfører sig og hvordan mænd opfører sig, og hvis ikke,man lever op til de forventninger, så skal man virkelig forsvare sine valg).

2. Kvinder er ikke dygtige nok/Vi kunne ikke finde én, med nok erfaring.
(Konklusion: Danske kvinder er væsentligt bedre uddannede end danske mænd, og det, de mangler i erfaring, kan de jo kun få, hvis nogen hyrer dem ind i deres bestyrelser/ledelser. Spørgsmålstegn ved, hvordan, man hyrer kvinder, vs. hvordan man hyrer mænd)

3. Men vi har da ligestilling i Danmark, så det må jo være fordi kvinderne ikke selv vil?! (Konklusion: Nej, vi har på ingen måde ligestilling i Danmark; Der er lønforskelle på op til 17% for mænd og kvinder i samme stillinger med samme ansvar. Arbejdsmarkedet er utrolig kønsopdelt; kvinder i ”bløde” fag, mænd i tekniske (gæt selv, hvad der betaler mest), kvinder i offentlige stillinger, mænd i private (igen, gæt hvad der giver højest løn).

Danmark er på 39. pladsen ud af 136. lande i forhold til ligeløn og på 80. plads ifht. kvinder i lederstillinger – hvis dette fortsætter, uden vi ændrer på det, har vi ligeløn om 111 år (ETHUNDREDEOGELLEVEÅR!!).

Danmark har 26.1 procent kvinder i bestyrelsesposter i de 31 største firmaer på Børsen, Island har 44%, Norge har 39% OG Danmark ligger på en samlet 10. plads i Europa. Kvinder har ret til 18 ugers barsel, mænd har ret til 2 ugers barsel. Kvinder, der får 2 børn i løbet af deres liv, har en samlet livsindtægt, der er 20% mindre end mænd, der får 2 børn – og de mister i øvrigt væsentlige karrieretrin, da de ofte er dem, der tager størstedelen af barslen.

4. Kvinder vil vælges, for deres kompetencer, ikke for deres køn.
(Konklusion; ja, det vil alle vel sådan set gerne?! Faktum er bare, at kvinder netop bliver fravalgt pga. køn, hvilket utallige videnskabelige undersøgelser viser; både mænd og kvinder dømmer kvinders arbejdsindsats på en stor række områder, til at være dårligere end mænds, uagtet at diverse objektive undersøgelser viser, at det er den ikke. Desuden er der den såkaldte Rip-Rap-Rup-effekt; det er ret menneskeligt, at hyre mennesker, der ligner en selv. Så hvis man som oftest hyrer folk til topledelses- og bestyrelses-stillinger uden at slå dem op – hvilket man gør i 2 ud af 3 ledige stillinger- og i stedet hyrer igennem sit netværk, ja så er det ofte en mand, fordi det jo er mænd, der i forvejen sidder i top- og bestyrelsesstillinger. Alle de her faktorer, som er ret menneskelige faktorer, der kan være svære at gøre noget ved, hvis man ikke er virkelig bevidst om deres eksistens, ender jo med at spænde ben for, at man måske har gode intentioner om at ville hyre kvinder/nogen, der er anderledes end en selv, men bare ikke gør det.

5. Kvinder i bestyrelser skaber bedre økonomiske resultater for virksomheder (Konklusion; nej, ikke entydigt, men alle undersøgelser viser, at diversitet i bestyrelser og topledelse, giver et bedre resultat på bundlinien).

Og til slut et forsvar for, hvorfor, jeg netop synes lovgivning kan noget, som private virksomheder ikke kan – nemlig ændre folks mentale indstilling og holdninger til diverse (tænk bare på rygeloven, loven om kvinders valgret, loven om kriminalisering af sexkøbere i Norge. Alle eksempler på love, der var foragtet og hadet INDEN, de blev vedtaget, men som de færreste ville være foruden nu/som de færreste stiller spørgsmålstegn ved – og desuden love, som faktisk har ændret en masse menneskers holdninger til netop det, lovene har omhandlet).

Mine endelige pointer var:

• Hvis vi laver en kvote lov, på 40 % kvinder i bestyrelser, gør vi op med årtusinders valg af mænd, blot fordi de er mænd.
• Vi ansætter reelt kvinder pga. deres kompetencer, ikke deres køn – og vi fravælger dem ikke, pga. deres køn.
• Vi skaber et mere ligestillet samfund, hvor vi kan vælge jobs og liv efter lyst og ikke efter køn/de forventninger, der er til vores køn.
• Vi indser vores egne begrænsninger som mennesker og erkender, at uanset gode intentioner, så når vi ikke i mål uden lovgivning.

Efter ca. 35 minutters hurtig-snak, hvor de tilstedeværende mænd havde MEGET svært ved at lade være at stille spørgsmål, som jeg havde bedt om, vi ventede med til sidst, var jeg endelig nået i mål med mit oplæg. Og så kunne vi lige nå små fem minutters debat, før alle skulle tilbage til arbejde (jeps, mødet blev holdt i en frokostpause, fra kl. 1210-1340, hverken mere eller mindre).

Det var en debat, der sagtens kunne have varet flere timer, men som desværre blev lidt for kort (note to self; lad altid min. 10 min. være til debat, det er dér, det bliver virkelig juicy og spændende).

Og så var det overstået! Jeg fik stående applaus (muligvis af høflighed, men det virkede nu ikke sådan), en masse håndtryk og pæne ord og tre flasker vin.

Men det bedste var, at jeg efterfølgende fra flere sider, fik at vide, at mit oplæg havde rykket noget, hos en del af de tilstedeværende – og så kunne jeg jo ligesom ikke ønske mig mere.

Til allersidst blev jeg kørt hjem i en åben Porsche (og nej, jeg havde ikke vidst, hvilken bil det var, hvis ikke en af herrerne havde været så venlig at oplyse mig om det, men det var fedt at få vind i håret 😉 ).

Hvad synes I om kønskvoter i bestyrelser?
Hvorfor/hvorfor ikke? Kommentér endelig og lad os få en debat om emnet.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *