Ladies:Talk #2
Signe Svendsen

Efter en mindre pause, er vi klar med vores anden episode af podcasten Ladies:Talk, og denne gang har vi haft fornøjelsen af at tale med Signe Svendsen om at blive kendt som “hende fra MGP” til en flugt fra pop-branchen over en flirt med TV-branchen til idag at skrive, udgive og turnere med sin egen musik. Vi taler også med hende om at være i tvivl, om valg og fravalg, om at gøre det eneste, som føles rigtigt – og selvfølgelig lidt om Signes samarbejde med Niels Hausgaard, som er blevet meget mere end en samarbejdspartner – og så fik vi æren af et meget intimt live-nummer, som du kan nyde ca. halvvejs i podcasten!

Du kan jo ikke bare komme ind fra højre, og være fra Fyn og have blond hår og tænke: ‘den vinkler jeg bare!’

Hør den anden podcast her:

I podcasten taler vi bl.a. om:

  • At have tvivlen som sin faste følgesvend
  • At gør det eneste som føles rigtigt
  • At turde være mere modig og dele sine ufærdige idéer med verden
  • At kende sit publikum
  • At finde sin “tone” igen og igen, og blive ved med at udvikle sig

Jeg var bare ikke rigtig glad ved tanken om at skulle tilbage og lave TV. Jeg var ikke rigtig glad ved tanken om at skulle undervise, selvom det er det jeg er uddannet til. Jeg vidste bare, at det eneste sted, jeg rigtig hørte hjemme, var på scenen.

 

Man kan ikke være stålfast hele tiden, for så lever man ikke – så er man størknet i et valg. Så det er godt at være skeptisk og i tvivl, for det nærer også, og giver noget energi.

 

Folk kender mig til dels stadigvæk fra MGP og fra TV, så hvis jeg skal udgive noget, så skal jeg gøre det ret rent. Så går det ikke at jeg pludselig står i TV og bager en kage for sjov. Det skal handle om musikken. Det at være kendt i sig selv, er jo tomt, hvis det ikke er det rigtige, man er kendt for.

 

Mine tekster tager selvfølgelig udgangspunkt i mig og der hvor jeg står i livet, men jeg forsøger så vidt muligt at åbne det op, sådan at andre også kan læse deres egne historier ind i dem.

 

Samarbejde generelt er en super god ting. Man skal bare ikke spilde sin tid på noget, der ikke giver mening, for samarbejdets skyld. Der skal være en grundklang, som stemmer. En form for indstilling til verden, som er på samme frekvens.

 

Som kvinder har vi en stærk tendens til at forberede os sindsygt godt til ting. Blive længe ved skrivebordet. Blive længe ved tegnebrættet. Vi er ikke så meget for at lufte skitsen eller idéen, og det tror jeg må være mit gode råd. Sørg for at lufte dine idéer og dine skitser tidligere end du egentlig har lyst til.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *