Ladies:Talk – 4. søndag i advent:
Alexandra Balshøj om 4 år med netværk

Velkommen til fjerde og sidste episode af Ladies First Podcast-adventskalender 2016, hvor vi har præsenteret en ny episode af Ladies:Talk podcasten de sidste tre søndag! I de tre første afsnit har du bl.a. kunne møde vores tre værtinder bag podcasten, og så har vi talt med et par seje kvinder om henholdsvis stress og humor:

  1. søndag i advent: Mød værtinderne Anja, Sophie og Helene
  2. søndag i advent: Signe Tang og Ellen Elsnab om stress
  3. søndag i advent: Julie Rudbæk om humor

I anledningen af, at vores medstifter og partner Alexandra Balshøj, har valgt at træde ud af netværket med udgangen af året, så handler denne sidste episode af adventskalenderen om netværk, foretagsomhed, kvinder og inspiration når værtinde Anja tager en snak med Alexandra om de seneste 4,5 år med Ladies First. Det er historien om opstarten, om at arbejde alene, tage nye partnere ind og ikke mindst se et hjertebarn vokse til idag knapt at have 10.000 medlemmer og være repræsenteret af frivillige i hele 8 byer. Men vi skal også høre en lille smule om, hvad fremtiden bringer af nye projekter for Alexandra – hun er nemlig bl.a. ved at skrive en bog!

Hør den fjerde og sidste podcast i adventskalenderen her:

 

I podcasten får vi bl.a. svar på følgende spørgsmål:

  • Hvordan Ladies First egentlig startede tilbage i 2012
  • Hvad der har været de største vendepunkter i netværket
    • Det første event med 70 deltagere
    • Da to af de tre medstiftere trak sig fra netværket 1 år efter opstarten
    • Da jeg tog to nye partnere ind – frem for at lukke netværket ned
  • Hvad det egentlig betyder at være foretagsom
  • Hvad Alexandra er allermest stolt af og hvad der har været den sværeste beslutning
  • Hvad fremtiden bringer i Alexandras private og professionelle liv
  • Om Alexandra egentlig har planer om at løbe et marathon

 

Jeg tror det er blevet stort, fordi vi hele vejen igennem har haft fokus på vores formål om, at inspirere og motivere kvinder til større foretagsomhed og tro på egne evner

 

Hellere være en lille del af en succes end at eje 100 % af noget, som aldrig rigtig blev til noget.

 

Det var udfordrende at give slip, men også befriende. Vi har heldigvis altid været enige i kernen af netværket, og det var også det jeg rekrutterede dem på baggrund af. Jeg startede ud med at beholde majoriteten af ejerandelene, men den opgav jeg, da vi gik fra 3 til 4 partnere. Så blev vi alle ligestillet.

 

Første gang jeg skulle stå på scenen var jeg ved at dø af skræk. Det har været rigtig godt for min personlige udvikling at være ansigtet udadtil i netværket.

 

Når folk fortæller ‘Jeg turde gøre det her, fordi jeg hørte nogen i Ladies First fortælle det her’. Det gør mig sindsygt stolt og det får jeg rigtig meget energi af.

 

Tanken om at stå udenfor og se på de andre have det sjovt, har fyldt meget. Men jeg er jo ikke ude på den måde. Jeg har stadig tænkt mig at komme til netværksmøderne og støtte op om netværkets aktiviteter, partnere og frivillige.

 

Susanne Hoeck sagde engang til et netværksmøde ‘et netværk skal enten udvikles eller afvikles’. Ladies First må aldrig gå i stå og vi må aldrig sige at ‘nu er det fint nok’. Det skal blive ved med at udvikle sig, og det gør det jo når der kommer nye kræfter til.

 

Jeg har lært, hvor langt man kan nå, hvis man bare tager ét skridt af gangen. Og jeg har lært, at folk virkelig kan mærke, når man mener hvad man siger.

 

Mit råd er at prioritere dit netværk og huske at drikke noget kaffe. Det er en rigtig god måde at vedligeholde sit netværk på. Fokusér på, hvad du kan give, så skal det andet nok komme.

 

Har du kommentarer eller spørgsmål til podcasten eller måske egne erfaringer, som du ønsker at dele, så brug meget gerne kommentar-feltet herunder.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *