LADIES:TALK – ADVENTSKALENDER 2017
1: Line Kjeldsen Jensen om barsel

Moderskab og barsel hænger unægteligt sammen, og de seneste år har det fået stigende opmærksomhed i medierne, at ikke alle kvinder trives med at være på barsel. Flere kvinder oplever at være ensomme, og mange kvinder udskyder børne-projektet for at etablere karrieren ordentligt inden barslen melder sig.

Man har ét liv inden man får børn, som fungerer på nogle præmisser. Og så pludselig lander man i forældrerollen sammen, og nogle gange lander man måske lidt forskudt eller med hovedet først.

 

 

Line Kjeldsen Jensen er selvstændig designer og illustrator, og én af de kvinder, hvis største drøm IKKE er at være på barsel, og hun er også én af de kvinder som er blevet en stemme udadtil, fordi hun under sin sidste barsel begyndte at tegne små tegninger fra sin hverdag, som hun lagde op på Instagram. Det kom der en bog ud af i april 2017, der hedder “Hver dag starter det forfra”, og det har været anledning til at hun bl.a. har været en del i medierne.

Ja, det gør ondt at føde, men derfor vil jeg gerne have mit barn. Og ja, det er lidt kedeligt at være på barsel, men det er godt for barnet og bagefter bliver det til et lille menneske, som man kan tale med, så selvfølgelig vil jeg gerne tage barsel.

Illustration fra Linejensen_illu på Instagram efter at have udtalt sig om sin bog i Aftenshowet

I dette afsnit får du for første gang fornøjelsen af Ladies First partner Maria Leerbeck som din værtinde. Hun deltog i paneldebatten “Når mødre taler ud” (af Bedre Barsel) sammen med Line i Aarhus 1. november 2017, og inden debatten optog de denne podcast ude i the-køkkenet. Vi beklager den lidt tvivlsomme lydkvalitet og anbefaler headset.

Emner vi kommer omkring:

  • At det ikke er alle kvinders store drøm at være på barsel
  • At det ikke er alle, der synes det er ok at sige dét højt
  • At opkvalificere sine tegne-skills under barsel
  • At være gift med en rockstjerne – og rockstjerner kan jo ikke holde barsel?
  • Hvordan barsel påvirker en selvstændig virksomhed
  • Hvorfor det er vigtigt at ‘mødre taler ud’

Har du kommentarer eller spørgsmål til podcasten eller måske egne erfaringer, som du ønsker at dele, så brug meget gerne kommentar-feltet herunder.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *