Ladies:Talk Adventskalender 2017
4: Gravid til jobsamtalen

Hvad er nu det? En mand i Ladies:Talk? Ja, det er det – og så på en højhellig juleaftensdag. Manden hedder Mikkel Krogh og er indehaver af Spark Media og vi taler med ham, fordi han tidligere på året havde en samtale med Louise Højmark om en fastansættelse i virksomheden – og til samtalen fortæller Louise som det første, at hun er gravid. Vi skal høre historien både fra Mikkel og Louise om deres tanker og overvejelser, og så snakker vi bl.a. om etik, om det at være selvstændig og ansætte medarbejdere – med eller uden barsel.

Der er nok ikke noget tidspunkt der er helt perfekt at få børn på. Men det har da været en kæmpe overvejelse, fordi man hører mange skrækhistorie om, hvor svært det kan være at få job eller opgaver når man er i den fødedygtige alder.

Louise Højmark

Jeg havde allerede besluttet at jeg ville ansætte Louise, fordi hun er en super talentfuld medarbejder, og hendes graviditet ændrede ikke noget som helst i forhold til den beslutning jeg havde truffet.

Mikkel Krogh

En solstråle-historie, der forhåbentlig ikke er så enestående, og Louise og Mikkel er godt på vej mod et fortsat godt samarbejde og i fuld gang med ansættelsen af Louises barselsvikar.

Det er ikke sikkert det havde været det rigtige for andre at gøre, men det var rigtigt for mig. Der er jo ikke to situationer der er ens.

Louise Højmark

For mig som virksomhedsejer, så driver jeg jo min virksomhed på nogle principper, og jeg skal kunne kigge mig selv i spejlet. Det føltes bare intuitivt fuldstændig rigtigt.

Mikkel Krogh

 

 

Emner vi kommer omkring:

  • At være gravid til jobsamtalen
  • At ansætte sin første medarbejder som selvstændig virksomhed
  • Etik og moral – både på den ene og anden side af bordet
  • Mavefornemmelser og skrækhistorier
  • At kigge sig selv i spejlet og overhovedet ikke være i tvivl

Har du kommentarer eller spørgsmål til podcasten eller måske egne erfaringer, som du ønsker at dele, så brug meget gerne kommentar-feltet herunder.

RIGTIG GLÆDELIG JUL!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *