Mødelokaler: Galleri eller gammel færge?

Deleøkonomi er ikke længere forbeholdt private der deler hjem, køretur eller haver med hinanden. Det danske start-up Gaest.com står nemlig bag en ny platform, hvor man kan finde og leje unikke lokaler til sit møde eller konference – en slags AirBnB for mødelokaler.

I anledningen af Ladies:Eat, vores årlige tilbagevendende netværksmiddag hvor iværksætterkvinder i hele landet spiser middag sammen i små grupper, har vi i år tilbudt nogle helt unikke lokationer gennem samarbejdet med  Gaest.com. Vi har fået lov til at afprøve platformen – og i aften skal vi så afprøve lokalerne “i virkeligheden”.

Blogindlægget er udgivet i samarbejde med Gaest.com

Møde på Knippelsbro, i et galleri eller på en gammel færge?

Vi vil ikke have kedelige møder, så hvorfor skal mødelokalet være kedeligt? Det behøver det heller ikke, for det er ikke kun klassiske mødelokaler man finder på siden –  kunne du tænke dig at holde dit næste møde i eks. Kulturtårnet på Knippelsbro, en hangar i Roskilde, i et kafferisteri, på en gammel færge, på hestevæddeløbsbanen eller i en biograf?

Se de 30 mest inspirerende og unikke mødelokaler på Gaest.com her. Hvis du bruger rabatkoden ‘LadiesFirst’, sparer du 350 kr. på din første booking!

Spar 350 kr. på en booking via Gaest.com (gælder indtil 31/12-2017)

RABATKODE:
LadiesFirst

 

Har du selv et lokale, du gerne vil leje ud?

MANGT Moodstore i Aalborg er én af de lokaler, Gaest.com har sponsoreret til Ladies:Eat i aften, og bag lokalet står den kvindelige iværksætter Gitte LaCarriere – så vi har taget en lille snak med hende om det fysiske rum og om baggrunden for at hun har valgt at udleje sit kontor og arbejdssted via Gaest.com.

Mangt Moodstore åbnede i juni 2017, som værksted og kontor for mig og mine virksomheder Lacarriere.dk og Mangt.dk. Det har nu udviklet sig til at jeg afholder workshops her, kreative børnefødselsdage, udlejer kontorpladser og mødelokale samt som butik hvor jeg sælger mine plakater, malerier og vintagefund. Funktionerne i lokalet vil fortsætte med at forandres løbende.

Hvordan fik du idéen til dit eget fysiske sted, og hvordan bliver det brugt idag?

Ideen kom fordi jeg ønskede et større lokale end kontoret jeg havde i min lejlighed, mere plads og mere adskillelse.

Hvad vil du gerne formidle med MANGT Moodstore og hvordan bruger du det fysiske rum?

MANGT Moodstore er en oplevelse, et rum i konstant udvikling. Som er varmt, inspirerende og hyggeligt.

Du lejer det ud og bl.a. gennem Gaest.com – hvordan startede det?

Udlejningen startede da lokale forretningsdrivende fik øjnene op for lokalet som mødelokale, derfor valgte jeg Gaest.com for at gøre det mere enkelt, og for den ekstra promovering det giver gennem deres side.

Du er værtinde ved Ladies:Eat 17. november – hvad glæder du dig mest til på aftenen?

Jeg ser frem til en hyggelig aften, til at møde nogle spændende og interessante mennesker. Er sikker på aftenen bliver helt fantastisk.

Sidder du selv med et spændende lokale, som du ikke altid bruger selv og har lyst til at leje ud, så kan du også blive vært på Gaest.com.

Se meget mere på Gaest.com – og husk at du kan spare 350 kr. på din første booking ved brug af rabatkoden ‘LadiesFirst’.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *