Søde bobler og sociale medier i Kolding

Onsdag den 14.juni var Ladies First X Kolding samlet til sidste event for sæsonen. Vi mødtes til en aften med fokus på online tilstedeværelse, sociale medier, netværk, snacks og bobler. Der blev endnu engang dannet nye relationer og skabt forbindelser på tværs og energien var måske særlig høj, da vi faktisk havde inviteret to herrer indenfor.

Tekst og billeder af: Susanne Marxen, co-lady i Kolding

De to livlige, inspirerende og underholdende eksperter gav os mange brugbare tips til at gøre en forskel på nettet med blogindlæg, billeder, webadresser, brand identitet og meget mere.

Vi fik bl.a. indblik i, hvorfor det er en god idé at købe domænenavne med OG uden bindestreg, hvordan man kan booste sine indlæg med brug af firmanavnet flere gange i teksten, hvordan man kan twiste sine indlæg så både sprog og symbolik spiller med, og meget mere. De tre timer, vi havde afsat til meet’et fløj af sted, men der blev dog lige klemt flg. gode råd ind til sidst:

  1. CONTENT IS QUEEN! Tænk i HVAD & HVORDAN du skriver dit budskab (også hvilke billeder du vælger at bruge).
  2. Skriv teksten 3 gange (inden du poster det), så indholdet kan udvikle sig.
  3. Giv det et twist, så det bliver spændende for dine læsere/kunder/fans og dermed skaber flere likes
  4. Brug humor ☺

Det var virkelig en god aften med konkrete forslag til tiltag fra Søren Borgstrøm (River Online) og Claus Rump (Mind Rocket), og flere af aftenens kvinder gav også meget positive tilkendegivelser efterfølgende. En skøn sommerafslutning og stor tak til alle, der deltog – og god ferie til alle!

Mange hilsner

Ladies First X Kolding

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *