Den største fejring
er at tage dig selv alvorligt

Nina Wolff, co-lady i Varde Foto: Jens Wognsen

Når jeg tænker på at fejre noget, så tænker jeg på jul, nytår og mine børns fødselsdag. Jeg er vokset op i en familie, som ikke har været så gode til at fejre. Jo vist, jeg har haft min berettigede andel af børnefødselsdage med rød sodavand og boller – helt som det skulle være i 90’erne. Vi har naturligvis også holdt jul, nytår, påske og konfirmation med alle de traditioner, der hører sig til.

Men de der store ting, milepælene i vores liv, dem har jeg forbigået meget let. Jeg blev student i 2003. Med tre sprog på højniveau og et tocifret gennemsnit på 13-skalaen. Min nærmeste familie stod selvfølgelig klar med hue og roser til mig, men fejringen var efterfølgende blot en lille kaffepicnic i nærheden af gymnasiet. Vi holdt ikke en studenterfest.

Efterfølgende er jeg blevet færdig som bachelor fra CBS, igen med et tocifret snit på 13-skalaen, og sørme også blevet gift, hvor vi kun lige holdt et hurtigt bryllup for de nærmeste 10-15 stykker, da min mand skulle udsendes to dage efter brylluppet. Planen var, at det ”rigtige” bryllup skulle følge.

Nu har vi snart ti års bryllupsdag og har ikke fået holdt det bryllup endnu.

Jeg var også dygtig nok til at komme ind på kandidatuddannelsen i journalistik og komme ud igen på den anden side af specialet, et barn rigere og med fremtiden foran mig. Stadig ingen fest.

Jeg fik det job, jeg ønskede mig, da jeg var færdig, og vi flyttede ind i vores drømmehus – dog uden en housewarming. Jeg er blevet 18, 20 og 30 år uden at holde en ordentlig shabang af en fejring. Jeg sprang ud som selvstændig for snart to år siden og har bygget en rigtig god forretning op i dag.

Puha, listen er faktisk ret lang, og det lyder egentlig sådan lidt trist.

Men selv om jeg da godt gad, at jeg havde skruet noget mere op for de store fester i mit liv, så har jeg faktisk fejret mig selv hele vejen igennem. Ikke med bobler og lagkage, men ved at vælge en vej frem, følge den og færdiggøre tingene en efter en – og gøre det ordentligt.

Da jeg sprang ud som selvstændig, var det fordi jeg befandt mig skidt i den typiske danske familietrummerum med to jobs, der fylder for meget, og i mit tilfælde to børn, der skal have lov at fylde meget mere. Jeg handlede på mine behov, og det er da i høj grad at tage sig selv alvorligt og fejre sig selv.

I dag har jeg travlt som selvstændig, men jeg er min egen chef, og jeg afleverer børnene klokken 8, når den største skal i skole, og henter typisk klokken 15. Nogle dage før. Jeg kan tage en fridag med ungerne i Legoland, og hvis de bliver syge, kan jeg næsten altid selv blive hjemme uden (særligt meget) stress. Man kan jo altid arbejde om aftenen, når de sover.

Jeg har selv skabt de grundlæggende elementer i det liv, som jeg ønsker, og det er da den største fejring, man kan give sig selv. Ro i hverdagen og et arbejdsliv, hvor man er kaptajn på sin egen båd.

Så husk altid at tage dig selv alvorligt – det er en livslang fejring af dig og dit værd.

P.S.: Når det er sagt, så er jeg bare så klar til at fejre mig selv med en kæmpe fest med alle dem, jeg holder af. Det kan være, at det skal være en gigantisk kombineret bryllups-/housewarming-/30-års/jeg er blevet kandidat og selvstændig-/10-års-bryllupsdags-fest?


Nina Wolff er frivillig co-lady i Ladies First X Varde, og så er hun kommunikatør, tekstforfatter og indehaver af virksomheden Kommunikation med Kant.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *