Sustainable Fashion – 3 hurtige til Another View

Ladies:Meet d. 7. december  handler om sustainable fashion. Vi har stillet vores oplægsholdere tre spørgsmål om bæredygtig møde. Læs her, hvad Dorte fra Another View har at sige om den sag, og glæd dig til at møde hende live d. 7. december på Rainmaking Loft. 

Hvad inspirerede dig til at begynde at arbejde med sustainable fashion?
Helt overordnet en stor LYST og behov for at forbedre og innovere mode- og tekstil branchen i alle led – fra design over produktion til slutforbrugeren. Dertil kommer træthed og mæthed over den enorme overproduktion / lagersalg og ressource spild – manglende etik i forbindelse med tekstil produktion – helt urimelige arbejdsvilkår i en branche der ellers hylder skønhed og detaljen.
Og så en lyst til at RETÆNKE vores forhold til tøj – genvinde respekt og glæden ved vores påklædning !

Hvad er dit bedste råd til at få mere bæredygtighed i garderoberne?
Helt grundlæggende jo købe mindre og i bedre kvalitet – Passe godt på dit tøj – reparere det og give væk eller sælge det videre til genbrug, når du er færdig med det. MEN – og det er meget vigtigt for mig – at en bæredygtig garderobe IKKE bliver lig med kedelig eller ensartet påklædning og betyder, at vi intet nyt må købe. Vi skal fortsat bruge moden og indfange de nye tendenser – og udstråle og udleve det i vores påklædning. Det er med til at skubbe og rykke ved vores opfattelser og mind-set.
Mode indeholder et kim af ‘forbrug og nyt i sin natur’ – men det kan godt forenes med bæredygtighed – du skal overveje HVAD du køber samt hvordan og især hvor, det er produceret. Prøv at tænk over om det tøj, du skal til at købe, vil give dig  en længerevarig glæde og stolthed når du ser det i dit klædeskab og når du har det på? Vil tøjet løfte dit humør og være en lille brik til at rykke modebranchen i den rigtige retning. For så er det jo et bæredygtigt køb.

Hvilke ønsker for 2018 har du, i forhold til bæredygtig mode?
At det bliver mere gennemskueligt og enkelt BÅDE at producere (få metervarer, leverandører etc. ) og at købe bæredygtig mode.
At tøj – på samme måde som fødevarer og cremer og kosmetik – tænkes ind i bæredygtig livsstil på en ærlig og oprigtig måde – ikke bare som et buzzword el. smartness, men reelt fordi vi som designere, producenter og forbrugere VIL gøre verden til et bedre sted
At bæredygtig Mode bliver associeret med ord som lækker – modig – sexet – visionær – smukt – etisk og æstetisk 😉

Vi ses d. 7. december til Ladies:Meet:Sustainable Fashion

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *