Sustainable Fashion – 3 hurtige til Bedre Mode

Ladies:Meet d. 7. december  handler om sustainable fashion. Vi har stillet vores oplægsholdere tre spørgsmål om bæredygtig møde. Læs her, hvad Johanne fra Bedremode.nu har at sige om den sag, og glæd dig til at møde hende live d. 7. december på Rainmaking Loft. 

Hvad inspirerede dig til at begynde at arbejde med bæredygtighed og tøj?
Jeg studerede fashion & design på KEA, og her blev vi introduceret for mange emner – blandt andet tøjindustriens kæmpe aftryk på planeten. Og ikke mindst dårlig behandling af mange arbejdere. Det kunne jeg ikke leve med, og vidste at hvis jeg skulle blive ved med at arbejde med tøj – så måtte det være på en anden, renere og mere ansvarlig måde!
Siden 2014 har jeg altså kun ville beskæftige mig med bæredygtig mode. Både i min bachelor, i min blog, i alle praktikstillinger og i al min fritid.

Hvad er dit bedste råd til at få en mere bæredygtig garderobe?
Det starter altid med det tøj vi allerede har i skabet. Elsk det, brug det, og pas godt på det. Der efter kan man langsomt begynde at lede efter små, bæredygtige brands fx på facebook eller instagram. Hvis man skruer ned for sit shoppe-tempo har man også bedre tid til at lede efter de mange fede bæredygtige alternativer.

Hvilke ønsker for 2018 har du, i forhold til bæredygtig mode?
Jeg ønsker at 2018 bliver året hvor flere forbrugere stiller spørgsmål til deres tøj – så branchen kan høre at vi er mange der ønsker ansvarligt produceret tøj. Jeg ønsker at flere stopper op og tænker;

Har jeg virkelig brug for den her lige nu, eller kan jeg lede efter et mere bæredygtigt alternativ?

Vi glæder os til d. 7. dec. og håber vi ses til Ladies:Meet – Sustainable Fashion

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *