Vælg dit heppekor med omhu

Foto af: Soffy Dombernowsky

Igår aftes mens jeg tjekkede instagram inden jeg skulle sove (virkelig dårlig vane, I know), dukkede der et billede op fra en julefrokost. Ikke så overraskende, men det her var noget lidt særligt, for det var nemlig en julefrokost for de iværksætterkvinder, som mødte hinanden på et netværksforløb, som jeg faciliterede i foråret 2016. Og det gjorde mig glad helt ned i maven, at de 10 kvinder fortsat har kontakt idag – uagtet hvor meget hver deres liv og arbejdsliv har ændret sig siden.

I foråret 2016 faciliterede jeg nemlig mit første netværksforløb, sådan rigtigt. Jeg havde været med på sidelinjen, når medstifter og tidl. partner Alexandra Balshøj faciliterede netværksmøder, og jeg havde ligeledes været med bag kulissen (i højgravid og nybagt-mor-tilstand) mens vi havde eksterne facilitatorer på en overgang. Det sidste år har jeg (igen) været på barsel, men i foråret 2018 får jeg chancen for at facilitere igen, og jeg glæder mig ualmindeligt meget.

Nå, men hurtigt lige tilbage til de 10 kvinder fra mit første forløb, som i øvrigt kalder sig for “Heppekoret” idag.

Jeg husker tydeligt, hvordan jeg til første møde var ret nervøs. Ikke for at skulle facilitere, for jeg havde forberedt mig og alt det der, men fordi jeg havde researchet lidt på, hvor seje de her kvinder var, og havde en eller anden (nok meget menneskelig) bekymring for, om jeg mon var sej nok til gruppen. Og måske var jeg ikke den eneste med den bekymring. Jeg vidste også at flere af kvinderne havde været på et andet netværksforløb med en anden facilitator, som jeg i høj grad også ser op til, så måske havde jeg også lidt præstationsangst.

Men så sad de der til det første møde – og første møde er altid lidt stille. Folk ser hinanden an, og er måske lidt nervøse. Men til andet møde vidste jeg bare at den var der. Fortroligheden.

Jeg slappede meget mere af i min rolle og deltagerne kunne tydeligvis godt li’ hinanden – og mig, tror jeg. Og jeg var helt blæst væk af, hvor meget de lænede sig ind i processen, åbnede op og udviklede sig undervejs – og de mødes stadig og inspirerer og udfordrer hinanden.

  • Fotografen, der slet ikke ønskede at være selvstændig, men sådan er det jo at være fotograf – og som netop for nylig har opsagt sit deltidsjob og går all in.
  • Gør-det-selv-kvinden, der kæmper med en kronisk sygdom – og nu skal til at være TV-stjerne (og shit, hun bliver god!)
  • Social-medie-guruen, der fik modet til at springe ud som solo-selvstændig med støtte fra bl.a. heppekoret
  • Landskabsarkitekten i de alt for store støvler, som nu har fyldt støvlerne ud og overtaget en virksomhed
  • Skrædderen, der en dag kommer til at sy tøj til Dronning Mary (wait and see)

– to name a few!

Jeg vil gøre mit for, at det næste hold bliver lige så fantastisk som heppekoret – selvom det næsten kan være svært at forestille sig. Jeg har svært ved at sætte ord på hvorfor sådan en gruppe af mennesker kan blive så magisk et fællesskab. Amy Poehler har sagt det ret fint:

Find a group of people who challenge and inspire you, spend a lot of time with them, and it will change your life.

Amy Poehler

Du skal melde dig til et netværksforløb, hvis du ønsker at lade dig inspirere og lade dig udfordre.

Hvis du ønsker relationer – og ikke bare bekendtskaber.

Og hvis du tror på idéen om, at succes ikke kun handler om hvilke mål vi selv når, men i høj grad også om hvilke mål vi kan hjælpe andre til at nå, og hvad vi kan inspirere andre til at gøre.

Jeg håber vi ses!

I foråret 2018 skal jeg facilitere to forløb – dels for FREELANCERE og dels for nystartede iværksættere på START-UP. Begge hold i Aarhus. Er man enten lønmodtager eller har mere end 2 års erfaring som selvstændig, får man fornøjelsen af min partner Katja her i Aarhus, og bor man i København kan man være så heldig at møde Kirstine Fabricius.

Læs mere om forløbene og tilmeld dig her!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *