Om Ladies First

Ladies First er en katalysator for værdiskabende møder mellem kvinder, der åbner døren for hinanden.

Ladies First henvender sig til alle, der søger personlig og faglig udvikling samt meningsfulde relationer gennem værdiskabende møder.

Her interesserer vi os for arbejdsliv, samfund og relationer – og du er velkommen uanset om du er ansat, selvstændig, studerende eller noget helt andet.

Gennem netværksmøder, workshops, podcasts og foredrag motiverer og inspirerer vi til at udforske muligheder og realisere den enkeltes potentialer.

Ladies First startede i Aarhus i august 2012 og drives i dag af Louise Genefke og Nikoline Nybo.

 

Ladies First er startet i 2012 af Marie Spliid Kirkegaard, Maria Garde og Alexandra Balshøj og har siden da været i hænderne på mange andre seje kvinder med et fælles ønske om at dyrke fællesskab, solidaritet, vidensdeling og passion.

I dag står Ladies First på skuldrene af alle disse initiativer og drømme  – og vi er stolte af at kalde os Danmarks største netværk af kvinder, der inspirerer hinanden, hepper på hinanden og hjælper hinanden videre.

LADIES FIRST VÆRDISÆT

I Ladies First hyldes den flerdimensionelle og komplekse kvinde. Vi anerkender, at kvinder navigerer i mange forskellige arenaer med mange forskellige ‘hatte’ og rummer mange nuancer.

Her giver vi hinanden lov til at tage plads på mange forskellige måder.