De 10 mest læste indlæg på bloggen 2015

Der er sket virkelig meget i Ladies First i 2015! Udover at vi afholdt vores første netværksmøde i Aalborg, fik en lille Ladies First baby i Aarhus og en ny partner i København – så fik vi også ny hjemmeside i foråret, og her kommer et lille tilbageblik på de 10 mest læste blogindlæg på vores hjemmeside i året, der gik…

10. Hvad fanden er det egentlig jeg har gang i?
Interview med designer Bettina Skindstad, som er medlem af vores netværksforløb i Aarhus – om at drive en “rigtig” virksomhed og ind imellem være i tvivl:

På en enkelt dags konsulentarbejde kan jeg tjene det samme, som jeg solgte for i min webshop hele sidste måned

 

9. Velkommen til vores nye partner; Marie Olofsen
17. juni kunne vi løfte sløret for vores nye partner i København – nemlig Marie Olofsen:

Jeg er ret glad for nye udfordringer og alt der ikke har med vane at gøre, så jeg prøver at gøre ting for første gang, så ofte jeg kan.

 

8. Mit bedste kreativitetsråd
I april 2015 lancerede vi de første indlæg i en længere række under titlen “Mit bedste råd” – og netop rådene om kreativitet var blandt de mest læste:

Man behøver ikke at vende det hele på hovedet og gå helt ud af boksen, så længe man sørger for at der kommer en flig af noget nyt ind.

 

7. Sjæl og charme i fars fodspor
I november måned bragte vi et interview med Nora Lafifi, der har overtaget Café Vestergade 42 efter sin far, og nu er daglig leder af caféen i en alder af 26:

Jeg havde ikke regnet med at jeg skulle starte i så ung en alder, men jeg fik en mulighed jeg ikke kunne sige nej til, og jeg tænkte, hvorfor vente?

 

6. Vi agerer alle efter en bestemt ‘Model for Verden’
Interview med Head of Business Development i HR Manager Talent Solutions, Julie Maja Nielsen, som var en af deltagerne på det første netværksforløb i København i efteråret 2015:

For mig handler det om at tage udgangspunkt i mig som individ – et solidt og stærkt selvværd kombineret med en vilje til aktivt at handle bevidst og løsningsorienteret.

 

5. Mit bedste forhandlingsråd
Forhandling blev et tema, da Malene Rix holdt oplæg til et netværksmøde i København i efteråret – og i forlængelse af det, samlede vi nogle seje forhandlingsdamers bedste råd:

Hvis du får ’nej’ til dit krav, så ved du, at du har været ambitiøs nok, og så starter forhandlingen: ’Hvad skal der til for, at du siger ja?’.

 

4. Mit bedste jobsøgningsråd
Endnu et populært indlæg med gode råd fra seje kvinder – og denne gang om jobsøgning:

Du får ikke job på, hvad du kan, men på hvad du vil

 

3. Mit bedste PR-råd
Det mest populære indlæg i serien “Mit bedste råd” går til dette indlæg, der giver 6 gode råd fra seje damer omkring PR:

Hvad der er en god historie for dig eller den virksomhed, du arbejder for, er ikke nødvendigvis interessant for hverken en journalist eller andre udenforstående. Find derfor altid en vinkel til din pressehistorie, der peger udad i stedet for indad.

 

2. Store drømme i Aarhus’ nye YO Studios
Interview med Malene Arvin om åbningen af et helt nyt yoga-studie i Aarhus:

Man er nødt til at drømme stort og sætte barren rigtig rigtig højt, hvis man gerne vil lykkes. Og det vil jeg!

 

1. Der er ingen mellemvej. Punktum.
Interview med Anja Lovén, som havde givet os sit bedste karriereråd i Ladies First julekalender bag låge nummer 10. Anja har viet sit liv til at kæmpe for heksebørn i Nigeria:

Jeg kan godt blive frustreret. Men jeg er ikke i tvivl. Jeg ved det er det rigtige jeg gør, og det er det jeg skal gøre resten af mit liv.

 

Du kan gå på videre opdagelse i vores mange andre spændende indlæg og interviews på bloggen her, og har du en idé til hvad vores næste indlæg skal handle om, eller hvilken kvinde vi skal interviewe, er du mere end velkommen til at smide en kommentar nedenfor!

HU5A9615

Rigtig godt nytår – vi glæder os til at se, hvad 2016 vil bringe!!

// Alexandra, Marie, Frederikke og Maria

1 Comment

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *