Debat: Ny lov tvinger virksomheder til at sætte mål for antallet af kvinder i ledelsen

 

Den 1. april trådte en ny lov i kraft i Danmark. En lov, der pålægger landets 1.100 største virksomheder at, “opstille måltal for andelen (…) af det underrepræsenterede køn i bestyrelser og andre kollektive ledelsesorganer”. Det var et skridt – men i hvilken retning?

Loven har fået meget lidt mediedækning, taget i betragtning, hvor meget vi har hørt om og diskuteret konkrete kønskvoteringer i bestyrelser. Jeg hørte først om loven for to dage siden tilfældigt, hvor den vel og mærke var trådt i kraft. Loven tvinger ikke virksomheder ud i noget, der fuldstændig vender op og ned på organisationen, men den tvinger de største virksomheder til at tage aktivt stilling til deres politik og mål på området. Jeg er splittet omkring spørgsmålet:

På den ene side, er jeg generelt imod kønskvoteringer i bestyrelser, i den form som det er blevet omtalt de sidste mange måneder. Jeg synes det virker kunstigt at “holde pladser” til bestemte folk i en bestyrelse pga. et princip. Jeg kan ikke se, hvordan det kan give bedre bestyrelser og bedre konkurrenceevne blot at tilføje flere kvinder og måske sige nej til en mere kompetent mand, der måske oven i købet er mere interesseret i bestyrelsesposten. Personligt ville jeg ikke bryde mig om at få en plads i en bestyrelse eller et job, fordi jeg er født kvinde. Jeg vil have pladsen fordi jeg er skide god og fordi de tror på mig!

Jeg kender en designpsykolog, som sagde noget meget interessant den anden dag. Noget som går godt i spænd med den tanke, som jeg skriver mit speciale ud fra. (Jeg skriver om kvinder og iværksætteri og om hvilke faktorer, der påvirker, at der er færre kvindelige iværksættere end mandlige i DK). Han foreslog en løsning, der ikke handler om at lave kvoter til kvinderne i bestyrelser, men som i stedet handler om at kigge nærmere på bestyrelsesarbejdet. Kan man forestille sig, at der er få kvinder i bestyrelser, fordi bestyrelsesarbejdet simpelthen ikke tænder og tiltaler kvinder? Måske er det her vi skal ind og pille, hvis vi gerne vil have diversitet i toppen.

diversity

Det sidstnævnte leder mig over til mit andet syn på sagen: Jeg mener klart, at vi skal arbejde på at få flere kvinder ind i bestyrelser og andre ledelsesorganer. For mig handler spørgsmålet og den nye lov ikke så meget om ligestilling, for kvinder har muligheden for at kravle op af stigen i dagens Danmark, hvis de har lysten og evnerne (så er der selvfølgelig en masse spørgsmål om, hvorvidt det er sværere for kvinder, men det er en helt anden snak og den må tages en anden dag). For mig handler den nye lov mere om at få fokus på, at blandede køn på arbejdspladser, i ledelsen, ja selv til en fest, tit og ofte er meget positivt. Jeg er helt sikker på at mere variation i kønnene i bestyrelser og ledelsesorganer vil øge dynamikken, effektiviteten, innovationen og dermed også påvirke bundlinjen positivt. Som Maurice Levy (bestyrelsesformand og CEO for det multinationale selskab, Publicis) formulerer det: “When you realise the Power of Diversity, you’ll keep it as a Business Secret!”. Hun mener ikke at diversitet er et etisk eller kønspolitisk spørgsmål, men et spørgsmål om magt og bundlinje.

Kort sagt: Jeg er imod konkrete kvoter, der forbeholdes kvinder. Jeg synes vi skal kigge på om systemet egentlig er optimalt som det er nu. Måske er det bestyrelses- eller andet ledelsesarbejde/miljø, der skal rykkes ved, hvis der skal ske en udvikling. Og jeg mener klart, at vi skal arbejde på en udvikling med henblik på at få bedre virksomheder.

Måske tænker du nu, “hvis blandede køn er så godt, hvorfor har I så startet Ladies First?”. Fordi vi synes, at det er helt okay, at dele op, der hvor det giver mening. Vi er ikke foretalere for at kvinder skal holde sig for sig selv – på nogen måde. Ladies First er et fællesskab, hvor der dyrkes nogle ting, som er henvendt specifikt til kvinder og hvor der er fokus på medlemmernes behov, interesser og motiver. Det kan sammenlignes med, at magic card-klubben, S/M-klubben eller “Os der har kælerotter”-netværket også har afgrænsede emner og målgrupper. Deres medlemmer har jo (forhåbentlig) også et mere nuanceret liv ved siden af.

decisions1-640x480

Du kan læse mere om loven og synspunkter i debatindlægget Hvem fanger kvinderne først i Berlingske af Susanne Hoeck og Nina Rung-Hoch, hvor de blandt andet skriver “For øvrigt er det også bevist, at begge køn performer bedst i det blandede selskab, og at kønsbalance ofte skaber en bedre arbejdskultur.”.

Hvad synes du? Er det et skridt i den rigtige eller forkerte retning?

3 Comments

  • Hannah siger:

    Jeg synes, du har ret i, at bestyrelsesarbejde ikke nødvendigvis tænder og tiltaler kvinder, men jeg tror, det er en større udfordring at skulle ændre det. For hvem sidder tungt på ansvaret for bestyrelsesarbejdet? Det gør mændene – og hvorfor skulle de have interesse i at ændre måden, de selv arbejder på, hvis (de synes) det fungerer? Derfor tror jeg på, at det er godt, når der bliver taget beslutninger ”ovenfra”, der kan skabe nogle generelle retningslinjer, der måske kan ændre i måden bestyrelsesarbejdet foregår på. Men om denne nye lov er det rigtige tiltag, ved jeg ikke.

  • Alexandra siger:

    Ja det har du ret i. Det ville være sindsygt svært at ændre måden bestyrelsesarbejde foregår på. Måske kan det ikke lade sig gøre. Men måske kunne man forestille sig at kvinder, der ejer virksomheder, der skal have en bestyrelse, kunne gå mere ind i, hvordan bestyrelsesarbejdet i deres virksomhed foregår. Det kunne være et interessant projekt at arbejde med, hvordan bestyrelsesarbejde så skulle være…og om det overhovedet ville gøre en forskel.

  • Stepimaks siger:

    Propecia Igual Generic Levitra Online Uk [url=http://cpsmeds.com]cialis generic[/url] Levitra 20 Mg Precio En Espana Achat De Valium Pas Cher

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *