Efterårskonkurrence: Vind bogen
‘Ambitiøse mødre’

Efteråret har for alvor meldt sig, og det er tid til endnu en lille konkurrence på bloggen. Denne gang udlodder vi 2 eksemplarer af bogen “Ambitiøse Mødre“, der er skrevet af Lisbeth Odgaard Madsen fra Potential Co., der arbejder med kønsdiversitet og vækstpotentiale i spændingsfeltet mellem forretning, kultur og køn.

I bogen tager Lisbeth mange kvinders udfordring nr. 1 under kærlig behandling: At få familieliv og arbejdsliv til at spille sammen. Tidsøkonomisk. Praktisk. Og ikke mindst følelsesmæssigt. Et tema, der bl.a. også er på dagsordenen i vores nystartede barselsnetværk i hhv. Aarhus og København, hvor 10 mødre mødes til en mødregruppe, der ikke handler om baby, men om det at blive mor – med alle de ambitioner, bekymringer, frustrationer og drømme, der følger med i forhold til karriere og arbejdsliv.

Gennem uddrag af den nyeste forskning, interviews med eksperter og meningsdannere og mor-beretninger fra mødre “i felten” dykker Lisbeth ned i årsagerne til mødrenes udfordringer. Bogen hjælper kort sagt moderne kvinder til at omfavne begge roller som ambitiøs, selvstændig kvinde og omsorgsfuld mor på den facon, der nu engang passer til den enkelte –  uden nødvendigvis at skulle vælge den ene frem for den anden.

Jeg er selv en ambitiøs kvinde, der fik et brat wake-up-call, da jeg blev mor. Jeg oplevede på egen krop hvor svært det er at få praktik, forventninger og følelser til at gå op i en højere enhed, når man, uden at opdage det, indleder transformationen fra ”selvstændig kvinde og medarbejder” til ”mor, (selvstændig) kvinde og medarbejder”.

Lisbeth Odgaard Madsen

Sådan deltager du i konkurrencen
Vi udlodder 2 eksemplarer af Lisbeths bog, og det eneste du skal gøre for at deltage, er at dele med os i kommentarfeltet nedenfor, hvad ordet “ambitiøs” betyder for dig som mor (enten nuværende eller som kommende (planlagt eller fremtidig) mor).

Vi trækker to vindere mandag 10. oktober kl. 12.00, og vinderne får direkte besked – og en bog i postkassen inden længe!

Psst! Er du nysgerrig på vores barselsforløb, så åbner der et nyt forløb i Aarhus 7. november, hvor vi stadig har 2 ledige pladser! Læs mere her!

14 Comments

  • Parnuna Egede siger:

    Hmm ja, hvad betyder “ambitiøs” for mig, efter at jeg er blevet mor? For det føles som om graden af det har ændret sig. Både fordi min baby lægger beslag på en vis portion af min tid og energi og følelser – men også fordi mine prioriteter har ændret sig efter at jeg blev mor! Indenfor de første 3 år af barnets levetid regner jeg med at være i en slags undtagelsestilstand, hvorefter det gradvist skulle blive lettere. Og efterhånden vokser mine skuldres styrke efterhånden som de vænner sig til de nye byrder og nye rutiner. Det ambitiøse kommer derfor til at handle om, at samle sit fokus og sin energi på måske færre mål, og at planlægge mere gradvist og med meget længere tidsperspektiv end før jeg blev mor. Samt at vedligeholde tanken om de langsigtede mål, så drømmene ikke forsvinder helt under hverdagens trummerum. For mig vil det være ambitiøst at arbejde hen mod mine mål, samtidigt med at vedligeholde en balance mellem arbejde og familieliv.

  • Elisabeth Heimdal Wærsted siger:

    At gøre en forskel.

  • Christine Ilsøe siger:

    Jeg er endnu ikke mor, men tankerne om, hvordan jeg klarer rollen kombineret med en karriere, jeg er tilfreds med, fylder meget for mig. Jeg nægter at “stemple ud”, når jeg går på barsel og/eller lever en hverdag med små børn, som kræver og forventninger min opmærksomhed. Omvendt skal mine egne ambitioner jo ikke gå ud over mine (fremtidige) børn. Jeg håber, at man/jeg kan begge dele – over jeg vil derfor med glæde suge til mig af gode råd til rollen “målrettet mor” 🙂

  • At have mål, drømme og tanker om ting man gerne vil opnå

  • Lise Haaning siger:

    Ordet “ambitiøs” betyder for mig som mor ikke noget anderledes end hvis ikke, jeg havde været mor endnu. Jeg har en lille krudtugleknægt på snart 1,5 og en lillebror i maven til levering i midten af december, og de betyder uden tvivl utrolig meget. Punktum. Ambitionerne er sådan set de samme, men tempoet er selvfølgelig knap så højt, for familietid er ikke til arbejde, og sådan er dét. Det er dejligt at få fornyet energi med “tvungne” pauser, for ellers kunne man jo arbejde hele tiden. De sørger for, at man ikke går kold i at jagte høje ambitioner hele tiden.

  • Line siger:

    At ville det bedste i livet for mine børn, min mand, mig selv og min karriere. At turde vælge fra og til og acceptere, at jeg ikke kan nå alting hverken som mor, kæreste eller kvinde. At være ambitiøs klinger også af fordybelse, store linjer og langsigtede mål. Det handler om at være til stede, både når jeg tegner med min datter, og når jeg levere en større præsentation på jobbet. Jeg tror det er sundt at have ambitioner, men mest når vi ikke slår os selv hoved med alt det, som vi vælger fra. Jeg forsøger hver dag. Nogle dage når jeg i mål, andre dage halter jeg afsted? God aften?❤️

  • Eva Skovbjerg siger:

    Ordet ambitiøs forbinder jeg med at ville gøre sit bedste og sætte barren højt. Det har i princippet ikke ændret sig siden jeg blev mor – men jeg har nok ændret min egen tilgang til at være ambitiøs – på godt og ondt.
    Der er nogle ting, jeg har måttet sætte ambitionerne lidt ned på, såsom fritidsaktiviteter og frivilligt arbejde. Til gengæld føler jeg mig mere ambitiøs i forhold til mit arbejde, fordi jeg prioriterer den del af min tid, der ikke går til min guldklump, benhårdt på ting jeg får noget ud af. Resten skæres fra.
    Sådan er det lige nu for mig at være ambitiøs – og mor.

  • Mette Johansen siger:

    At være ambitiøs mor betyder for mig, at man hverdag er den bedste udgave af sig selv, hvor man vælger at bruge sin energi på de vigtige ting der får hverdagen til at fungere for en selv og sine børn.

  • Line Kirkegaard siger:

    At være ambitiøs er for mig er at holde fast i et spændende arbejde, udvikle mig indenfor mit fagområde, yde mit bedste, samtidig med at være nærværende mor.

  • Mette Pedersen siger:

    At være ambitiøs for mig er som mor – for min nu 5,5 mdr søn – at dække egne behov, så jeg har energi til at dække min søns behov. Selvfølgelig forstået sådan at dette sker uden at svigte min søn. Fx, jeg sover, så jeg er nærværende i den vågne tid, jeg drikker vand, så jeg prod. mælk osv. Meget basalt, men oplever på egen krop hvor svært det har været og hvor meget det giver næring at gøre i praksis. Arbejdsmæssigt betyder ambitiøs at jeg skaber et arbejdsliv, der matcher mine værdier; ro, glæde, frihed, sparring, balance.

  • Camilla Risager siger:

    For mig er ‘ambitiøs’ betegnelsen, der dækker over mit ønske om at kunne balancere karrieren og familielivet fuldstændigt, så både jeg selv og min familie trives i det.

  • Ladies First siger:

    Stort tillykke til Christine Ilsøe og Lise Haaning! I har modtaget en mail fra mig, og skulle gerne modtage en bog med posten inden længe 🙂
    Tak til jer alle for at deltage i konkurrencen!!

  • Rebagem siger:

    Comprar Cialis Generico En Madrid cialis 5 mg Cheap Celebrex Prescription On sale discount isotretinoin tablets online visa accepted Get Bentyl Usa No Prior Script

  • Rebagem siger:

    Finasteride Propecia tadalafil cialis from india Viagra Sans Ordonnance Prix Generic 5mg Cialis Viagra Pills Phramacy

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *