Et opgør med den “perfekte mor”

Der er mange spændende debatter og tråde i vores Facebook-grupper, men engang imellem rammer et medlem noget, der giver overraskende stor genklang. 10. juni skrev Tanja Graabæk et opslag i Ladies First X Aarhus, som fik 86 likes og en hel del kommentarer med på vejen. Opslaget handler om nogle af fordomme, Tanja møder i sin hverdag, fordi hun har valgt at være enlig mor til to og samtidig er direktør for sin egen virksomhed.

Jeg valgte at dele min frustration med Ladies First, fordi det er et netværk at karrierekvinder og fordi jeg tænkte, at jeg ikke kunne være den eneste, der oplevede at blive mødt med fordomme. Jeg vil gerne gøre op med tanken om, at moderskab og karriere er gensidigt udelukkende.

Navn: Tanja Graabæk
Alder: 43 år
Uddannelsesbaggrund: Cand.jur. fra Aarhus Universitet + HD(O), Økonomi & ledelse fra Copenhagen Business School
Beskæftigelse: Direktør i Hvert 3. barn, der yder juridisk og psykologisk rådgivning til skilsmisseramte og opbrudte familier

Hvad var baggrunden for dit opslag på Ladies First gruppen?
Jeg er medejer af og dirketør for en rådgivningsvirksomhed og enlig mor til Alba på 3 år og Noah på 7 år.

Jeg støder ofte på fordomme omkring min evne til at balancere moderskab og karriere – ikke mindst fordi jeg valgte at blive insemineret med mine børn og jeg derfor er mor på ”fuld tid”. Jeg bliver hver gang overrasket over den sort-hvide virkelighedsopfattelse, der ligger bag disse fordomme – ikke mindst fordi jeg lever et dejligt liv fuld af nuancer.

Ja, min karriere kommer med en pris, men jeg vælger langt hen af vejen selv, hvad den pris skal være. Det ér muligt både at være en stærk og selvstændig kvinde, der brænder for sit arbejde, og samtidig være en kærlig mor, der elsker og prioriterer sine børn.

Man skal ikke underkende, at det at være selvstændig giver nogen rammer, der tilgodeser mine børn på en måde, som jeg ikke ville kunne have opnået som lønmodtager. Da jeg var lønmodtager, havde jeg kun min søn. At jeg dengang skulle klemme en fuld arbejdsdag ind med transport til og fra arbejde, betød groft sagt for ham, at han havde en børnehavedag fra kl. 7 til 17. Som selvstændig har mine børn og jeg en rolig morgen, fordi min søns skolestart er vores eneste deadline. Hvis børnene har behov for at blive hentet tidligere, at have en fridag eller gerne vil have en legeaftale, så kan jeg som selvstændig næsten altid tilgodese det, fordi jeg selv styrer min egen kalender. Der er ingen tvivl om, at min arbejdsuge i dag indeholder mange flere arbejdstimer, end den gjorde, da jeg var lønmodtager, men jeg møder i langt højere grad mine børns behov end jeg havde mulighed for, da jeg var ansat. At det så indebærer, at jeg ”padler som en i h…” når de sover om aftenen, er en anden sag. Det mærker mine børn ikke noget til.

Det virker som om mange kvinder (for det er typisk kvinder, der udfordrer mig) har et billede af, hvordan en ”rigtig mor” skal være – et billede, jeg finder svært foreneligt med den moderne verden, vi lever i. Hver gang jeg bliver mødt med fordomme om et godt moderskab, tænker jeg, at vi kvinder i høj grad selv bidrager til at sparke ligestillingen bagud. Det er simpelthen så ærgerligt.

Når det kommer til moderskab, er vi kvinder vores egne værste fjender. Vi vil gerne fremstå som nutidige – berettigede til en karriere som professionel – men mange kvinder er stadig låst fast i en forældet ide om det perfekte moderskab.

Jeg valgte at dele min frustration med Ladies First netværket, fordi det er et netværk at karrierekvinder og fordi jeg tænkte, at jeg ikke kunne være den eneste, der oplevede at blive mødt med fordomme. Jeg vil gerne gøre op med tanken om, at moderskab og karriere er gensidigt udelukkende. Vi kan som kvinder sagtens være gode mødre og samtidig dyrke en karriere som selvstændige – og hvor bedre at afprøve om der er grobund for et fælles ”oprør” end ved at starte i en andedam, hvor jeg håbede på, at nogen ligesindede svømmede.

Hvilken respons fik du på dit opslag?
Jeg har fået utrolig mange – og positive – reaktioner på opslaget. Det i langt højere grad end jeg havde turdet håbe på. Jeg havde forventet at få meget ris, fordi jeg er inde og udfordre kernen i vores køns selvbillede: moderskab (tag bare hvordan kvinder, der har valgt ikke at få børn, ofte bliver mødt – som om deres personlige valg krænker vores køn som helhed). Særligt én varmede, fordi den viser, at der er håb for os kvinder endnu:

Det der, det er simpelthen det sejeste jeg nogensinde har læst!

De mange reaktioner på opslaget understregede dog for mig, at tiden nu er moden til et opgør med det stereotypiske billede af den ”perfekte mor”.

Hvordan mærker du de fordomme, du beskriver i opslaget, omkring balancen mellem at være enlig mor og selvstændig karrierekvinde?
Oftest sker det ved sociale sammenkomster, hvor der er kommet lige tilpas meget indenbords til, at mennesker tør stille de spørgsmål, de normalt ville være for høflige til at spørge. Jeg oplever ofte, at jeg skal forsvare mine valg, som om det at være lønmodtager er fuldt foreneligt med at være en god mor, mens det at være selvstændig ikke er det. Samtidig bliver jeg i nogen tilfælde talt lidt ned til, som om min valg grundlæggende handler om, at jeg er for dum til at forstå, at det skader mine børn – ikke mindst fordi jeg samtidig er enlig mor.

Jeg kan ikke se nogen børnepsykologiske argumenter, der understøtter, at det arketypiske moderbillede skulle være bedre for mine børn end det liv, jeg tilbyder dem.

Hvorfor tror du at opslaget fik så stor opmærksomhed, som det gjorde?
Jeg må indrømme, at jeg selv var overrasket over den store opmærksomhed, opslaget fik. Jeg tror opmærksomheden blev så stor, fordi den rammer ned i noget sårbart for vores køn. Jeg tror samtidig, at mange kvinder i dag har valgt at leve et liv, hvor de dagligt udfordrer det stereotype billede. Det understreger for mig, at vi er en store gruppe kvinder, der kan og vil selv – og ikke mindst at det er på tide, at vi gør op med det forældede syn på moderskab.

Kan du trække på “moren” i dit selvstændige liv og omvendt?
I Hvert 3. barn yder vi juridisk og psykologisk forældrerådgivning til skilsmisseramte og opbrudte familier. Mit arbejdsliv består med andre ord i at hjælpe forældre, der er uenige om deres børn – enten med at finde en aftale sammen, eller ved at hjælpe, hvis der kommer en sag i Statsforvaltningen. At være mor er en væsentlig del af at være god til mit arbejde. Hvis jeg skal hjælpe forældre, skal jeg kunne forstå den følelsesmæssige situation, de står i, og det bidrager mit moderskab i høj grad med. Samtidig giver de børnepsykologiske aspekter af mit arbejde mig redskaber, jeg kan bruge i mit eget liv som mor, og man skal ikke underkende, at selve arbejdet giver mig en fleksibilitet, der har stor betydning for min evne til at møde mine børns behov.

Hvad er dit bedste råd?

Tro på dine egne evner og muligheder. Ingen andre går i dine eller dine børns sko.

Selv om andre mennesker har en mening, så er det din virkelighed – ikke deres.

1 Comment

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *