NETVÆRKSFORLØB

Professionelt og fortroligt netværk med ligesindede

Ladies First Netværksforløb er ekslusive netværksgrupper, som har til formål at skabe værdi for kvinder gennem faciliteret sparring og tætte, professionelle relationer med ligesindede.

Vi udbyder i foråret 2019 netværksforløb i Aarhus og er i fuld gang med at finde gode muligheder i København til efteråret 2019.

Grupperne sammensættes af 10-16 kvinder, og et forløb består af fem faciliterede netværksmøder af tre timers varighed.

Alle forløb og møder faciliteres af erfarne netværksfacilitatorer og partnere i netværket, der vil sørge for at skabe gode rammer for konstruktiv sparring, netværk og opbygning af stærke, professionelle relationer.

Forløbet er for dig, som:
– Er leder eller drømmer om det
– Har lyst til at udvide og udvikle dit netværk
– Savner inspiration og indspark til ledelsesopgaven

Pris: 3.995,- (eks. moms)

Forløbet er for dig, som:
– Driver selvstændig virksomhed som primær beskæftigelse og indtægt
– Har mere end to års erfaring som selvstændig
– Ønsker inspiration og indspark til drift og udvikling af din virksomhed

Pris: 3.995,- (eks. moms)

Forløbet er for dig, som:
– Er nystartet iværksætter eller på vej til at tage springet
– Ønsker nye, stærke relationer til ligesindede med samme drive
– Har lyst til at udvikle dit netværk, dig selv og din business

Pris: 2.995,- (eks. moms)

Forløbet er for dig, som:
– Er klar til en forandring i dit arbejdsliv
– Ønsker at udvide dit professionelle netværk
– Søger inspiration til hvordan du kan skabe den forandring du ønsker

Pris: 2.995,- (eks. moms)

DET SIGER TIDLIGERE DELTAGERE

Det bedste jeg har taget med mig fra flere netværks-forløb hos Ladies First er; mod, sparring med ligesindede og et stærkt, bredt netværk med fokus på selvstændig virksomhed. Wauw, det virker!

Thora Knudsen
Selvstændig fotograf v. Thora Fotografi og tidl. deltager på bl.a. START-UP

Jeg har fået det bedste heppekor af 8 fantastiske iværksætter-kvinder, jeg ikke vil bytte for noget i verden. Det er sådan set deres skyld at jeg er selvstændig nu, og jeg elsker det! De gjorde at jeg turde tro på det, og turde tænke at jeg er god nok og har en masse at byde ind med.

Ida Christine Andersen
Selvstændig Digital Marketing Consultant v. SpreadYourWord og tidl. deltager på flere forløb

Mit netværksforløb hos Ladies First har været en investering i min karriere. Det har været tankevækkende, lærerigt og jeg er både blevet udfordret og opfordret til foretagsomhed. Jeg kan anbefale det til alle, som har lyst til at få et stærkt karriere-netværk af seje kvinder, der støtter, når de svære beslutninger skal træffes og hepper, når det går godt.

Thit Schioldan Lund
Kommunikationskonsulent & Blogger og tidl. deltager på ANSAT

Det er vidunderligt at kunne samles med en flok kvinder og en facilitator, hvor man virkelig kan mærke, at alle ønsker hinanden det bedste. Her bliver man ikke stemplet, men får blot en masse kærlige inputs. Jeg har fået mit eget personlige heppekor, og det føles ret fantastisk.

Stine Ratchke Jørgensen
Kreativ Projektleder og tidl. deltager på ANSAT

Jeg har været med på flere af Ladies Firsts netværksforløb, og vil anbefale enhver der har brug for sparring omkring karriere og arbejdsliv at melde sig på. Det er ret fedt, hvordan de nu udbyder forskellige hold, så man kommer på hold med ligesindede, som forstår den situation man er i.

Bettina Skindstad Ebert
Stifter af Finurligheder og tidl. deltager på bl.a. SELVSTÆNDIG

FAQ

Hvad koster det?

Se under hvert enkelt forløb, da prisen varierer.

Hvad hvis min arbejds-situation ændrer sig?

Alt kan ske. Uanset hvad, så kan du altid kontakte din facilitator eller hello@ladiesfirst.dk og få en snak om, hvorvidt du ønsker at flytte hold eller evt. udskyde din tilmelding til næste sæson.

Hvad er et online univers?

Vores online univers er en samling af videoer som vi har fået lavet til dig, med inspiration til dit arbejdsliv – uanset om du er lønmodtager eller selvstændig.

Videoerne handler om alt fra lønforhandling og salg til forretningsmodeller og mindfulness, og afhængigt at forløbet, vil din facilitator inddrage nogle af videoerne undervejs på dit forløb som supplement til netværksmøderne.

Jeg kan ikke komme til alle møderne - kan jeg stadig få noget ud af forløbet?

Det kan du helt bestemt.

Uanset hvor god tid vi sætter datoerne i kalenderen, kan der altid opstå noget andet. Vigtige kundemøder, sygdom eller noget helt tredje. Selvfølgelig anbefaler vi at man prioriterer møderne højt, men vi kan garantere dig for, at du ikke er den eneste, der kommer til at gå glip af en mødegang eller to – og du kan sagtens kompensere for det, ved at mødes med de andre fra gruppen mellem møderne.

Faktisk foregår den aller vigtigste del af relationsopbygningen ikke på selve mødet, men imellem, og derfor opfordrer vi også folk til at mødes i mindre grupper til sparring og netværk, for at sikre endnu mere værdi af forløbet.

Hvad er aldersgrænsen?

Vi har ingen aldersgrænser eller strenge krav. Vi har alle forskellige erfaringer at byde ind med, og ingen ved alt. Alle ved noget, og til sammen i sådan en gruppe ved vi ekstremt meget, og kan helt sikkert hjælpe hinanden videre, hvis alle blot er indstillede på at gøre netop det.

Hvad dækker prisen over?

Du får:

  • Fem faciliterede netværksmøder
  • Introduktion til relevante faglige værktøjer
  • Kaffe/the og snacks. Fuld forplejning ved to af forløbene (enten morgenmad, frokost eller aftensmad, afhængigt af tidspunktet)
  • Adgang til en lukket gruppe med dit nye netværk på Facebook
  • Adgang til online univers med masser af video-inspiration til dit arbejdsliv
  • Et års PREMIUM medlemskab af Ladies First (værdi 125 kr.)
  • Masser af andre gode rabatter og tilbud via dit PREMIUM medlemskab
  • Et fantastisk netværksfællesskab, der kan leve videre efter de fem møder

Hvad kan jeg forvente at få ud af et netværksforløb?

Svaret er simpelt, men alligevel lidt kompliceret: Ingen ved det, før de har prøvet det, og alle forløb er forskellige.

Nogen møder deres nye business soulmate, netværker og får ny energi. Andre fordyber sig i en faglig udfordring og får sparring og inputs. Nogen bruger forløbet til personlig udvikling og går fra forløbet med fornyet indsigt.

Fælles for alle deltagerne på vores netværksforløb er, at de får lige så meget som de giver. Så for at få mest muligt ud af forløbet, er du også nødt til at give dig hen til det. Lære de andre at kende og kaste dig ud i sparrings-øvelser og relationer, som måske ikke ved første øjekast er der du får den næste opgave, en ny medarbejder eller en ny kunde.

Værdien i vores netværksforløb findes i de mennesker du møder og den energi der opstår ud af fællesskabet og det, som de enkelte bringer med sig ind i rummet.

Jeg har flere spørgsmål - hvem kan jeg kontakte?

Du kan enten kontakte den facilitator, der står som ansvarlig for det forløb, du er interesseret i – eller du kan kontakte hello@ladiesfirst.dk, så skal vi nok sørge for at du får svar.

Vi glæder os til at høre fra dig.