Fra 0 til 100:
Sådan lavede vi en bog

Ved udgangen af 2016 trådte medstifter af Ladies First, Alexandra Balshøj, ud af netværket for at give plads til nye kræfter – men også for at give plads hos sig selv til et andet projekt. Nemlig en helt særlig bog. 2,5 år efter opstarten af projektet er bogen nu på gaden, de to forfattere har bl.a. været en tur i Go’ Morgen Danmark. Og imens vi i Ladies First hepper fra sidelinjen, har Alexandra forfattet et lille indlæg om processen og med lidt gode råd til dig, der måske også har en bog i maven.

Indlægget er et gæsteindlæg skrevet af Alexandra Balshøj, medstifter af Ladies First
& medskaber af bogen “Fra 0-100 – 202 fortællinger om menneskeliv og drømme”

Den 20. april 2018 var en ganske særlig dag for mig. Der udkom nemlig dén bog, som jeg og min makker Maria Refsgaard havde arbejdet på i 2,5 år; ’Fra 0 til 100 – 202 fortællinger om menneskeliv og drømme’.

Tiden omkring udgivelsesdagen var en følelsesmæssig rutsjebanetur. Vi skiftede mellem at være spændte, euforiske, bekymrede, glade, melankolske, nervøse og lettede. Det var kulminationen på en lang og omfattende proces, hvor vi havde trukket godt på både på vores netværk og vors energireserver, og hvor aftener, weekender og ferier var taget i brug for at komme i mål. Desuden var det en ”første gang” for os begge.

Generelt er jeg tilhænger af Pippi Langstrømpes ordsprog ”Det har jeg aldrig gjort før, så det klarer jeg helt sikkert.” Og dét var også den gennemgående mentalitet i projektet. Undervejs fik vi dog også hilst på vores ”indre børn” – som vi godt kan afsløre er lidt mindre fremme i skoene end Pippi.

Det har været en yderst givende og lærerig proces!

Jeg har hørt mange sige, at de godt kunne tænke sig at skrive en bog en dag, og i løbet af vores bogprojekt har vi fået mange spørgsmål omkring, hvordan vi startede, hvordan vi fik kontakt til et forlag, og hvordan vi har kunne holde gejsten over SÅ lang tid. Og det er netop svar på sådanne spørgsmål, jeg gerne vil dele her. Måske kan du bruge vores erfaringer til noget, hvis du selv vil skrive en bog – eller skal i gang med noget andet, som du ikke lige har prøvet før.

Hvordan fik I idéen til ’Fra 0 til 100’?
En efterårsaften i 2015 sad Maria og jeg og drak portvin og snakkede, som veninder nu gør. Jeg var lige fyldt 30 år, og det gav anledning til en snak omkring, hvor vi begge havde regnet med at være i vores liv på det tidspunkt. Undervejs fandt vi ud af, at der er noget interessant i, hvordan man oplever andres og sin egen alder på, på forskellige tidspunkter. Og hvordan forventninger og drømme kan ændre sig med tiden.

Snakken om ’alder’ fik mig til at tænke på en interessant snak, som jeg havde haft kort tid forinden med mine forældre og min farmor omkring, om de ville lave noget om i deres liv, hvis de fik chancen. Det kom der tre meget forskellige svar ud af, og Maria og jeg diskuterede, hvad grunden til det kunne være. Var det på grund af forskellige personligheder? Generationsforskelle? Eller var det simpelthen fordi, at tiden og dermed alderen ændrer ens tilgang til livet?

Vi sad altså lige pludselig en masse nysgerrighed og åbne spørgsmål, og det blev blandet med lysten til at lave et kreativt projekt sammen. Resultatet var idéen om at tage portrætbilleder og interviewe 101 kvinder og 101 mænd fra 0 til 100 år omkring deres liv og drømme.

Hvordan kom I i gang med projektet?
Både Maria og jeg er handlingsorienterede mennesker, og vi havde begge erfaring med at starte projekter op – for eksempel har jeg været med til at starte Ladies First tilbage i 2012. Derfor var der heller ikke langt fra idé til handling. Vi supplerer desuden hinanden godt fagligt. Maria er grafisk designer og selvlært fotograf, og jeg har et veludviklet projektledergen, kan jonglere med ord og har interviewerfaring.

Det første vi gjorde, var at snakke igennem hvad det ville kræve at komme i mål, og hvad de første skridt var. Ét af dem var at finde ud af, hvordan vi kunne tage 202 portrætbilleder på forskellige tidspunkter og på forskellige steder, og samtidig få dem til at have nogenlunde samme udtryk. Løsningen blev et stykke stof, som kunne holdes op bag ved som baggrund (og en relativt stor tiltro til Photoshop).

Herefter oprettede vi en Dropbox-mappe med to dokumenter med plads til interviewdato, navn og kontaktoplysninger på hhv. 101 kvinder fra 0 til 100 år og 101 mænd fra 0 til 100 år. Og så fandt vi den første interviewperson: Vores fælles veninde: Katrine på dengang 27 år.

Hvordan fandt I jeres interviewpersoner?
De første interviewpersoner fandt vi i vores nære netværk. Blandt andet for at teste interview- og fotoformatet i trygge rammer og have mulighed for at justere inden vi begyndte at bruges fremmede menneskers tid. Herefter fortsatte vi med at finde interviewpersoner igennem vores netværks netværk, og det bredte sig længere og længere ud, i takt med at vi fik flere følgere på sociale medier.

Jo flere mennesker vi interviewede, jo sværere blev det at finde folk i de aldre, vi manglede. Heldigvis var folk utrolig hjælpsomme, og vi havde stor succes med at spørge direkte ud på Facebook og Instagram, om der var nogen, der for eksempel kendte en mand på 35 eller en kvinde på 94.

Sociale medier og et godt netværk var guld værd i forhold til at lægge det aldersmæssige puslespil!

Hvordan fik I kontakt til et forlag?
Til at starte med var planen, at vi ville udgive bogen selv. Både for at bevare kontrollen og idéen som den var, men også fordi at projektet for os ikke handlede om at lave en bestseller eller tjene en masse penge. Vi havde ikke lyst til at bruge en masse tid på at sende pitches til forlag eller kulturelle puljer.

Vi havde lyst til at søge svar på vores spørgsmål og til at lave et kreativt og meningsfuldt projekt sammen – også selvom det betød at bogen kun ville blive trykt i 20 eller 100 eksemplarer, fordi vi ikke havde råd til flere, og der ikke dukkede nogen op, der ville investere i at få bogen trykt. Målet var processen og at stå med resultatet i hånden til sidst.

Vi endte dog alligevel med at udgive bogen igennem FADL’s Forlag. Kontakten dertil blev skabt igennem en af vores interviewpersoner, Emma, som selv har udgivet flere bøger, og som fortalte FADL’s direktør Rikke Sommer om vores projekt. Efterfølgende sendte Rikke os en mail og inviterede os til en kop kaffe på deres kontor i København.

Da vi var på vej til mødet, bekræftede vi hinanden i, at det bedste nok stadig var at udgive bogen selv. Men da vi kom ud fra mødet halvanden time senere, havde piben fået lidt en anden lyd. Meldingen fra Rikke var, at de gerne ville udgive vores bog, og at nu var det os, der skulle gå hjem og tænke os om.

Til mødet blev vi opmærksomme på fordelene ved at udgive bogen igennem et forlag – før havde vi primært haft øje for ulemperne. Eksempelvis var det en fordel, at vi ikke selv skulle stå for tryk, salg og distribution. Desuden ville forlaget stå for udsending af pressemeddelelse og kontakt til medier. På den måde ville vi stadig kunne bidrage og supplere i forhold til PR og markedsføring, men det ville ikke udelukkende være vores ansvar. Det så vi som en fordel, blandt andet fordi det jo var svært for os at forudse, hvor vi ville være i vores liv, og hvor meget tid vi ville have, når vi nåede til udgivelsen.

En ulempe ved at udgive bogen igennem et forlag var selvfølgelig, at de ville tage en stor del af indtjeningen, men som sagt var formålet med projektet ikke at blive (økonomisk) rige på det. En anden ulempe var, at det lige pludselig ikke kun var os, der kunne bestemme, men Rikke lovede os, at konceptet ikke ville blive lavet om, og at vi ville kunne fortsætte processen uden den store indblanding fra forlaget – udover at de nok ville have en mening om, hvordan forsiden skulle se ud.

Alt i alt oversteg fordelene ulemperne, og et par dage senere takkede vi ja til at indgå et samarbejde. Selvfølgelig med lidt efterfølgende forhandling i forhold til procenter og deadlines.

Hvordan bevarede I motivationen igennem 2,5 år?
Fordi det var et projekt ved siden af vores fuldtidsbeskæftigelse, lovede vi hinanden fra starten, at det skulle være sjovt og give mening. Det skulle være en hobby, ikke et arbejde.

Hvis det på et tidspunkt ikke var sjovt, ville det være et tegn på, at vi skulle gøre det på en anden måde. Det betød blandt andet, at vi et par gange tog nogle ugers pause, og at vi generelt huskede at fokusere på alle gaverne i projektet fremfor at se det som en pligt. Vi havde jo selv valgt det – og af en grund.

Gik det udover jeres venskab?
Ja, men på en positiv måde. De mange timer, som vi har tilbragt sammen på køreture rundt omkring i landet og til interviews og arbejdsmøder, har gjort, at vi nu kender hinanden på en hel anden og dybere måde end før.

Der er sket meget i begge vores liv undervejs, og når man arbejder sammen om et projekt samtidig med at livet udvikler sig ved siden af, så kan det ikke undgås, at det også har indvirkning på projektet. For eksempel når den ene part går fra en kæreste, bliver forelsket, bliver presset på arbejdet eller bare ønsker at prioritere anderledes. Sådanne situationer kan medføre, at den ene har mere energi til projektet i en periode. Det kan være svært, men det kan også være en styrke, hvis man sørger for at give hinanden plads og skiftes lidt til at være den, der har mest energi og driver projektet fremad.

Det er vigtigt at give den anden lov til ikke at være super energisk hele tiden, men det er også vigtigt, at der er balance i det, så begge parter bliver ladet op og bliver ved med at være motiverede.

Hvad så nu, hvor bogen er udgivet?

Nu skal den ud og sælges og læses.

Vores første store målepæl i projektet i var, da vi kom halvvejs med de 202 interviews, herefter var det afleveringen af manuskriptet den 1. december 2017, og så var det udgivelsen den 20. april 2018, som blev fejret med en stor reception dagen efter.

Vi er trådt ind i en helt ny fase i projektet, som er speciel idet, at den ikke har en deadline eller et klimaks. Nu handler det om at sælge 1. oplag og forhåbentlig få bogen trykt i 2. oplag.

Det er en ny energi og motivation, vi sammen skal finde frem. Og igen er vi heldigvis enige om, at det skal være sjovt, og at det skal give mening – ellers gør vi det forkert.

– Og mon ikke vi nok skal klare den her fase også, nu hvor det at sælge en bog heller ikke er noget, vi har gjort før?

______________

Hvis du har lyst til at læse mere om ’Fra 0 til 100’ så tag et kig på www.fra0-100.dk , facebook.com/franultilhundrede eller Instagram @franultilhundrede.

Har du andre spørgsmål til vores bogprojekt, er du velkommen til at skrive til os på kontakt@fra0-100.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *