Jo mere jeg giver, desto mere får jeg igen

Kirstine Fabricius er en erfaren underviser og facilitator (og forfatter), og til efteråret får vores netværksdeltagere i København fornøjelsen af hende, når hun skal skabe rammerne omkring netværk, udvikling og skabelsen af nye relationer. Her giver hun et lille indblik i sine tanker omkring netværk, facilitering og efterårets forløb…

Jeg har undervist og faciliteret gennem de sidste 10 år og det jeg især elsker ved at facilitere processer, forløb og netværk er, at intet er hugget i sten og alle kommer med hver deres erfaringer, vinkler og pointer.

Hvad er din baggrund for at facilitere netværksforløbet?
Jeg er selvstændig med mit lille firma ’Styrk dig’, hvor jeg bl.a. har faciliteret personaledage og videreuddannelse af lærere. Derudover er jeg facilitator for Cevea og Deltagere Danmark, hvor jeg har faciliteret uddannelsesforløb for bl.a. sygeplejersker, lærere, studerende og tillidsvalgte kvinder.

Jeg har undervist og faciliteret gennem de sidste 10 år og det jeg især elsker ved at facilitere processer, forløb og netværk er, at intet er hugget i sten og alle kommer med hver deres erfaringer, vinkler og pointer. Og når noget går op for folk – det er her det bliver rigtig spændende og interessant at være facilitator.

Hvad betyder netværk for dig?

For mig er netværk det der gør, at jeg tør kaste mig ud i nye ting. Jeg ved at der altid er en eller anden der kan bruge min idé, hjælpe mig med en udfordring, give sparring eller skaffe mig en kontakt.

For mig er det et ’værk af net’ og jo mere jeg giver, desto mere får jeg igen. Det er som en relation, og netværk er noget, der skal plejes.

Hvilke forventninger har du til de kommende forløb?
Jeg skal facilitere både netværksforløbet for iværksættere og netværksforløbet for ansatte i København i efteråret. Jeg glæder mig til, at møde en masse spændende kvinder, der med hver deres livs- og karrierehistorie, kan dele viden, erfaring og idéer. Jeg forventer at vi alle undervejs i forløbet bliver klogere.

Jeg håber at deltagerne på netværksforløbet, undervejs og især bagefter, kan skabe muligheder for hinanden, måske samskabe og fortsat bidrage til at udvikle hinandens netværk.

 

Vi åbner netværksforløb i både København, Aarhus, Aalborg og Viborg i efteråret – du kan læse mere og finde det helt rette forløb for dig lige her!

2 Comments

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *