Kunsten at finde sin Lady Coolness

Den 28. august summede Henning Larsen Architects 5. sal af forventning på Ladies First Meet #15. Med udsigten til det spændende foredrag ’Ladycool’ af sociolog og forfatter Emilia Van Hauen, lækker Ro Chokolade og i smukke omgivelser, blev det næste halvår for Ladies First for alvor sparket i gang.Og hvilken start på et nyt halvår: der blev minglet og snakket, som kun kvinder kan, indtil Emilia Van Hauen indtog scenen.

Emilia tog os med på rejsen mod en kvindelig revolution, hvor vi kvinder genopdager, hvordan vi bruger vores kvindelige kraft og seksuelle kapital i en sådan grad, at vi hver især føler, at vi kan bidrage med vores særlige kvindelige talent og egenskaber. Med fornyet energi blev vi efterfølgende pep-talket i 3×3 minutter af tre power-kvinder, som hver især præsenterede os for deres respektive hjertebarn.

Frederikke Schmidt; Designeren bag de behagelige hæle fra roccamore.

Katja Lund Schjølin; Konsulent hos Deloitte og blogger hos Blame the Business.

Iben Friis Sørensen; Designeren bag de lækre læderprodukter fra Silkeknotte.

 

Ladies First Meet #15 sendte 60 kvinder videre, klar til at indtage byen med hovedet fuld af inspiration og Lady Coolness.

Emilia van Hauen Ladies First

Ro Chokolade

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *