Man skal lære at “tale sproget” i bestyrelser

Forud for bestyrelsesarrangementet i København 24. februar, har vi stillet 5 skarpe spørgsmål til Leif Boa fra BoardInnovators, som også holder oplæg til netværksmødet. Her kan du bl.a. læse, hvilke kompetencer der er vigtigst for at sidde i en bestyrelse samt  gode råd til at komme i betragtning til en bestyrelsespost.

Hvilke faglige kvaliteter besidder et godt bestyrelsesmedlem?

Det kommer an på virksomhedens behov, cyklus og strategier – men forretningsforståelse, økonomisk og strategisk indsigt, evne til samarbejde og et overordnet holistisk synspunkt er vigtige kompetencer. Desuden skal man som person kende sit ansvar og sine egne begrænsninger.

Hvem kan sidde i en bestyrelse?

Principielt alle, der har de grundlæggende kompetencer på plads – dog er ledelseserfaring vigtigt. Samarbejde og en god tone er et absolut must i en bestyrelse.

Hvordan kommer man i betragtning til en bestyrelsespost?

Man skal lære at tale “sproget”, være synlig for bestyrelser og sikre at man reelt kan gøre en forskel for bestyrelser.

Dit bedste råd til kvinder, der vil gå efter en bestyrelsespost?

Styrk dine kompetencer, og lær at tale “sproget”. Vær ikke bange for at stille “dumme” spørgsmål – det er i svarene de største fejl opdages. Sæt fokus på dine kompetencer og styrker.

Hvad får man ud af at sidde i en bestyrelse?

Det er udviklende, både for dig selv og for virksomheden. Og så er det sjovt at kunne gøre en forskel. Det giver muligheder for at få flere aspekter og mere erfaring med virksomhedsledelse.

Du kan stadig nå at tilmelde dig arrangementet her: https://www.facebook.com/events/1537238899888483/

2 Comments

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *