Mit bedste forhandlingsråd

Netværk kan være kilden til mange ting – og i Ladies First arbejder vi i høj grad på at bruge vores netværk af seje kvinder til at dele viden, erfaringer og gode råd. Netop derfor har vi lavet blogserien ‘Mit bedste råd’, hvor vi indsamler gode råd indenfor en række relevante emner fra kvinder i netværket. Tidligere har vi bl.a. udgivet indlæggene ‘Mit bedste PR-råd‘ ogMit bedste blogråd‘, og nu er det blevet tid til 10 gode råd om forhandling. God fornøjelse og husk at skriv i kommentarfeltet, hvis du har et forhandlingsråd, du vil dele!

 

1. Linda Rye Eskesen, cand.jur og journalist, Indehaver af Juridisk Kommunikation jurkom.dk.

Forbered dig: Sørg for at du ved så meget om din modpart som muligt, og hvad du vil have ude af forhandlingen – hvad er drømmescenariet, det realistiske og ikke mindst din smertegrænse.

Find alternativer: Find nogle alternativer, som du kan bringe ind i forhandlingen, hvis din modpart er svær at danse med. Det kan være tid, personalegoder og ekstra ferie, hvis chefen ikke vil give nok i løn.

Tavshed er guld: Og det kan tages bogstaveligt. Mennesker kan ikke lide tavshed i en samtale og er tilbøjelige til at tale over sig, hvis der er stille. Det kan du udnytte. Derfor: Vær helt cool, når der bliver stille.

Man må gerne bede om en pause: Pauser er helt ok og kan vise sig som en stor fordel. Folk flytter sig mentalt i pauser, og det kan være din modpart kommer tilbage fra pause og har rykket sig.

Afslutning af mødet: Når I er enige, så få det skrevet ned med det samme. På den måde undgår I misforståelser, og din forhandlingspart får sværere ved at trække i land.

 

2. Sisse Melsen, arbejder med vækst og strategi hos betabits.dk og Trendsonline.dk.

Mit bedste forhandlingsråd i forretningshenseende er at beslutte dig for, hvad er du værd, hvad dit “produkt” koster og hvor meget er du villig til at gå på kompromis (hvad er din smertegrænse). Du kan befinde dig i en forhandlingsposition, hvor du enten er svagt eller stærkt stillet, men uanset hvilken situation du sidder i, skal modparten fornemme, at de er i trygge hænder, og at du ved hvad du laver. Det signalerer du ved at kende dine egne styrker og svagheder på forhånd. Derudover kommer du langt med ærlighed og nysgerrige spørgsmål – lyt, spørg og lær, så ved du i sidste ende, hvad modparten har brug for, og om du kan imødekomme det.  

 

3. Elin Schmidt, Business Relationship Manager hos BESTSELLER.

I en forhandling skal begge parter gerne føle, at de går derfra som vindere, da det giver det bedste udgangspunkt for fremtidige forhandlinger. Så lyt til din modpart – hvad er det han/hun fokuserer på som det vigtigste. Forsøg at imødekomme netop det, så er der grobund for, at du også får dine ønsker igennem. Og husk: Det er altid muligt at trække sig fra en forhandling. Bedre at stoppe med uforrettet sag i stedet for at gå på kompromis. Så forbered dig grundigt – noter ned hvilke punkter du ikke vil bøje dig på, inden du går i gang og hold fast i det.

 

4. Inger Kirk, direktør i Inger Kirk – Ledelsesrådgivning og Organisationsudvikling.

En forhandling har de bedste muligheder for at ende succesfuldt, hvis du har gjort dit forarbejde grundigt. Vær klar på hvilket resultat du skal opnå. Vær kreativ i forhold til vejene, men ikke grænseløs i forhold til langt du vil gå for, at det lykkedes – og forstå i detaljer din modparts behov og mål.

 

5. Theresa Pedersen, Online Marketing Manager, s360.

Mit bedste forhandlingsråd må være aktiv lytning og at få skabt tillid. I en forhandlingssituation er det vigtigt, at man sætter sig ind i kundens sted og situation for at forstå, hvad der kan skabe resultater i deres virksomhed og derved skabe tillid mellem parterne. Når der er styr på tilliden, og du har opnået forståelse for kunden, er det lettere at få skabt rammerne for en aftale, hvor begge parter føler, at de har opnået værdi i forhandlingen.

 

6. Margrete Bak, partner i Karlbak. 

Det vigtigste ord, du kan bruge i en forhandling, er “Vi”: “Så må vi forhandle os frem til en løsning” og “Vi vil jo gerne samarbejde” eller “Vi ved begge to, at det kan blive en rigtig fin løsning”.  Ved at sige “vi” viser du, at du ikke blot tager ansvar for dine egne interesser men for helheden.

Hvordan lærer du den anden parts interesser at kende? Ved at spørge: “Hvad er det vigtigste for jer?” og “hvad vil du/I især gerne opnå?” Det gør det muligt sammen at skabe løsninger, der er bedre end de forslag, I hver især kom ind i forhandlingen med. At forhandle er kort sagt ikke krig, men kreativitet – nemlig at finde vej sammen.

 

7. Pia E. Voss, juridisk direktør, Horesta.

Før man tager hul på en forhandling, skal man selvfølgelig vide, hvad det er man vil opnå. Dvs. regel nummer 1 er at definere, hvad man gerne vil have skal være resultatet af den forhandling man starter.

Dernæst skal man, og det er måske allervigtigst,  få fastlagt hvad det er, der er af mulige ”sten på vejen”. En af de sten jeg synes er allervigtigst at få lokaliseret er “modparten”. Hermed  mener jeg, at man skal finde ud af, hvad det er der er muligt, og hvad der ikke vil være muligt for modparten at gå med til. Der kan være principielle forhold, økonomiske forhold, eller andre forhold som er helt overskyggende for modparten. Få dem defineret og find, om nødvendigt, veje rundt om dem så forhandlingerne ikke strander på noget, man i forvejen kunne have ”isoleret” som emne, der ikke skulle med i en aftale, eller som skulle være løst på andre måder.

Og så sidst men ikke mindst, er mit råd: Husk at al forhandling kræver bevægelse – ikke kun fra den ene side!

 

8. Miriam Igelsø Hvidt, direktør HR, Jura & Facilities, TRYG Forsikring A/S.

Det lyder sikkert virkelig kedeligt, men både mine medarbejdere og min familie hører ofte mig sige “Styrken ligger i den bedre forberedelse”, men det er ikke desto mindre mit bedste forhandlingsråd.

I de allerfleste forhandlinger vil parterne også skulle have et samarbejde, når den aftale man forhandler om lige nu er indgået. Derfor skal man gerne opnå et resultat, som begge parter kan leve med eller selvfølgelig allerhelst være glade for. Det er til gengæld de færreste forhandlinger, hvor parterne har fuldkommen symmetriske interesser, forstået på den måde, at de tillægger de elementer der forhandles om lige stor værdi. Hvis du ved at forberede dig grundigt kan finde de elementer, som er relativt let for dig at give i forhandlingen, men som har stor betydning for den anden part, kan du bruge det til at opnå et resultat, hvor begge parter oplever, at de har fået mere, end de har givet. Det kan f.eks. være leveringssikkerhed overfor en lidt højere pris, forudbetaling overfor en lavere pris, men også andre mindre konkrete elementer som prestige, titler og referencer kan være i spil.

En sidste ting: Uanset om det er fristende, så lad være med nogensinde at fortælle den anden part, at du synes, du fik mest med hjem.

 

9. Malene Rix, selvstændig forhandlingsrådgiver og forfatter af bogen ‘Når kvinder forhandler’.

En forhandling starter med, at man finder ud af, hvad man vil have. Mit bedste råd til forhandlinger, især på egne vegne er, at være ambitiøs og altid starte med at bede om det, der vil gøre dig allermest tilfreds. Du skal også forberede din smertegrænse, og imellem de to fix-punkter kan du så forhandle. Hvis du får ’nej’ til dit krav, så ved du, at du har været ambitiøs nok, og så starter forhandlingen: ’Hvad skal der til for, at du siger ja?’.

 

10. Anne Nygaard, viceborgmester i Aarhus Kommune og kandidatstuderende i Amerikanske Studier på Syddansk Universitet.

Uagtet hvilken forhandlingssituation man finder sig selv i, er mit bedste råd uden tvivl altid at være ærlig og spille med åbne kort. Viser man modparten, at man ikke har nogen skjult dagsorden, så er min erfaring, at modparten også vil spille med åbne kort. For at opnå de bedst mulige forhandlinger, er det vigtigt, at der er tillid mellem forhandlingsparterne. Er der ikke tillid fra begge parter, er der ubalance i forhandlingerne, og det kan i sidste ende føre til at forhandlingsprocessen er en træls oplevelse, hvor ingen får det udbytte af forhandlingerne, der ellers var hensigten. Svesken skal på disken fra starten af; Vær ærlig overfor dig selv og din forhandlingspart, sig hvad det er du gerne vil opnå med forhandlingerne, vær velforberedt og søg kompromiset. En forhandlingssituation handler om at bøje sig ind mod hinanden og vise velvilje til at søge en fælles løsning!

 

_______________

Har du selv et forhandlingsråd, som du gerne vil dele, er du meget velkommen til at skrive det i kommentarfeltet. Jo flere jo bedre!

Der er flere blogindlæg på vej i serien “Mit bedste råd”, og du kan bl.a. glæde dig til ‘Mit bedste jobsøgningsråd’ og ‘Mit bedste karriereråd’. Har du idéer til andre spændende emner, så kontakt os endelig!

 

1 Comment

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *