Når vi er modige nok til Den Første Kop

Skrevet af Trine Møller og Pia Elmegård, Den Første Kop

Vores engagement i Ladies First-netværksmøderne førte os til den magiske første kop, der har vist os at alt kan ske. Pludseligt står vi her med erfaringer, oplevelser og netværk, med opstartsvirksomhed og et helt nyt arbejdsliv!

Den 3. oktober holder Trine Møller et 3 minutters oplæg til et Ladies First event, to dage senere sender Pia en mail til Trine, fire dage senere drikkes en kop (god) kaffe på Kaffeplantagen Nørrebro, og derfra begyndte tiden at løbe rigtig stærkt.

Pia fandt pludselig sig selv som ansvarlig for Trendsonline.dk og dets i dag 30 tilknyttede medarbejdere. Trine Møller skrev ”En god historie…” til Ladies First i starten af november, om hvor stor en rejse det havde været fra den første kop på Kaffeplantagen – og det var før Trine blev hijacket til et startup team, der udvikler en lyspære, til at fremme søvn og sundhed, og blev en del af kerneteamet i Trendsonline.dk og nu leder teamet i Aarhus.

Og det var før Trine mødte Pia med indledningen ”jeg fandt en bog, der inspirerede mig helt vildt til, at vi to skal lave et forløb sammen, for vi komplementerer hinanden helt vildt godt!”, der ledte til Møller&Elmegård, som vi nu har startet sammen.

Udenfor comfortzone

I dag løber tiden så stærkt, at vi konstant er udenfor comfortzone og konstant må affinde os med, at der ikke lige er tid til bearbejdning af hverken den ene eller den anden slags. En gang imellem husker vi at glæde os over de fantastiske bedrifter, som vi kaster os ud i (sammen og hver for sig), og dagligt overlever!

Den Første Kop er vores måde at give tilbage, og vores måde at videregive noget af det mod, som det i aller højeste grad kræver at sende en mail med: Jeg har tænkt, at det kunne være spændende at mødes til en kop kaffe?”, og det mod det kræver at sige ja til et tilbud om ikke kun en kop kaffe, men også en snak om drømme, mål og karriere – med en fremmed.

Møller&Elmegård eventen Den Første Kop

Tirsdag morgen kl. 07:30 dukkede så 13 friske kvinder op til kaffe, juice og morgenmad, for at tale med hinanden om deres karrieremæssige situationer, lære lidt om hinanden, om dem selv, og måske også om næste uges kaffeplaner.

Vi havde aldrig selv set de sidste måneders eventyr komme, og vi tror på, at man skal holde op med at forsøge at planlægge og ”regne ud”, og i stedet tappe ind på sin nysgerrighed, komme ud af sin comfortzone – og se hvad der kan ske.

Vi glæder os til at følge vores nye bekendtskaber og se hvor Triatlon i Australien, bæredygtighed, brand identity, børneyoga, video og freelance initiativerne bærer de morgenfriske kvinder hen!

Og ikke mindst er vi ambitiøse omkring vores initiativ, hvordan vi kan give stafetten videre og udvikle flere intime events for at bygge tættere relationer om udfordringer, der for os alle er første gang…

Skal du med?

Der er kun tilbage at opfordre Jer allesammen til at tage med næste gang Ladies First inviterer på networking, dialog og erfaringsudveksling – måske til gå-hjem-øl i næste uge (ja!), eller til det næste Møller&Elmegård-event.

Tak til Ladies First for et godt samarbejde, tak til Jer der kom, og tak til Cathrine Eklund Hansen, der har taget de fine stemningsbilleder, som du kan se herunder.

Vi ses!

2 Comments

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *