Online Communities

Det behøver hverken være svært eller dyrt at komme i gang med at netværke. Hos Ladies First kan du – helt gratis – blive en del af vores online communities og dele viden, inspiration og spørgsmål omkring karriere, arbejde og iværksætteri, samt få værdifuld sparring fra ligesindende. Hvis du vil støtte arbejdet med at bygge og administrere Danmarks største netværk for foretagsomme kvinder, kan du blive medlem for kun 125 kr/året.

Det online community er kernen i vores netværk, og her har vi i dag mere end 12.000 medlemmer. Udover værdifuld sparring og online networking, kan du få information om kommende events og netværksforløb, samt blive inspireret af de mange interviews og blogposts vi udgiver på på bloggen.

Bliv medlem af Ladies First Online Communities

Netværksforløb

Udover det åbne netværk, tilbyder vi også en række lukkede netværksforløb, hvor mindre grupper på 10-18 ambitiøse, engagerede iværksætter- eller karrierekvinder mødes over en periode på ca. 5 måneder. Formålet er at skabe værdi for medlemmerne gennem sparring, udvikling og oprigtige, åbne relationer.

Netværksforløbene henvender sig til hhv. karriere- og iværksætterkvinder, der ønsker at skabe nye, stærke relationer til ligesindede og derigennem udvide deres netværk og udvikle sig selv. Der starter nye forløb op i både Aarhus og København og online i hhv. marts og september hvert år.