Ladies:Work
Skab trivsel og udvikling i dit arbejdsliv for dig selv og andre
Som kvinde er arbejdslivet til tider svært at navigere i, og det kan være vanskeligt at finde ud af, hvordan du selv tager styringen. I Ladies Work sætter du, sammen med andre, retning for dit arbejdsliv ved at få rum og redskaber til at skabe den karriere og arbejdsplads du drømmer om.
Ladies:Work er et netværk og fællesskab af kvinder, der favner forskellighed. Her samles vi med et ønske om at løfte hinanden og sammen skabe forandring for den enkelte kvinde og arbejdspladsen. Vi inviterer dig ind i et rum, hvor sparring, refleksion og viden skaber rammerne for din læring og udvikling. Du vil blive inspireret af andres erfaringer og erfare, at du har mange muligheder for at skabe lige det arbejdsliv du drømmer om.
Vi er optaget af emner, som forskningen viser er vigtige for kvinder i arbejdslivet. Vi står stærkt på FN’s Verdensmål nr. 5 (ligestilling mellem kønnene), nr. 8 (anstændige jobs) og nr. 10 (mindre ulighed).
Du finder lige nu vores helårlige netværkforløb i Aarhus, Aabenraa og København.
Skab et arbejdsliv der passer til dig og dine behov
For at vi kan skabe et arbejdsliv, der favner forskellighed og fortsatte livsændringer, har vi brug for forskellige typer af fællesskaber, der kan støtte os i vores udvikling. I Ladies:Work tilbyder vi et sparrings- og udviklingsfællesskab, hvor du sammen med andre får mulighed for at skabe det arbejdsliv, der passer til dig med dine unikke talenter og potentialer. Når du bliver tydeligere omkring dine egne behov, læringer og erfaringer, har du mulighed for at løfte og inspirere andre både i dit netværk, men også i dit arbejde.
Bliv styrket af andre kvinders erfaringer fra arbejdslivet og få redskaber til at håndtere din karriere. Vi skaber sammen et trygt rum til at reflektere over, vurdere og evaluere dit arbejdsliv. Samtidig udvider du dit professionelle netværk med kvinder fra alsidige brancher.
Hvordan vil du bruge dit arbejdsliv? Vi forventer at skulle være på arbejdsmarkedet i 35 - 45 år - det bliver op mod 70.000 timer i et helt arbejdsliv. Hvordan vil du sikre dig at disse timer bruges med mening, læring og trivsel?
Derfor skal du være med i WORK
Du bliver opmærksom på dine og andres talenter med et mindset, der anerkender at vi alle er talentfulde på hver vores måde
Du bliver bevidst om dine egne behov, hvad der giver glæde i dit arbejdsliv, og hvordan du aktivt forøger din arbejdsglæde
Du får viden til handling om, hvordan du kan være medskaber af inkluderende arbejdspladser, hvor forskellighed favnes og værdsættes
Du får redskaber til at kunne lede dig selv og forståelse for forskellige tilgange til ledelse i organisationer
Du bliver opmærksom på de mange situationer, hvor forhandling finder sted og lærer, hvordan du kan håndtere dem
Du bliver introduceret til FN’s Verdensmål og ser, hvordan de kan bidrage til bæredygtig udvikling på din arbejdsplads
Du ser, hvordan du kan skabe forandring for andre med din viden og erfaring som værktøj






Deltagere siger
Anita Mølleberg Larsen, Project Manager
Jeg har fået mit helt personlige karriere-heppekor. Vi har inspireret hinanden meget gennem hele forløbet, og alle har givet noget af sig selv. Jeg vil uden tvivl deltage i endnu et forløb.
Nelli Arnth Andersen, Hönshuset Creative Studios
Den der fornemmelse af at folk bare vil hinanden, og at relationerne er oprigtige. At man hjælper hinanden på kryds og tværs af fag, og at tingene skal give mening. Dét synes jeg er fedt.
Hvem henvender Ladies:Work sig til?
Ladies:Work er for alle kvinder, der ønsker at udvikle sig i arbejdslivet, uanset om du er ansat, leder, selvstændig, søger job eller noget helt femte.
I netværket møder du kvinder med forskellige talenter, færdigheder og erfaringsniveauer - for med en bred gruppe af kvinder får du den allerbedste sparring og udvikling samt gode diskussioner om emner inden for karriere og arbejdsliv.
Du skal ønske at indgå i et fællesskab, hvor vi ser diversitet som en styrke, da du i mødet med andre, der ikke ligner dig selv får essentielle og nye inputs og perspektiver på arbejdslivet.

Hvad lover vi dig til netværksmøderne?
Professionel facilitering
Faglige oplæg
Inspirerende samtaler
Indbydende rammer
Lækker forplejning
Mulighed for individuelle og fælles refleksioner
Lethed og humor
Seriøsitet og ansvarlighed
Faglighed og forskningsbaseret viden
Ny gruppesammensætning hver gang
Mindre uformelle møder mellem de fysiske netværksmøder
Uddybende viden om emner mellem møderne
Lukket online-gruppe
Hvem er vi?
Ladies First Network har siden 2012 skabt netværk for kvinder i arbejdslivet i hele landet. Netværket drives af Louise Marie Genefke og Nikoline Nybo.
Vi har selv erfaringer med at møde forventninger til, hvad vi skal kunne og være i arbejdslivet. Vi gør det let for dig, at være nysgerrig på og udforske din udvikling i arbejdslivet. Vi er eksperter i at kuratere viden og facilitere rum, så der er plads til forskellighed og vi tager hånd om rammerne for den individuelle og fælles udvikling. Vi ønsker sammen med dig at skabe en bevægelse af kvinder, der skaber forandring for sig selv, deres arbejdspladser og samfundet.
Nikoline brænder, som antropolog med speciale i kønsstudier, helt naturligt for at nørde i alt der har med køn, kvinder og ligestilling at gøre og som Kaospilot er hun en kreativ facilitator, der sikrer at alle stemmer høres i rummet.
Louise Marie har gennem mange år arbejdet som leder og underviser. Hun er passioneret for at skabe bæredygtige organisationer, hvor klassiske tilgange til arbejdsliv udfordres og hvor ledelsesbegreber og virksomheder tilpasses mennesker og ikke omvendt. Hun elsker at facilitere læringsforløb og nørde ud i teorier om karriere, ledelse og organisationer.


Nikoline Nybo
Partner og COO
BA Antropologi og Kaospilot. Erfaring inden for kulturanalyse og antropologisk metode, projektledelse og procesdesign, organisationsudvikling og facilitering.

Louise Marie Genefke
Partner og CEO
Cand. mag. Marketing & Kommunikation, MA Ledelse, ekstern lektor AU. Erfaring med ledelse, talent- og organisationsudvikling, facilitering og Employer Branding.
Ladies:Work - hvor, hvornår, hvordan?
Vi har fysiske helårlige netværk i Aarhus, Aabenraa og København.
Der er plads til mellem 10-25 i netværket i hver by. Vi opstarter nyt netværksforløb en gang pr. år. Efter de første to-tre mødegange lukker netværket for optag. Herefter har du mulighed for at skrive dig op og sikre dig en plads til året efter.
Der er syv mødegange fra kl. 8.45-11.45/kl. 16.15-19.15 inkl. let forplejning (efterfølgende er der mulighed for tilkøb af frokost/aftensmad)
Temaerne for hvert netværksmøde
Talentudvikling og talentbegreb
Arbejdsglæde og det meningsfulde arbejdsliv
Inkluderende arbejdspladser
Ledelse af selv og andre
Forhandling og personlig kommunikation
FN’s Verdensmål og bæredygtige organisationer
Thought leadership
Mellem hvert møde vil der være mulighed for at mødes med en mindre gruppe fra netværket til sparring og erfaringsdeling og desuden er vi løbende i kontakt gennem vores online platform, hvor vi videndeler og taler om vores aktuelle succeser og udfordringer.
Vi håber du har lyst til at være med i vores udviklende fællesskab.
Kommende Ladies:Work events
Datoer for Ladies:Work Århus
- 23. oktober: 8.45-11.45
- 3. december: 8.45-11.45
- 6. februar: 8.45-11.45
- 7. april: 8.45-11.45
- 11. juni: 15.00-20.00 (Landsdækkende stormøde med nye ansigter fra Aarhus/Kbh og Collective-medlemskabet)
- 20. august: 8.45-11.45
- 22. september: 8.45-11.45
Tidligere repræsenterede virksomheder



























