Og der blev sat pris på iværksætteri

Netop hjemvendt efter endnu et dejligt netværksmøde i Ladies First Aarhus. Denne gang ‘Ladies:Meet #17 – Sæt pris på iværksætteri’, der blev holdt i Karlbaks Tredjesal-lokaler i Mejlgade.

Efter aftenens indledende netværksøvelse kom Hanne Wick på scenen. Hanne er kommunikationsrådgiver (Wick Kommunikation) og medforfatter på den for nyligt udgivne bog ‘Iværksætterhåndbogen‘.

I hendes oplæg fortalte Hanne om bogens tilblivelse og hendes samarbejde med hendes forfatter-makker Dorte Klyvø. Herudover kom hun med 5 gode råd til iværksættere, nemlig: 1) Gør det du er god til, 2) Bliv god til at sælge, 3) Blive en dygtig indkøber, 4) Vær klar til at forhandle og 5) Pas på dig selv – råd som man kan læse nærmere om i bogen.

Hannes oplæg var desuden fyldt med en masse interessante og vigtige sætninger som, “Gør det I er gode til, fokuser på det, tjen en masse penge og outsource så det I ikke er gode til. Man kan og skal ikke have alle kasketterne på” og “Det er meget nemmere at være en hjælper end en sælger – og du bliver også nemmere at være sammen med, hvis du tænker sådan“.

Har du fået lyst til at læse Iværksætterhåndbogen så kan den købes lige her.

Efter en kort pause kom Mette Marie Karlberg som er den ene ejer af Karlbak – Arena for entreprenørskab –  på banen for at fortælle om, hvordan man prissætter sig selv som iværksætter. Mette Marie beskæftiger sig til dagligt med at rådgive og undervise iværksættere omkring virksomhedsopstart og holder jævnligt workshops omkring fx prissætning sammen med sin makker Margrete Bak.

Mette Marie startede med at pointere, at vi alt for ofte forhandler os selv ned for hurtigt og at en vare ikke er født med en pris, men at en pris er noget man sætter. Desuden at prisen er et budskab til kunden om varens værdi. Hun forklarede videre, at man både kan sætte en pris efter det hun kalder for ‘omkostningsprincippet’ – altså hvad vil der være af udgifter i forbindelse med udførelsen af opgaven. Dog var hendes råd, at man hellere skal sætte sin pris efter markedsprisen – altså hvad koster en lign. vare eller ydelse generelt koster på markedet.

Hvis du fået lyst til at høre mere om prissætning og forhandling så holder Karlbak workshops ca. hver 6. uge om lige præcis dette emne. Se mere her.

Afslutningsvis havde vi tre modige medlemmer på scenen, til det famøse 3×3 minutes of fame. Her fik vi æren af at høre Carina Fogsgaard Christiansen fortælle om sin virksomhed Karrieredesign, Ane Marie Nord fortælle om Center for konfliktløsning og Rikke Daugaard fortælle om sin virksomhed RD – Arkitekt til leje.

Tusind tak til de seje oplægsholdere og til alle jer, der kom og bidrog til den gode stemning.

Godnat! 🙂

Karlbak

Karlbak

Iværksætterhåndbogen

Iværksætteri

Mette Marie Karlberg

Hanne Wick

 

7 Comments

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *