Et opgør med den gammeldags HR-tænkning

Hun har tidligere arbejdet for eBay og andre større digitale virksomheder. Men efter en årrække i en stor internationale virksomhed søgte hun efter en mindre og mere flad organisation, hvor der er kortere fra tanke til handling. I dag sidder Eva Jonassen i stillingen som Head of People & Performance i den århusianske virksomhed WhiteAway, som er vokset fra en enmandsvirksomhed i 2004 til i dag at beskæftige over 150 medarbejdere.

Vi mødtes med Eva en sen eftermiddag på hovedkontoret i Aarhus til en snak om karriere, det perfekte match og et sundt arbejdsmiljø.

 

Om det drive og den passion, der ligger i at arbejde med mennesker

Eva Jonassen tiltrådte stillingen ved WhiteAway for godt et halv år siden, hvilket betyder, at hun er kommet med om bord i en periode, hvor vækst har været i centrum – og væksten driver hende sammen med tanken om at være i en organisation, hvor der ikke er langt fra ide eller tanke til reel handling.

Den mission og vision som WhiteAway har lagt for dagen er ambitiøs, og fem værdier danner grobund for den kultur, der igennem årene er blevet opbygget i virksomheden. Her handler det i høj grad om mennesker, det at skabe vækst gennem høje ambitioner, men også at være ydmyg i sine arbejdsgange. Og for at disse målsætninger kan lykkes, skal medarbejderne motiveres og ledes på den helt rigtige måde, for som Eva forklarer:

Det er menneskerne i virksomheden, der skal få tingene til at ske for WhiteAway.

Derfor arbejdes der med de fem værdier som det bærende element i afdelingen People & Performance. Det betyder således, at værdierne er omdrejningspunktet når nytilkomne medarbejder skal igennem oplæringsprocessen, og når der afholdes individuelle kvartalssamtaler med medarbejderne.

 

Ambitioner og karriere

For Eva har titel eller virksomhedsstørrelse ingen betydning. Nej, det der i virkeligheden betyder noget, er de udfordringer som jobbet besidder. På nuværende tidspunkt giver den stigende vækst hende en masse spændende udfordringer, og hun får lov til at præge virksomheden i den retning, hun mener er den rigtige – og det giver driver hende! Hun arbejder intensivt med en metode, der hedder ’Objectives and Key Results’ (OKR).

”Det er et værktøj, der bidrager til at få klarhed om mål og resultater hos den enkelte medarbejder, mens målene stadig er relevante og aktuelle. Det er således en anden måde at arbejde med performance management på, og det er designet til, at man ugentligt kan følge op på de forskellige projekter og mål. Så her er tanken, at man hele tiden evaluerer, med henblik på at være tættere på medarbejderne og de forskellige processer og mål, der er i de enkelte afdelinger og teams i en mellemstor virksomhed, som WhiteAway er blevet inden for de seneste år. Så hele implementeringsprocessen i at få dette system op at køre er en god og spændende udfordring, fordi det også kræver, at hele virksomheden forstår fordelene ved systemet og ser vigtigheden i de målinger, som systemet kan bidrage med. Så på den måde er systemet jo med til at sikre, at alle er aligned, og der er en fælles forståelse for de enkelte delmål leder og medarbejder imellem,” Fortæller Eva.

 

Det rigtige match mellem stilling, profil og menneske

Inden Eva kom til WhiteAway, var det den enkelte afdelingsleder, der var ansvarlig for rekrutteringsprocessen af nye medarbejdere.

Igennem samtalen med Eva, er tydeligt, at hun er en kvinde, der tør at udfordre den gammeldags rekrutteringsmetode inden for HR.

Vi skal blive bedre til at rekruttere de helt rigtige mennesker til de enkelte stillinger. Inden for HR er der jo ikke sket den store udvikling i løbet de sidste 150 år, og det vil jeg udfordre. Jeg kan godt lide at vende tingene lidt på hovedet og tage inspirationen fra de tanker og teknologier, vi har omkring kunderejsen, og overføre det til rekrutteringsprocessen.

Lige nu en tester Eva et nyt rekrutteringssystem i forbindelse med en opslået Business Development stilling. Igennem dette system bliver alle der søger stillingen eksponeret for en case, som tager udgangspunkt i en egentlig problemstilling som virksomheden står overfor, og alle ansøgerne er anonyme i systemet.

Der er følgende trin i casen:

  • Alle ansøgere får den samme problemstilling, hvor de skal komme med deres umiddelbare ideer på forskellige løsningsforslag.
  • De stemmer alle sammen på den bedste ide og bliver enige om, hvilken ide de skal arbejde videre med.
  • De bliver efterfølgende delt ud nogle ’online teams’, hvor de skal samarbejde omkring at løse problemstillingen – på denne måde viser de både deres individuelle kompetencer men også evnen til at samarbejde med andre. Til slut bliver alle ansøgerne målt på deres impact, collaboration og engagement.

De kandidater, der har performet bedst på en række parametre, kommer efterfølgende til en samtale. Det er først her, at Eva og hendes kollegaer ser ansøgningerne og CV’erne på kandidaterne.

Det er en måde, hvorpå man undgår at blive biased i den første screening-proces, og dermed også en måde hvor man har bedre chance for at få nogle lidt mere skæve profiler til samtale. Derudover kan det forhåbentlig bidrage til, at vi bliver endnu mere skarpe på at sikre et godt match mellem stilling, kompetencer og menneske.

 

Det sunde arbejdsmiljø

”Når det kommer til sundhed, handler det for os om at finde den gode balance mellem arbejds- og privatliv, hvilket også indebære en bevidsthed om ikke at træde ind i medarbejdernes private sfære. Derfor er der stort fokus på at skabe mulighederne for et sundt arbejdsmiljø både fysisk og psykisk, men uden at medarbejderne bliver påtvunget noget.”

Hos WhiteAway bliver der tænkt sundhed i alt fra frokostordningen, fælles fysiske aktiviteter og gode arbejdsstillinger, til åbent at kommunikere forventningerne til individuelle mål, resultater og prioriteringer, med henblik på at nedsætte risikoen for stress blandt medarbejderne.

Der er stort fokus på at skabe en åben kultur, hvor man også fortæller, hvis der er noget, man er utilfreds med. Derudover bliver der også støttet op om kompetenceudvikling for de medarbejdere, der ønsker at udvikle sig på den ene eller anden måde.

”Når det kommer til de forskellige HR-opgaver handler det for mig om at gå gøre op med ’plejer-tendensen’ og få nogle konkrete tal på bordet i forhold til, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Men når vi snakker om mennesker, kan man heller ikke måle alt, så hvor end man gerne ville sætte en chip i armen på sine medarbejdere og måle det ene og det andet, må vi også bare huske på, at det i sidste ende handler om at have nogle motiverede og dygtige medarbejdere, som går glade på arbejde – og det er i bund og grund, det jeg arbejder for at styrke hver eneste dag,” afslutter Eva.

 

________

White Away er samarbejdspartner med Ladies First, og indlægget er sponsoreret som en del af samarbejdet. Vi siger tak til Eva for et godt interview!

2 Comments

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *