Sammenhold styrker!

Ladies First får nye facilitatorer på netværksforløbene i København i år og det glæder vi os rigtig meget til. Kamilla Christensen, der har virksomheden co-change, kommer til at facilitere forløbene for ansatte og selvstændige. Her er noget af det hun glæder sig til, på efterårets netværksforløb. 

Hvad er din baggrund for at facilitere efterårets netværksforløb i København?
Jeg er certificeret facilitator og proceskonsulent og har mange års erfaring med at planlægge og facilitere involverende udviklingsprocesser for grupper og teams. Derudover arbejder jeg som life- og business coach og medbringer på den baggrund en bred viden og erfaring med en lang række værktøjer, der kan støtte op om deltagernes personlige udviklingsproces.

Hvorfor skal man tage på netværksforløb?
Helt kort fordi sammenhold styrker! Et netværksforløb er for de, som søger fornyet energi og som er klar på også at give noget tilbage den anden vej; Det er inspiration, det er sparring med ligesindede omkring udfordringer, begrænsninger og ressourcer – og så er det en mulighed for personlig udvikling.

Jeg ser en stor værdi i at deltage i et netværksforløb, fordi det netop er i mødet med andre, at vi har mulighed for at lære allermest om os selv – fordi vi deler vores erfaringer (gode som dårlige), lytter til andres og derigennem får skabt en øget bevidsthed omkring egen situation og hvordan vi kan rykke os selv videre.

Hvilke forventninger har du til de kommende forløb?
Jeg forestiller mig, at de kvinder som vælger at deltage i et netværksforløb har et højt ambitionsniveau – ikke bare for dem selv, men også for, hvad de vil gå derfra med; så jeg forventer at engagementet er højt, at energien vil være stærk og at inspirationen og værdien af forløbene vil opstå som en naturlig effekt deraf.

Hvad glæder du dig mest til?
Jeg glæder mig mest af alt til at mærke energien, som jeg er overbevist om vil blive skabt og til at se deltagerne udfolde sig, glædes og inspireres igennem processen.

Hvorfor Ladies First?
Ladies First bygger på sunde principper, som jeg kun kan støtte op om – det handler om at inspirere og løfte hinanden og om at skabe udvikling for sig selv og andre og hvem kan ikke stå inde for det?

 

Synes du også det lyder fedt at få et professionelt heppekor? Så læs mere og meld dig til de kommende netværksforløb her

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *