Stil spørgsmål til din mentor,
men også til dig selv!

Tirsdag 21. april sætter vi fokus på personlige mentorer på netværksmødet i København, og her kan du bl.a. møde Leadership Development Consultant Elena Hoebeke og hendes mentor HR-partner Mette Nørr Gantzhorn – begge ansat i Novo Nordisk. Vi har snakket med Elena på forhånd og her kan du læse lidt om hendes personlige oplevelser og erfaringer med at have en mentor.

Hvad har du fået ud af at have en mentor?
Mentor-forløbet jeg havde med Mette gav mig mulighed for få lov til at sætte mine bekymringer, ønsker, forventninger til både studier og min kommende karriere i perspektiv. Jeg fik et pusterum til at italesætte hvad jeg tænkte gennem at fortælle min historie og at Mette stillede mig åbne spørgsmål.

Hvad har du kunnet tage med dig videre fra forløbet?
Tiltro! Mentorforløbet med Mette gav mig en større tiltro til at jeg nok skulle finde min vej. Den tiltro blev skabt ud fra den ærlige historie Mette selv kom med; en historie om både privatliv og karriere. Den tiltro blev også skabt ved, at jeg fik større tillid til mig selv ved at opleve at der var en voksen karrierekvinde der troede på mig, og ville bruge tid og energi på at få mig til at lykkedes. Man skal ikke undervurdere nogen af delene; hverken at dele sin egen historie, eller det at give sin tid (som vi generelt har for lidt af) til at hjælpe og støtte andre. Det, at Mette afsatte noget af sin tid til at møde mig, uden anden hensigt end at være min mentor gav mig tiltro.

Hvad er dit bedste råd til andre (kommende) mentees?
Vær åben og ærlig, og stil spørgsmål til din mentor, men også til dig selv.

_______________________________________________

21. april kan du møde Elena, hendes mentor Mette, og 2 andre kvindelige mentor/mentee-par til vores netværksmøde om personlige mentorer i København – tilmeld dig netværksmødet her!

2 Comments

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *