Forskningsgennembrud under medicinstudet

Allerede som studerende skabte Tine Jess en ny international forståelse af prognosen ved kronisk tarmbetændelse. Siden har hun modtaget en række prestigefyldte bevillinger og forskningspriser samt titlen som professor i epidemilogi. For nyligt vendte hun tilbage til Statens Serum Institut som leder af gastro-epidemiologisk forskning.

Kronisk tarmbetændelse fører ikke nødvendigvis til tarmkræft. Det var en af de banebrydende opdagelser, Tine Jess gjorde som medicinstuderende, og som allerede dengang gav hende sit forskningsgennembrud. Opdagelsen betød, at Tine Jess som blot
nyuddannet læge blev inviteret til at forske ved Mayo Clinic i USA.

Som medicinstuderende på Herlev Hospital blev hun introduceret til de unikke danske sundhedsregistre, som giver mulighed for at besvare vigtige medicinske spørgsmål om sygdommes opståen, forløb og effekten af medicinsk og kirurgisk behandling.

Det hjælper patienter og læger i hele verden, og det mener jeg, at vi har en samfundsmæssig pligt til at drage nytte af

Hun fandt ud af, at hun havde flair både for datahåndteringen og for at formidle resultaterne af sit arbejde.

Da jeg læste medicin, lærte vi, at 18 procent af patienter med kronisk tarmbetændelse udvikler kræft senere i livet.

Hun brugte de danske sundhedsregistre til at teste den påstand.

Jeg fandt ud af, at patienter med tarmbetændelse ikke har øget risiko for kræft. Det samme viste sig at være tilfældet blandt amerikanske patienter. Det er naturligvis vigtig information, der skal kommunikeres til både patienter og læger.

Professor som 39-årig

Da Tine Jess vendte tilbage til Danmark, havde hun publiceret ni videnskabelige artikler i ansete tidsskrifter inden for sit felt.
Som 33-årig forsvarede hun sin doktordisputats, og efter i en årrække at have modtaget en række prestigefyldte bevillinger og forskningspriser blev hun som 39-årig professor i epidemiologi. Tre år efter blev hun leder af Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse i Region Hovedstaden og øverste chef for 120 medarbejdere.

Hun var glad for jobbet som leder, men savnede at få opfyldt sine forskningsambitioner.

Det er et privilegium i en alder af 44 år at kunne stoppe op og spørge sig selv: Hvad er det egentlig, jeg gerne vil lave? Hvad gør mig glad? Hvor kan jeg gøre den største forskel?

Derfor er Tine Jess vendt tilbage til Statens Serum Institut, hvor de danske registre, Danmarks Nationale Biobank og Det Nationale Genomcenter har til huse.

Vores registre og nationale biobank giver os en helt unik mulighed for at forske i, hvordan sygdomme som kronisk tarmbetændelse opstår, og hvordan vi kan skræddersy behandlinger til den enkelte patient. Det er en helt særlig mulighed, vi har i Danmark, og det kan få betydning for patienter i hele verden.

Alle talenter i spil

Fra 2014-2015 sad Tine Jess med i undervisnings- og forskningsministeriets taskforce for flere kvinder i forskning. Det var en øjenåbner:

Vi gik ind i projektet og tænkte, at det nok ikke var et større problem, at det var op til kvinderne selv at bryde barriererne. Men vi blev klogere, siger hun.

Det er velkendt, at diversitet øger innovationskraften og væksten, og vi antog, at uligheden i antallet af kvindelige og mandlige forskere i toppen af dansk forskning ville udligne sig selv i løbet af en begrænset årrække.

Det viste sig ifølge taskforcens fremskrivninger ikke at holde stik.

En af flere årsager til den langsomme udvikling er, at 25 procent af alle faste forskerstillinger på universiteterne ikke bliver slået op. Tine fortæller:

Danske undersøgelser har vist, at forskningsledere ofte ansætter folk af samme køn som dem selv. Vi har en tendens til at ansætte dem, der minder om os selv. Vi glemmer, at det øger vore institutioners performance, hvis vi ansætter bredere. Og det er naturligvis en udfordring, hvis kønsfordelingen ikke er ligelig blandt dem, der ansætter. 

Hun mener, at toppen af dansk forskning skal gøre sig sit ansvar bevidst på flere områder: Talrige studier fra de store amerikanske universiteter viser, at vi allesammen både kvinder og mænd vurderer kvinders indsats og kompetencer lavere end identiske kompetencer hos mænd. Det er en udfordring, både når vi vælger modtagere af bevillinger og priser, og når vi udvælger talere til videnskabelige møder.

Som topforsker og leder har Tine Jess valgt, at hun godt vil være på toppen, men på sine egne præmisser.

Forskningsverden er yderst kompetetiv. Og man har som leder et medansvar for, om spillet fortsat bliver spillet på de traditionelle præmisser. Konkurrence er sundt, men vi skal ikke bekæmpe hinanden. Det er gennem samarbejde, vi får lavet den bedste forskning. Og det har vi en pligt til som forskere.

Tine Jess’ karriere

2002: Cand.med. fra Københavns Universitet
2004: Forsker ved Mayo Clinic, USA
2008: Dr.med. Fra Københavns Universitet
2011: Hædersmedalje fra Selskab for Teoretisk og Anvendt Terapi af 1923
2012-2017: Medlem af Det Unge Akademi i Det Kgl. Videnskabernes Selskab
2013: Professor ved Aalborg Universitet
2013: UNESCOs ‘For Women in Science’ Award
2013: United European Gastroenterology Award
2011-2016: Bestyrelsesmedlem i European Crohn Colitis Organization
2018: Bestyrelsesmedlem i Selskab for Teoretisk og Anvendt Terapi
2019: Professor ved Københavns Universitet

En del af InnoWomen

I 2018 lancerede Innovationsfonden et nyt initiativ, som skal fremme en bedre kønsbalance inden for iværksætteri og topforskning. Som led i initiativet har fonden nedsat en gruppe på otte kvindelige iværksættere og forskere med tilknytning til fonden. Gruppen har fået navnet InnoWomen, og de otte kvinder skal både komme med input til fondens egen diversitetspolitik og agere rollemodeller for potentielle ansøgere.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *