Ugens Boganbefaling #4 – Reality is Broken

Du bliver både et bedre menneske OG lykkeligere, hvis du bruger plejer dit indre legebarn.

Hvad er det i grunden der gør os lykkelige, og hvordan kan vi selv ændre mindre interessante situationer i hverdagen til oplevelser der giver os energi.

Jane McGonigal er en af de mest synlige damer når det kommer til at argumentere for, at vi bliver bedre mennesker at at spille digitale spil. Nogle synes hun er lige i overkanten med hendes argumenter for hvordan spil åbner op for, at vi som individer bliver både bedre og lykkeligere af at gøre livet til en leg – andre kan ikke få nok af hendes betragtninger.  McGonigals bog Reality is Broken har en super interessant vinkel på, hvordan spil kan ændre måden vi handler og erfarer verden omkring os. Der sættes spørgsmåltegn ved hvorfor vi synes lykkeligere i digitale paralleluniverser – og om nogle af de mekanismer, som kan holde os koncentrerede omkring en enkelt aktivitet i timevis, måske kan overføres til andre af livets sammenhænge. McGonigal giver bud på, hvordan leg og spil kan gøre syge mennesker raske – hun har selv oplevet et længere sygdomsforløb, hvor en depression oveni gjorde det svært at komme til hægterne igen. Hér opfandt hun et spil, som hjalp hende til at forholde sig til sin sygdom og hvad der skulle til for at slå sin fjende (altså sygdommen).

Bogen har nogle super interessante betragtninger til måden vi lever på i dag, og giver en god forståelse for, hvordan leg og spil kan implementeres i forskellige situationer, som under normale omstændigheder ikke defineres som sjove. Et godt valg til dig der gerne vil blive klogere på hvordan vi kan ændre hverdagen til det sjovere, og få mere ud af de enkelte situationer vi dagligt befinder os i.

Du kan følge Jane McGonigal på Twitter – hendes bruger er @avantgame

Køb Reality is Broken på Amazon  for ca. 7 pund.

Skrevet af Maria Garde.

3 Comments

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *