Velkommen til vores praktikant Mia!

Mandag 19. januar byder vi velkommen til vores nye virksomhedspraktikant, Mia, som skal være hos os i 8 uger! Her kan du læse lidt mere om Mia…
 
Navn: Mia Pagh Jensen
Alder: 27 år
Uddannelse: BA i Humanistisk Informatik, Kommunikation fra Aalborg Universitet
Civilstatus: Single
Bopæl: Bor i egen lejlighed i Aalborg C, men er oprindeligt fra Kolding.
.
Hvad fylder mest i dit liv lige nu?
Lige nu fylder jobsøgning og karriereafklaring en hel del. Derudover bruger jeg meget tid på selvudvikling, samt udforske mine nysgerrige tanker og idéer omkring iværksætteri med henblik på måske en dag selv at springe ud som selvstændig.
.
Hvilken beskrivelse af dig selv, er du gladest for at have hørt fra andre?
At jeg er sej og positiv og altid ser muligheder fremfor begrænsninger.
.
Hvad glæder du dig mest til i de kommende 8 ugers praktik?
At møde en masse seje kvinder, samarbejde med de passionerede Ladies First kvinder, og forhåbentlig se Ladies First blomstre endnu mere.
.
Hvad håber du at tage med dig videre fra praktikopholdet?
Forhåbentlig en masse succeshistorier, praktisk erfaring og ny viden, samt et forstærket netværk og nye venskaber. Og hvem ved, måske der gemmer sig et drømmejob på den anden side…
.
Mia vil bl.a. komme til at arbejde med vores Instagram-profil, facebook-gruppen i Aalborg og så vil hun stå for at koordinere et par wordpress-kurser i februar/marts, som vi meget snart kan præsentere for jer! I vil ydermere kunne møde Mia til netværksmødet i Aarhus 28/1 – den dag vil hun være i særligt godt humør, for det er nemlig hendes fødselsdag!

Byd hende rigtig hjertelig velkommen!

2 Comments

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *