Ladies:Talk Adventskalender 2017 3: Kvinder og investeringer

Blog

17. december 2017
| Ladies:Talk

Ladies:Talk Adventskalender 2017 3: Kvinder og investeringer

Hvordan kommer man i gang med at investere? Hvor mange penge skal man have? Og hvorfor skal jeg overhovedet bruge tid og energi på dét? Partner Maria Leerbeck giver i denne episode mikrofonen og værtsrollen videre til journalist Mette Eriksen, som i denne episode taler med to kvinder om investeringer. Det er dels Louise Fredbo-Nielsen, der har sin første bog i trykken "Sæt kursen", der er skrevet til hendes 5 bedste veninder og handler om hvordan du kan lære at få styr på din privatøkonomi. Og så er det Karin Jørgensen, der er investeringsrådgiver i Danske Bank.

 

Investering og kvinder

Denne episode af Ladies:Talk er præsenteret i samarbejde med den digitale investeringsplatform JUNE by Danske Bank, som en del af vores fælles tema i sidste kvartal af 2017 med fokus på investeringer.

Tanken om, at jeg først kan investere når jeg får penge, er en af de største faldgruber. Idéen om at investering kun er for de rige, betyder at vi går glip af rigtig, rigtig meget. Hvis du lægger 42 kr. til side hver dag (som er det en caffe latte koster), så bliver det til en halv mio. kr. på 20 år.

Louise Fredbo-Nielsen

Du skal oprette et depot. Og så ringe til dit pengeinstitut, og de vil spørge dig ind til din investeringsprofil - du kan også tage stilling til det på nettet. Så vil du få en anbefaling, og så investerer du pengene.

Karin Jørgensen

I podcasten stiller Mette Eriksen alle nybegynder-spørgsmålene til de to kvinder, som deler ud af både deres ekspertise og deres egne personlige erfaringer og oplevelser med investeringer. Og så manes nogle af fordommene til jorden, mens andre består.

Man skal huske, at der er rigtig mange, der tjener penge på at gøre alting mega kompliceret. Og på egentlig at få folk til at tro, at de ikke kan finde ud af det selv. Hvis du er i tvivl om noget, så spørg, og hvis de ikke kan forklare dig det ordentligt i din bank eller hos dit pensionsselskab, så er det dem der har et problem.

Louise Fredbo-Nielsen

 

 

Emner vi kommer omkring:

  • "Jeg har jo ikke nogen penge"
  • Hvor mange penge skal du have for at komme igang med at investere?
  • Hvorfor kvinderne er under-repræsenteret i investerings-øjemed
  • Risikovurdering og risikoprofil
  • Fordomme
  • Bull & Bear (som åbenbart er modsætninger)
  • At der ikke findes dumme spørgsmål
  • At stemme med sine pengesedler
  • At videregive gode økonomiske vaner til sine børn

Har du kommentarer eller spørgsmål til podcasten eller måske egne erfaringer, som du ønsker at dele, så brug meget gerne kommentar-feltet herunder.