Blog
Er du helt sikker?
I kender det sikkert alle sammen, at man egentlig er færdig og klar. Har taget beslutningen om at gøre det. Sende det oplæg. Købe det domæne. Søge jobbet. Bestille det CVR-nummer. I mit tilfælde; lancere den hjemmeside man har arbejdet på i et år, og drømt om endnu længere. Og som om man ikke har været rigeligt i tvivl om alle de beslutninger man har taget undervejs, så giver tvivlen det lige et sidste skud og stikker sit lille grimme hoved frem og spørger; Er du nu også helt sikker på at det er en god idé?
Ladies First Meet Netværk
Nej, for fanden. Man kan jo aldrig være helt sikker. Man ved jo ikke hvad der sker imorgen. Eller om knappen overhovedet virker. Eller om man har overset noget. Eller om man kan leve op til alt det man har skrevet inde på siden. Eller om resten af verden bare er ligeglade eller sidder og griner når vi lancerer. Men hvad er alternativet? Vi har jo ikke arbejdet i et helt år på det her, for så ikke at lancere bare fordi tvivlen tog over?
Mod til at fejle
En af mine nyere bekendtskaber Nikoline Nybo har for nylig lavet den her ret seje podcast om netop MOD, hvor bl.a. Sophie Bech (ja, det er hende der står bag podcasten 'høje hæle og store beslutninger') siger:
Jeg er mere bange for at kede mig end jeg er for at komme helt udover klippen. Jeg vil hellere gøre noget og fejle end jeg vil ikke gøre noget.Sophie Bech, Ladies First Podcast-serie 'MOD'
Og det er jeg faktisk meget enig med Sophie i - og tak for at sætte ord på dét, i øvrigt. Både til Sophie og Nikoline. For mod handler ikke om at gøre det af med tvivlen og frygten, men om at se den i øjnene. Måske endda tage den i hånden og acceptere at den følger med - og engang imellem endda sætte pris på den. Og hvis ikke tvivlen havde fulgt os undervejs, så havde vores projekt set helt anderledes ud. Den har hjulpet os til at sadle om, skifte retning, tage svære beslutninger og være ekstra grundige, således at vi netop er klar nu. Og tvivlen må gerne være der. Men den får ikke lov til at bestemme.
Du har nok regnet ud, at der blev trykket på knappen. Og indtil videre har verden taget det pænt. Hvis du er nysgerrig, kan du se hjemmesiden og mere om projektet her.
Min gode netværkshepper Ida Christine Andersen (som i øvrigt også ses på billedet ovenfor) skrev i øvrigt på et tidspunkt et andet ret fint indlæg om det der med, at være bange for at trykke på knappen, og det vil jeg varmt anbefale: