Blog
Jeg har været min egen rollemodel
Janine Erlers har opnået sin position som topforsker og virksomhedsleder ved at studere nogle af kroppens mindste strukturer: Det mikromiljø som kræftceller vokser og spreder sig i.
Janine Erler
Ladies First vil skabe og fremvise endnu flere alsidige, kloge og inspirerende kvindelige portrætter om arbejdsliv. Dette portræt er af én af de otte iværksættere og forskere i Innovationsfonden initiativ, InnoWomen, der skal komme med input til diversitetspolitik og være synlige rollemodeller for potentielle ansøgere til fondens programmer.
Når en kræftsvulst danner metastaser, og kræftcellerne begynder at vandre fra svulsten til andre dele af kroppen - for eksempel lunger, lever eller knogler - er det ikke tilfældigt, hvor kræften vælger at tage bo. Forskellige enzymer, som svulsten producerer, har på forhånd gjort klar til kræftcellernes vandring og forberedt det væv, som skal modtage de syge celler, der kan ende med at slå en ihjel.
Et af de enzymer hedder lysyl oxidase eller mere mundret LOX. LOX spiller en vigtig rolle i vores raske krop, idet enzymet er med til at opbygge de strukturer i kroppen, som cellerne sidder fast på, og som sørger for, at vævet har struktur. Men når LOX produceres af en kræftsvulst, virker det ved at opbygge væv på en måde, så det er indrettet til, at kræftceller kan trives og vokse i det. Når en kræftsvulst metastaserer, har LOX sørget for små “reder” af væv rundt omkring i kroppen, som er indrettet til kræftcellerne.
Det var Janine Erlers, som i 2006 i sin postdoc fandt frem til LOX’ rolle ved spredning af kræft. Et resultat, som er blevet gentaget utallige gange i opfølgende forsøg, men som endnu ikke har resulteret i specifik behandling, som rammer LOX og på den måde bremser kræft.
Min vigtigste motivation som forsker er, at jeg ønsker at forbedre livet og chancen for overlevelse hos kræftpatienter. For at gøre det er vi nødt til at udvikle bedre behandling, og for at gøre det er vi nødt til at forstå kræftens biologi.
Hendes forskning resulterede i, at start-up virksomheden Arresto Bioscience gik i gang med at udvikle lægemidler til at hæmme LOX enzymerne. Det lykkedes at udvikle et lægemiddel mod det såkaldte LOX-like 2 enzym. Virksomheden blev efterfølgende købt af medicinalvirksomheden Gilead Science for næsten 1,5 milliard kroner. Desværre fejlede lægemidlet i kliniske forsøg.
Janine Erlers har en stærk tro på, at LOX enzymet i sig selv er et bedre angrebspunkt mod spredning af kræft end LOX-like 2. Derfor har hun startet virksomheden LOXiPharm, hvor hun selv er CEO. Målet er at udvikle behandling, som rammer LOX enzymet.
I 2018 har hun søgt om patent på at bruge såkaldte LOX antistoffer til at forsøge at bremse enzymet og dermed kræftspredningen. I hendes seneste forskning har hun udviklet en metode til at fjerne alle kræftceller fra de strukturer, de vokser i uden at skade strukturerne omkring cellerne. Det gør det muligt at studere det mikromiljø, kræftceller vokser i.
Hendes håb er, at en større forståelse af kræftens mikromiljø og opdagelsen af LOX’ rolle på et tidspunkt fører til, at man kan udvikle en behandling, som hæmmer kræftens spredning, og at det desuden kan føre til behandling mod de alvorlige og ofte dødelige sygdomme lunge- og leverfibrose, som hendes forskergruppe også arbejder med.
Få rollemodeller
Som kvindelig topforsker inden for et meget mandsdomineret, naturvidenskabeligt felt har Janine Erlers måttet være sin egen rollemodel.
Det er svært inden for det her felt at finde nogen at spejle sig i, som både er kommet til top inden for forskning, som er kvinde og mor, og som stadig er en rar person. Jeg hørte på et tidspunkt det her med, at hvis du ikke kan finde en rollemodel, så må du være en selv. Det har jeg prøvet at være.
Janine Erlers vidste, at hun godt ville være forskningsgruppeleder, men hun tvivlede i sin tid på, om hun var aggressiv nok, og om det kunne lade sig gøre, hvis man hverken er særligt interesseret i magt og berømmelse eller har specielt spidse albuer.
- Jeg ville gerne lede de bedste forskere og lave excellent forskning. Så det har jeg brugt størstedelen af min energi på, siger hun.
At gå efter det, hun ønskede, og en tro på sig selv har været Janine Erlers opskrift på at komme til tops. I 2012 var hun for eksempel den første kvinde, der modtog det prestigefyldte Hallas-Møller stipendium fra Novo Nordisk Fonden. Hun var også den første kvinde, der havde søgt om det.
- Hvis jeg gerne vil have et stipendiat eller en pris, så søger jeg om det. Det gælder også inden for forskning. Hvis jeg har en idé, jeg tror på, så forfølger jeg den, siger hun.
Janine Erlers’ karriere som forsker og iværksætter
Født 1978 i USA. Kandidat i molekylærbiologi og ph.d. fra University of Manchester i 2003 inden for kræfttumorers mikromiljø.
I 2008 startede hun eget forskningslaboratorium på The Institute of Cancer Research i London. I fire år ledte hun en forskergruppe, som forskede i iltfattigt miljø omkring kræftsvulster og kræftmetastasering.
I år 2012 flyttede hun sit laboratorium til Biotech Research and Innovation Center (BRIC) på Københavns Universitet.
Siden 2016 har hun været professor på BRIC og leder af Erler-gruppen, som forsker i kroppens mikromiljø og dets rolle kræft-metastasering og fibrose.
I 2018 startede hun biotekvirksomheden LOXiPharm, hvor hun selv er CEO. Målet er at udvikle et lægemiddel, som kan bremse kræft ved at angribe LOX ensymet.
En del af InnoWomen
I 2018 lancerede Innovationsfonden et nyt initiativ, som skal fremme en bedre kønsbalance inden for iværksætteri og topforskning. Som led i initiativet har fonden nedsat en gruppe på otte kvindelige iværksættere og forskere med tilknytning til fonden. Gruppen har fået navnet InnoWomen, og de otte kvinder skal både komme med input til fondens egen diversitetspolitik og agere rollemodeller for potentielle ansøgere.