Blog

Hvad optager dig lige nu inden for dit arbejdsliv?

Jeg er optaget af at kunne arbejde med opgaver der giver mening for mig, at jeg kan gøre en positiv forskel, og at det sker gennem positive relationer. Det lyder som en floskel, og vi er rigtigt mange, der siger det samme. Men det gør det jo ikke mindre rigtigt eller vigtigt. Og så motiveres jeg af at løse vanskelige problemstillinger.

Lige nu arbejder jeg i Forbrugerrådet Tænk som GDPR-konsulent. Det handler selvfølgelig meget om regler, men det handler i høj grad også om at skabe mening i reglerne for mine kolleger, og sætte reglerne i relation til deres kerneopgave.

Sideløbende med mit betalte arbejde har jeg stort set altid arbejdet som frivillig. Jeg begyndte som 15-16 år med at være aktiv i Dansk Kvindesamfunds Ungdomsgruppe Thilderne. Her mødte jeg to andre unge kvinder, der ligesom jeg var utålmodige efter forandringer. Det der især optog os var vold mod kvinder, og at kvinder blev mødt med stor mistro og en indgroet holdning om, at ”hun er selv ude om det”, når en kvinde forsøgte at anmelde en voldtægt.

Lang historie kort; vi tre kvinder dannede den forening, der efter et par år blev til Joan-søstrene – det var i 1976. Siden har jeg besøgt kvindekrisecentre i USA – der var kun et i Danmark på det tidspunkt – været med til at besætte Danner, været rådgiver i Mødrehjælpen, aktiv i Rødstrømpebevægelsen og en overgang også i Lesbisk Bevægelse, mentor i Kvinfo’s mentornetværk og har de sidste 4 år været bestyrelsesforkvinde i Danner.

I perioder har mit frivillige ”merarbejde” faktisk fyldt mere end mit betalte arbejde. ”Hvor får du tiden fra?!” er jeg tit blevet spurgt, og jeg er ingen super-kvinde, jeg ser bare ikke ( så tit) fjernsyn eller Netflix.

Hvilke betydningsfulde valg har du truffet i dit arbejdsliv?

Jeg har klart valgt at arbejde inden for områder, der interesserer mig og hvor jeg har haft faglig indflydelse. Det har også betydet, at jeg to gange i mit arbejdsliv har sagt et job op uden at have et andet på hånden, hvilket jo kan lyde skræmmende eller som det ”ufornuftige” valg for nogen. Jeg har bevidst valgt at bruge min jurist-uddannelse til at arbejde i organisationer, der har et humanistisk grundsyn og værdi. Det blev bl.a. til nogle år i Dansk Flygtningehjælp, og mange år i Kulturministeriet, og senere i Kvinfo som sekretariatsleder og leder af Mentornetværket. Det er ikke i denne branche, at lønnen er høj, men det er her, det har givet mig så meget mening at arbejde. Også selv om det er organisationer, der ofte oplever meget modvind og kritik i den offentlige debat.

Hvad betyder balance mellem arbejds- og familie/privatliv for dig?

Uh, den balance har jeg ikke altid været så god til! Jeg har i de år jeg var leder og samtidig havde mindre børn, haft en vildt skæv balance mellem mit arbejds- og familieliv. Der var altid arbejde, der lige skulle gøres. Det blev en virkelig dårlig vane det med lige at blive et par timer efter, at alle andre var gået hjem.

Jeg ændrede først kurs, da min ældste datter på et tidspunkt sagde til mig, når vi drak eftermiddagste sammen ca. kl. 19.00, at ”altså på det her tidspunkt har andre familier allerede spist aftensmad.” Så vågnede jeg op, og indså hvor vanvittigt det var, det jeg havde gang i.  Jeg ændrede kurs, og kom tilbage til en normal fuldtidsarbejdsuge. Jeg tror egentlig, at hvis vi skal kunne tale om en reel balance, så skal vi ikke arbejde mere end 25-30 timer om ugen – en kontroversiel holdning for nogen, men jeg tror ikke, vores arbejdsliv harmonerer med det familieliv/singleliv, vi gerne vil have.

Jeg forstår godt, at så mange familier tager individuelle beslutninger om, at den ene part – og det er i 99% af tilfældene kvinderne – helt dropper jobbet eller går kraftigt ned i tid. Det er fuldt forståeligt, vil jeg gerne understrege. Men jeg tror på, at samfund, der har lige muligheder for alle køn, er bedst. Og jeg ser kvinders øgede brug af deltid som et symptom på et samfund, der ikke er i balance. Der skal en strukturel ændring til, og den kommer ikke af sig selv.

Hvilke konkrete succeser og udfordringer har du haft i dit arbejdsliv?

Jeg har heldigvis haft mange succeser og udfordringer. Noget af det, der står særligt for mig er, at jeg har promoveret Kvinfos mentornetværk internationalt og også, at netværket blev bemærket af Kongehuset. Jeg blev derfor inviteret med til Dronningens haveselskab – en helt særlig oplevelse! I år har den største succes ubetinget været at psykisk vold, som vi i Danner lykkedes med at sætte på den folkelige og politiske dagsorden, blev selvstændig kriminaliseret.

En af mine største udfordringer var engang jeg fik job som leder, og det i løbet af de første måneder i jobbet viste sig at være noget andet end det job, jeg troede, jeg søgte. Og hvad gør man så? Dette medførte nogle søvnløse nætter, og herefter var min kur at gå lange ture for at tænke tanker, og finde ud af, hvordan jeg ville gribe opgaverne an. Jeg lærte, at hvis noget ikke virker, så må jeg gøre noget andet. Og hvad er det værste, der kan ske? Og hvis det ikke lykkes i første omgang, kan det som regel lykkes i de næste forsøg.

Hvad har netværk og fællesskaber bidraget med i dit liv, både arbejdsmæssigt og privat?

Uden netværk og fællesskaber ved jeg slet ikke, hvordan jeg havde navigeret eller klaret mig! Så kort kan det simpelthen siges. Da jeg var helt ung, var det fantastisk at opleve, at ældre og mere erfarne kvinder lyttede til mine idéer og tanker, og at de tog mig alvorligt. Det betyder mere end man måske lige tror. Så min opfordring er klar: Lyt og støt en ung kvinde, du møder i dit netværk! Åbn dørene til dit netværk, del det med andre.

Hvis du vidste, hvad du i dag ved om arbejdslivet, hvad havde du så fortalt dig selv, da du var helt grøn?

At jeg skulle tage det lidt mere med ro og at jeg var fagligt god nok. At jeg skulle nyde livet frem for at fokusere så meget på at yde. At jeg skulle tage mig selv med på arbejde hver dag – og ikke hænge 25% i garderoben, som jeg har gjort flere gange for ikke at være for meget.

Vi kvinder er opdraget til, at vi skal ”passe på” med om vi nu er ”for” et eller andet, og den sti, vi skal gå, bliver smallere og smallere. Det handler om at sige ”nej, tak” til den sti, og så finde sin egen vej. Det ser jeg heldigvis rigtigt mange unge kvinder gøre i dag. Desværre er der også mange, der bruger rigtig meget energi på at tænke over, hvordan de skal være for at kunne leve op til et ideal, som de ikke selv har sat eller valgt. Drop alle de krav! Og find ud af, hvordan du vil leve dit liv.