Blog

Hvad optager dig lige nu inden for dit arbejdsliv?

Det optager mig at være normkritisk og gøre en forskel. Mit ’big why’ er sgu at ændre verden lidt. Jeg vil gerne nå mange forskellige mennesker med viden og dialog om kønnets betydning. Og så tænker jeg meget over at lytte til dem, jeg umiddelbart er uenig med. Det lyder nemt, men det er det ikke. Men det er vigtigt at åbne sig op og være ydmyg ift andre mennesker – ellers tror jeg, man bliver vældig fastlåst.

Hvilke betydningsfulde valg har du truffet i dit arbejdsliv?

Det har betydet meget, at jeg sultent har grebet de muligheder, der har ligget foran mig. Jeg er konkurrencemenneske og kan godt lide at gå efter målet. Spillet derhen er selvfølgelig også vigtigt, men altså – det der med at score – det er det, der driver mig.

Jeg har opnået mange succeser, fordi jeg har maset på og været tålmodig og haft holdningen: "Går den så går den" og: "man kan jo altid lige spørge…"

Hvad betyder balance mellem arbejds- og familie-/privatliv for dig? 

Alt. Men mit arbejdsliv er også en del af mit privatliv. Jeg har svært ved at sige, hvor grænsen egentlig går, og det har jeg det helt fint med. Jeg elsker jo det, jeg laver. Jeg flekser min tid i vildskab og arbejder tit på skæve tidspunkter, så jeg ikke skal hente børnene sent hver gang. For mig handler et effektivt og succesfuldt arbejdsliv ikke om at arbejde 8-17, men om at udnytte momentum, når det er der. Det er ikke for alle, men det fungerer for mig.

Hvilke konkrete succeser og udfordringer har du haft i dit arbejdsliv?

Den største succes er når museets medarbejdere giver udtryk for, at de har det godt og er glade i deres job, at de brænder for den rejse, vi er på. Det gør mig vildt glad – og giver en ro over det at lede. Sådan et museum som vores kunne slet ikke køre rundt eller opnå så meget som vi gør, hvis der ikke var den gode ild. Det er mit job at holde godt gang i bålet!

Og så var jeg ret stolt, da Kvindemuseet lavede udstilling med den verdensberømte feministiske kunstner ORLAN (fr.). Alle sagde: hende kan du godt glemme at få til Aarhus – men det gik jo nemt nok. Jeg synes i øvrigt også, vi har været OK seje under corona-krisen…

Og så var der dengang vi skrev ”museumsareawesomebecauseeveryoneshutsthefuckup” på museets gavl. 4x4 meter. Det gik crazy viralt… og der er faktisk mange, mange andre  ting – det er jo skønt!

En udfordring for mig er, at jeg kan være super distræt, fordi jeg har gang i tusind ting på en gang. Jeg prøver at italesætte det overfor museets medarbejdere og andre, så alle ved, at det er helt OK at rykke mig – også tredje gang. Beklager folkens – it’s not you, it’s me! Jeg drømmer om en PA – men museets få midler rækker altså ikke til den slags luksus.

En anden udfordring er, at jeg i kraft af mine roller som talsperson, debattør og skribent også står på mål i den større kønsdebat. Jeg gør det gerne, for det er vigtigt og relevant, at vi som museum kvalificerer debatten – men visse spydige kommentarer vænner jeg mig nok aldrig helt til.

Hvad har netværk og fællesskaber bidraget med i dit liv, både arbejdsmæssigt og privat? 

No woman is an island – som man (ikke) siger. Jeg er dybt bevidst om mine begrænsninger. Jeg har for længst lært, at det er godt at spørge om hjælp til det, man ikke selv ved noget om. Jeg spiller bolden op af mange mure for at se, hvordan bolden kan bevæge sig forskelligt. Jeg er heldig at have nogle gode mentorer – både i museumsverdenen og privat.

Hvis du vidste, hvad du i dag ved om arbejdslivet, hvad havde du så fortalt dig selv, da du var helt grøn? 

Jeg ville helt sikkert sige til mit yngre selv: "Slap af: du er mindst ligeså klog som dem, du er lidt duperet over – du har bare ikke erfaringen med at bevise det endnu." Jeg ville også sige til mig selv, at jeg skulle tage at omfavne min indadvendte side i stedet for at bekæmpe den. I dag bruger jeg min stille og kontemplative side aktivt og ved, at den store følsomhed, der følger med, er vigtig – især når det kommer til ledelse.