Blog

28. april 2021
| Portræt

"Jeg er et meget emotionelt menneske, og det så jeg tidligere som en forhindring og noget, jeg skulle tøjle og kontrollere. Især når det kommer til iværksætteri, synes jeg ofte, det er de maskuline værdier, der er dominerende; følelser og hjerte sættes til side fremfor bundlinje og hjerne. Men jeg har lært, at man står stærkest, når de to kombineres. Da jeg fandt balancen mellem disse, fandt jeg personligt også vejen til min egen succes."

Katrine Lee Larsen er 35 år og founder og CEO hos Copenhagen Cartel.

Læs hendes portræt til Ladies First, hvor hun fortæller om bæredygtighed, iværksætteri og at hvile i det emotionelle.

Find Copenhagen Cartel her: 

Website

Instagram

Facebook

Linkedin

Find Katrine Lee Larsen her: 

Linkedin

Instagram

 

Ladies First fremviser alsidige, kloge og inspirerende kvinder i arbejdsliv. Derfor er dette portræt af en kvinde, som fællesskabet i Ladies First selv har nomineret og ønsker at hylde.

Hvad optager dig lige nu inden for dit arbejdsliv?

Lige pt. arbejder jeg på at omdanne mit passionsprojekt til en reel virksomhed. Hele den proces optager stort set alle mine vågne timer.

Vores mission i virksomheden er at udfordre de traditionelle produktions- og forbrugsmønstre ved at give rest- og spildressourcer, som normalt anses for værdiløse, nyt liv og tilbyde en bred palette af bæredygtige produkter, der sætter mennesker og klima før profit. Hele denne rejse indebærer både at udvikle og opdage nye fibre og teste innovative kompositioner, som kan erstatte traditionelle. Simultant skal vi bygge og skabe en salgsplatform med alt, hvad det indebærer af teknisk snilde, købmandsskab og marketingkundskaber. For at disse to projekter kan forenes, kræver det også, at processer og logistik er på plads. Samtidig er virksomheden ikke længere et one-man-show; der er både investorer og nye medarbejdere, som skal tages hånd om. Det er en kæmpe omvæltning, men den mest spændende rejse jeg har været på i mit liv. 

Hvilke betydningsfulde valg har du truffet i dit arbejdsliv?

Jeg havde et super godt arbejde som Marketing Manager hos Fintech-virksomheden Lunar, hvor jeg var med helt fra den spæde start. Her fik jeg en høj fast månedsløn, var i en rolle med masser af udviklingsmuligheder, dejlige kollegaer og en pensionsopsparing - men jeg valgte at følge mit hjerte (og ikke min hjerne) og gå fuldtid på Copenhagen Cartel i slutningen af 2020. Det er den bedste beslutning, jeg har taget. Hver dag lige siden har været en fantastisk rejse, og hver uge lærer jeg mere, end jeg føler, jeg normalt gjorde på et år. Selv på de hårde dage er jeg glad og taknemmelig for min hverdag og mit liv, og for at jeg fulgte mit hjerte og min passion. 

Hvad er du særligt god til?

Jeg har en stærk kommerciel forståelse, - både fagligt (uddannet cand.merc.kom fra CBS) og fra tidligere arbejdserfaring. Både hos Lunar og Wolt var jeg første mand (kvinde) i marketing, hvorefter mit job var at opstarte og bygge brandet. Jeg stod både for strategi og eksekvering. Jeg er derfor vant til at arbejde i et start-up miljø, hvor man til tider besidder alle funktioner. Det har givet mig en stor forståelse for stort set alle funktioner og områder, som er i spil, når en virksomhed skal vækstes fra 0 til 100. Helt lavpraktisk er jeg god til at løbe stærkt og eksekvere. Jeg er drevet af performance og purpose og har en ekstrem stærk arbejdsmoral, hvorfor jeg i en lang periode har kunnet køre både Lunar og Copenhagen Cartel simultant med arbejdsdage, der ofte var 12-14 timer (også i weekenderne). 

Jeg har oplevet et helt specielt fællesskab og kæmpe opbakning blandt bæredygtige virksomheder. Jeg tror personligt, det er fordi, vi alle arbejder for noget, der er større end det enkelte brand. Noget, som går på tværs af geografi, religion og kultur og endda profit. I Copenhagen Cartel-regi handler det derfor om, at hvis vi skal have en chance for at løse vores fælles mission om en grønnere verden, så skal vi løfte i fællesskab. Sådan burde det være i alle brancher og gerne også på tværs.

Hvilke konkrete succeser og udfordringer har du haft i dit arbejdsliv?

Copenhagen Cartel startede som et con-amore-projekt med det ene formål at bidrage positivt i kampen mod plastikforurening i verdenshavene. Jeg er meget stolt over, at jeg på relativt kort tid og med et fuldtidsjob på siden, har kunnet gøre det til en reel forretning, der er attraktiv for investorer og er en arbejdsplads til 5 andre udover mig selv. For nylig oplevede Copenhagen Cartel en af de største succeser til dato, da vi var så heldige at få lov at åbne denne sæson af Løvens Hule (DR). Endnu større var succesen, da vi fik en investering fra Christian Arnstedt. Deltagelsen skabte massiv eksponering og satte turbo på hele vores vækst. Det var en rigtig god, men hård start på året.

Personligt var det en kæmpe udfordring blot at stille op, og det var angstprovokerende at skulle pitche foran løverne og ikke mindst at skulle se sig selv på landsdækkende TV. Udfordringer er der masser af, de er der faktisk hver eneste dag og er en naturlig del af det at starte en virksomhed. I min optik handler det derfor om, hvordan man håndterer dem, - det er afgørende for ens succes. Jeg er bevidst om, at når man satser med hjertet og udfordrer det eksisterende,  følger der en vej fuld af udfordringer. 

Hvad har netværk og fællesskaber bidraget med i dit liv, både arbejdsmæssigt og privat?

Det betyder alt. I alle aspekter af livet går jeg 100% ind for at "spille hinanden gode". Copenhagen Cartel ville ikke være, hvor vi er i dag, uden hjælp fra både mit private og profesionelle netværk, som ofte er blandet sammen i et rigtig godt mix. Eksempelvis samarbejder jeg i Copenhagen Cartel-regi ofte sammen med nogle af mine private relationer eller trækker på profesionelle netværk og relationer fra tidligere kapitler i mit liv. Vores faste fotograf har jeg kendt i 10 år, dem som leverer vores emballage er to buddies fra Herning, som jeg har gået i folkeskolen med, stort set alle modeller, vi har brugt i vores photoshoots, er mine egne veninder, vores makeupartist er en veninde, - og jeg kan blive ved. 

Hvordan kan vi alle blive endnu bedre til at løfte hinanden i arbejdslivet?

I mine tidligere jobs arbejdede jeg især med strategiske partnerskaber, og så virkelig værdien af at løfte hinanden og løfte sammen. Den erfaring har jeg taget med videre til Copenhagen Cartel, og jeg glæder mig til at vise nye partnerskaber i 2021, som jeg har arbejdet på, og som går på tværs af brancher, men har det til fælles, at vi alle arbejder for den samme mission - og hvorfor ikke gøre det i fællesskab? Jeg har oplevet et helt specielt fællesskab og kæmpe opbakning blandt bæredygtige virksomheder. Jeg tror personligt, det er fordi, vi alle arbejder for noget, der er større end det enkelte brand. Noget, som går på tværs af geografi, religion og kultur og endda profit. I Copenhagen Cartel-regi handler det derfor om, at hvis vi skal have en chance for at løse vores fælles mission om en grønnere verden, så skal vi løfte i fællesskab. Sådan burde det være i alle brancher og gerne også på tværs. Helt lavpraktisk handler det om at se muligheder fremfor begrænsninger og modstand. Det handler også om at give fremfor at tage. Succes opnåes, når man giver mere, end man tager, - så får man typisk også tilbage på den ene eller anden måde,  og den balance tror jeg personligt er altafgørende. 

 

Jeg er et meget emotionelt menneske, og det så jeg tidligere som en forhindring og noget, jeg skulle tøjle og kontrollere. Især når det kommer til iværksætteri, synes jeg ofte, det er de maskuline værdier, der er dominerende; følelser og hjerte sættes til side fremfor bundlinje og hjerne. Men jeg har lært, at man står stærkest, når de to kombineres. Da jeg fandt balancen mellem disse, fandt jeg personligt også vejen til min egen succes. 

Hvis du vidste, hvad du i dag ved om arbejdslivet, hvad havde du så fortalt dig selv, da du var helt ny på arbejdsmarkedet?

Jeg er et meget emotionelt menneske, og det så jeg tidligere som en forhindring og noget, jeg skulle tøjle og kontrollere. Især når det kommer til iværksætteri, synes jeg ofte, det er de maskuline værdier, der er dominerende; følelser og hjerte sættes til side fremfor bundlinje og hjerne. Men jeg har lært, at man står stærkest, når de to kombineres. Da jeg fandt balancen mellem disse, fandt jeg personligt også vejen til min egen succes. 

Hvem har åbnet døre for dig og muliggjort, hvor du er i dag?

Jeg er ikke meget for at sige det, da det sikkert stiger ham til hovedet. Men jeg skylder meget til Ken, som er founder af Lunar. Han er nok et af de mennesker, jeg har råbt allermest af, men også et af de mennesker, som har været med til at forme mig mest rent professionelt. Han er på den ene side en af de mest irriterende mennesker, jeg har mødt, men også en af dem, der har inspireret mig mest. Jeg har lært rigtig meget af den gigantiske vækstrejse, Lunar har været på de sidste 5 år, og jeg er meget taknemmelig for at have været med fra starten af. 

Hvilke tre værdier er vigtige for dig i dit arbejdsliv? 

Purpose, performance og integritet. 

Hvilken kvinde i dit netværk vil du åbne døren for og lade portrættere på Ladies Firsts blog?

Louise Lerche-Gredal, som er direktør i den danske miljø organisation Plastic Change. Plastic Change kæmper for en verden uden plastikforurening. De arbejder både politisk, samarbejder med innovative industriaktører om konkrete løsninger og oplyser befolkningen om konsekvenserne ved plastikforurening samt løsningerne på plastikkrisen.