Blog

8. august 2021
| Portræt

I stedet for at være sur over hvorfor medarbejderne ikke gør, som vi forventer, har jeg truffet valget om at gå nysgerrig til værks og prøve at forstå hvad der ligger til grund for det hele, og hvordan vi så kan løse det udfordringen permanent.

 

Maria-Louise Lund Nielsen er 30 år og arbejder som Souschef hos Det Danske Madhus i Trige. Hun er uddannet i ernæring og sundhed og er såkaldt ”fritids iværksætter” med sin mentorvirksomhed "Mindledelse" og fødevare instagram profilen, NordliAroma.

Ladies First fremviser alsidige, kloge og inspirerende kvinder i arbejdsliv. Derfor er dette portræt af en kvinde, som fællesskabet i Ladies First selv har nomineret og ønsker at hylde.

Hvad optager dig lige nu inden for dit arbejdsliv?

Ledelse, herunder forandringsprocesser, optimering, kultur og kommunikation.

Det er meget vigtig for mig at lede med integritet og hjælpe andre med at få den bedste arbejdsdag hver dag. Det kræver rigtig stor menneskelig forståelse, som i store virksomheder, med en travl hverdag, godt kan være kompliceret at få bragt i praksis.

 

Hvilke betydningsfulde valg har du truffet i dit arbejdsliv?

Det er nok at tro på det bedste i alle, samt have den grundlæggende forståelse for, at vi alle gør ting af en årsag. Det er aldrig fordi nogle vil være på tværs eller er dovne, eller hvad der kan være af ”overflade” årsager. Men der er altid en grund til vi handler, som vi gør. I stedet for at være sur over, hvorfor medarbejderne ikke gør, som vi forventer, har jeg truffet valget om at gå nysgerrig til værks og prøve at forstå, hvad der ligger til grund for det hele, og hvordan vi så kan løse den udfordring permanent.

 

Hvad er du særligt god til?

At mærke, se og forstå andre mennesker. Og reflektere over situationer for at kunne løse det på en grundlæggende holdbar måde.

Det har været en kæmpe lektie, og har givet mig forståelsen for, hvorfor man aldrig skal blive ved med at ”holde ud”, når man føler at ting er forkerte eller er for hårdt.

Hvilke konkrete succeser og udfordringer har du haft i dit arbejdsliv?

Jeg har haft udfordringer med arbejdspres og forkert karrierevalg, hvilket resulterede i angst og mindre stress. Det har været en kæmpe lektie, og har givet mig forståelsen for, hvorfor man aldrig skal blive ved med at ”holde ud”, når man føler at ting er forkerte eller er for hårdt. Så for mig er min største succes nogensinde, at gå fra at være jobledig med angst til at håndtere det, så livet blev ”normalt” igen og derefter gøre det til min styrke. Nu i mit job som souschef, vil jeg for alt i verden hjælpe andre til ikke at være i en situation, hvor man føler man skal ”holde ud”.

 

Hvad har netværk og fællesskaber bidraget med i dit liv, både arbejdsmæssigt og privat?

Rigtig meget. Netværk har givet mig det job jeg har i dag. Det har givet mig oplevelser som fx at være på to debatter på folkemødet på Bornholm og til arrangementer, da jeg som iværksætter havde et fermenteringsprojekt. Derudover har fællesskaber på fx instagram og facebookgrupper givet mig samhørighedsfølelser med andre mennesker, som også har en holistisk tilgang til livet, opfattelse af verden og mennesker, ligesom jeg. Det har givet mig udvikling i form af sparringspartnere, samarbejdspartnere og kurser.

Det har været altafgørende for min udvikling.

 

Hvordan kan vi alle blive endnu bedre til at løfte hinanden i arbejdslivet?

Være ærlige overfor hinanden om både de gode og dårlige ting, men det skal siges med respekt og kærlighed. Vær nysgerrig på dine medmennesker, støt dem og supplere dem, så vi får det bedste ud af hinanden og at vi er forskellige. Det er kun en fordel!

Være ærlige overfor hinanden om både de gode og dårlige ting, men det skal siges med respekt og kærlighed. Vær nysgerrig på dine med mennesker, støt dem og supplere dem, så vi får det bedste ud af hinanden og vores forskelligheder. Det er kun en fordel.

Hvis du vidste, hvad du i dag ved om arbejdslivet, hvad havde du så fortalt dig selv, da du var helt ny på arbejdsmarkedet?

Med vilje kan du opnå alt hvad du vil!

 

Hvem har åbnet døre for dig og muliggjort, hvor du er i dag?

Det har folk omkring mig. Mit netværk. Jeg er løbende blevet spurgt om projekter og job, hvor jeg har takket ja for at afprøve.

 

Hvilken kvinde i dit netværk vil du åbne døren for og lade portrættere på Ladies Firsts blog?

Luca Sofia. Hun er en kæmpe brik i min udvikling, og alle fortjener at kende til hende.